JEG ER KLAR TIL CAPE TOWN, MEN ER CAPE TOWN KLAR TIL MIG? Det er jeg ikke så sikker på, for Krysti siger at vejrudsigten ser meget mørk og våd ud for Sydafrikas smukkeste storby. Med et tvivlsomt sind tager vi afsked med Knysna, sætter os til rette i lastbilen med alt vores bagage i skabene bagtil og kører mod Cape Town. Efter at have kørt en times tid, gør vi holdt ved en aloe vera fabrik, hvor vi får lidt at vide om aloe vera plantens mange egenskaber, og herefter kan prøve nogle af de forskellige produkter og evt. købe nogle af dem. Der er alt muligt fra te og piller mod diverse lidelser, til skintonic, cremer og hvad ved jeg. Jeg prøver at sniffe noget bittert pulver, som skulle være rigtig godt imod feber og forkølelse. Da en lille dåse pulver ikke koster mere end 20 rand, køber jeg selvfølgelig sådan en, og håber på at det kan afhjælpe min afhængighed af næsespray... Jeg køber også en flaske shampoo, med den gode undskyldning at jeg ikke har mere tea tree oil shampoo derhjemme, og håret skal jo vaskes engang imellem! På vejen igen og så går der yderligere 1½ times tid, inden vi stopper på en tankstation for at købe en let omgang middagsmad. Jeg får mig en stor burger med bøf, salat og chutney med fritter til for den nette sum af omkring 15 danske kroner - det er vidst lige til at overkomme! Få timer senere stopper vi igen, denne gang i en sød lille by ved navn Hermanus, hvor vi får en time til at gå rundt og gøre hvad vi vil. Jeg vælger at gå for mig selv, og starter i det lille center, hvor der bl.a. er en Bodyshop-butik. Priserne er cirka de samme som danske priser, bortset fra bodybutterne, som er mega billige! Desværre har jeg ikke plads eller penge, så jeg fortsætter videre, køber en flaske iskaffe i et supermarked, som jeg tager med ned på stranden og nyder, inden jeg går tilbage til lastbilen. Efter en kort køretur stopper vi igen-igen, og denne gang er der virkelig noget at kravle ud af lastbilen for! Vi går ned til stranden, hvor den ene efter den anden pingvin kommer vraltende af sted! Det ser ekstremet sjovt ud når de går, og de er så små og nuttede og virkelig søde at se på. Vi kan vælge at betale en lille beløb for at komme længere ud mod kysten, men pingvinerne kommer helt hen til os, så det er der ingen grund til. Desuden bryder jeg mig ikke om at mennesker tager patent på ALTING efterhånden, så selv naturskabte områder og dyr bliver en attraktion, som vi betaler hinanden for at se... Heldigvis burer de ikke pingvinerne her inde, så de kan rende frit hvor de har lyst til. Ann tager et billede med mig og en flok pingviner der kommer gående, og jeg tager masser af fantastiske billeder og laver også en video, så man rigtig kan se måden de går på. Krysti fortæller at denne art hedder "Jackass pingviner" (!!!), og har tilsyneladende fået navnet grundet den måde de laver lyde på; de lyder som æsler!

Efter pingvinerne kører vi videre langs kysten, og lige inden Cape Town stopper vi ved kysten og tager nogle billeder af det fantastiske landskab. Før vi overhovedet kommer ind i byen er der allerede trafikkaos, og vi må holde i kø i det samme lyskryds i over en halv time. ENDELIG begynder vi at bevæge os længere og længere ind i byen, og vi kan fornemme hvordan byen er omringet af bjerge næsten hele vejen rundt! De første billeder jeg tager af Cape Town, er en lang række container med den lyseblå stjerne og teksten "Maersk" og "Maersk Sealand" nede på havnen. Jeg påpeger det overfor de andre i lastbilen, og jeg kan ikke lade være med at føle en smule stolthed over at være dansker. Ved seks-tiden ankommer vi som ventet til Drifters Cape Town lodge midt i byen, hvor vi bliver indlogeret. De andre tager ud i byen og får noget aftensmad, jeg tager mig et bad og sætter mig så stædigt til at prøve at logge på wifi'en. Min aftensmad bliver to bananer og et par kiks, men min aften er spildt, for jeg kommer ikke på internettet overhovedet...