Profile
Blog
Photos
Videos
Vores næste tur på scootere blev forkortet med en enkelt dag pga. eventyret om hummeren og de onde muslinger. Det var måske meget heldigt, for uheldet forfulgte os virkeligt på denne tur!
Vi mødte verdens sødeste mand, Mr. Binh, ved vores hostel og så var det ellers afsted til hans garage. VI ville gerne prøve os med rigtige motorcykler, men da ingen af os havde prøvet før og der ikke rigtigt var tid til at træne det, blev det et nej (Mynne prøvede lige hurtigt og fik kørt lidt frem og tilbage i fin stil). Så vi kørte på samme type scootere som sidst, bare fuld-automatiske og med bagbremsen ved hånden i stedet for foden. Over stok og sten gik det, til røde sandklitter, gennem fladt, tørt terræn og op i bjergenes jungler. Flot og sjovt.
Midt på dagen skete det der jo måtte ske på tidspunkt - et styrt. Vi stoppede lidt pludseligt, da Mr. Binh havde set et egnet sted til frokost og Esben var travlt optaget med at kigge på mennesker i stedet for vej. Håndbremsen skal åbenbart under ingen omstændigheder bruges, for danm den var potent. Avs, men hurtigt op og ind til siden. Vi rensende sårene med noget kras stads (under eder og forbandelser fra Esben) og bandt skidtet ind. Det skulle vise sig at være ret ligegyldigt, for halvanden time efter kørte vi i tropisk regnskyl og bandagerne var ikke vilde med det (men sjovt var det). Vi ankom gennem regn og torden til Dalat, Asiens selvudnævnte Paris omend vi mindes Shanghai havde taget samme titel. Men havde Shanghai et Eiffeltårn? No way Jòse. Her var skide koldt (24 grader), men meget flot.
Næste dag var det tidligt afsted igen, for vi skulle køre langt. Men der var opstået en enkelt lille komplikation. kittemis' fiskevante Bornholmermave havde modstået the curse of the clams 24 timer længere end os andre. Men nu ramte den med fuld styrke. I stedet for morgenmad fik Missemor vand, piller og smagen af sin mave - stakkel mis. Nå men vi skulle jo tilbage, for vi havde en bus at nå. Så missen bed det heroisk i sig og så var det ellers afsted igen. Dagen var noget plaget af disse uheld og stemningen har nok været højere på andre dele af vores rejse, så da chrash af titan nr. 2 skete var det ikke perfekt timing. Thomas faldt af grunde meget lig Esbens: en lidt brat opbremsning uden blink delt med opmærksomhed på det smukke landskab i stedet for den kedelige vej. Thomas slog sig dog noget mere og omend det var underholdende at se hybris/nemesis i sin reneste form (se hhv. billede af Thomas der håner Esben og vica verca), var det en noget sølle forsamling der vendte tilbage til Mui Ne. Thomas' skavanker, især et sår på foden, viste sig at være så dybe at et lægebesøg var påkrævet. Eneste problem var, at der ikke var et hospital i nærheden og at vi skulle nå en bus. Så vi spiste middag hjemme hos Mr. Binh og hans familie (hamrende hyggeligt på trods af alt), hvorefter vi tog bussen til Saigon.
- comments