Profile
Blog
Photos
Videos
Langfredag var skolerne lukket (skærtorsdag er ikke længere en fridag i Tanzania, det har dog været for nogle år tilbage). Det ville læreren fra lektiecafeen, der finder sted i vores børnehjem, udnytte, og tage børnene fra cafeen med på tur. Det blev i alt 34 børn og vi var 3 voksne.
Vi skulle afsted kl. 9. Men som det nu er i Afrika, så begyndte læreren først at lede efter en bus (man lejer en bus ved bare at stoppe en og spørge om han kan køre en der hen hvor man nu vil hen). Så klokken var blevet 10.20 inden vi kom afsted.
Sara og jeg havde egentlig regnet med to dalla dalla (minibusser). Der er sæder til 14 person i hver bus, men det er normalt at have ca. 20 passagerer med en bus. Nu var det jo bare sådan at vi var 37 personer, og plus chauffør og konduktør ville det blive 39. Men ikke noget med to busser. næ nej, hvorfor dog den ekstra udgift? Udover os var der en ekstra passager, så vi var 40 (!!) mennesker i en minibus beregnet til 14!
Heldigvis fik Sara og jeg forsæderne. Så vi sad meget godt (ja ja, forkælede hvide mennesker, vi ved det godt). Jeg tog en pige på skødet, men hun vejede næsten ingenting.
Turen gik til stranden. Børnene var i syvende himmel. Drengene smed tøjet og kastede sig i bølgerne, mens pigerne var lidt mere forsigtige og mange af dem kom slet ikke i vandet. Men alle nød turen, om de så var ude i vandet eller sad i skyggen og hyggede. Vi nød også at se børnene så glade og vi fik da også hygget med pigerne, trods sprogbarriere.
Inden vi vendte næsen hjemad, fik alle børn en sodavand, og dem der selv havde penge købte sig en is eller andet slik. Sara og jeg fik endelig prøvet cola med appelsinsmag. Det smager faktisk bare som billig cola. Lidt en skuffelse...
vi ringede efter vores dalla ved kl. 15. Den kom så først ved kl. 15.45. African time ...
Desværre kan jeg ikke få billederne fra turen over på min pc, da den ikke gider registrere kortlæseren :( så i for et billede fra stranden i stedet for :)
- comments
Malaika Bueno Hej piger. Hvor lyder det som en dejlig måde at bruge påsken på :) Kh. Malaika