Indlæget handler fra d. 15.3.

Dar-Es-Salaam er en underlig by. Det bliver nok aldrig en af mine favoritter, men den står heller ikke helt i bunden af min listen. Når man tager til den afrikanske storby, skal man være klar over at den ikke er bygget op som de byer vi kender fra Europa. Der er ikke noget centrum som sådan. Der er noget de kalder "City center", men det har ikke så meget at sige. De fleste ting ligger uden for centrum. Og det er heller ikke sådan lige til at finde et spise sted som det er derhjemme. Derudover er der rigtig mange mennesker og virkelig meget trafik det meste af tiden. Der er næsten konstant kø på vejene ind og ud af byen.

Men der er også en masse små hyggelige steder i Dar. Fordi vi ikke var der så længe, valgte vi, at tage på de lidt mere turistede steder for at få handler souvenirs og lignende.

Vi var der fra lørdag til torsdag og om mandagen kom min mor (Mama) på besøg fra Danmark. Det var simpelthen så dejligt at se hende igen! Jeg må indrømme at jeg har savnet hende rigtig meget!

Efter et par dejlig afslappende dage i Dar, hvor vi boede på luksushotel (for jer var det nok ret almindelige standart, for os var det himlen!) og ikke havde travlt med noget som helst, tog vi en flyver fra Dar til Kilimanjaro lufthavn. Hvem skulle have troet at en af de mest behagelige landinger jeg nogensinde har prøvet var på et afrikansk indenrigsfly?

Herfra tog vi en taxa videre til Leganga, en lille landsby lidt uden for Moshi, hvor to af vores veninder fra højskolen bor.

Vi fik vist hvor de bor og det børnehjem hvor de arbejder. Det var dejligt at se dem igen, selvom det kun er et par uger siden de var på besøg i Tanga sammen med nogle af dem fra holdet som er i Mombasa.

Næste morgen blev vi hentet af en stor jeep og så gik turen ellers af sted på Safari! Vi kørte i 9 timer inden vi nåede vores teltplads i Serengeti. Og selvfølgelig blev vores tur ikke uden problemer. Da vi holdte uden for Ngorogoro Nationalpark (som vi skulle igennem for at komme til Serengeti), ville Sigurd lige teste en slangebøsse han havde købt hernede. Det så stedets manager, så han konfiskerede slangebøssen og påstod at Sigurd var ved at skyde efter en fugl (der var dog ingen fugl, han havde tjekket efter, for han ville egentlig have skudt efter en, men der var ikke nogen, så han skød efter et træ i stedet for), så han skulle betale 50.000 Tsh (ca. 160 kr.) i bøde. Det ville Sigurd ikke og kom til at sige til manden at han jo bare ville have korruptionspenge. Og det var der problemerne for alvor begyndte. Vores chauffør og kok blev halet med ind i diskussionen samt en masse ansatte fra stedet. De syntes åbenbart alle at ham manageren var lidt en skiderik, for de holdte alle med Sigurd. Stor fejltagelse. Vi er endda lidt bange for at den ene af stedets ansatte senere er blevet fyret for at sige manageren imod.

Efter laaaaaang diskussion blev vi alle sammen halet med ind på kontoret hvor vi fik et langt foredrag om at respektere andre landes kultur og regler. Vi så alle tilpas skamfuld ud og fik endelig lov til at gå. Det endte så med, vi fik lov til at køre videre. Uden slangebøsse, men også uden at skulle betale nogen bøde.

Vi kørte gennem noget regnskov lignende område som var helt fantastisk smukt og så fra randen ned i Ngorogoro krateret (uddybes senere) som simpelthen er helt ubeskriveligt smukt!

Men vi blev ved med at køre og køre noget mere og så kørte vi lige lidt mere endnu. Og efter en krig var vi endelig i vores teltlejer i Serengeti nationalpark. Vi havde set en masse Gnuer, Zebraer og Antiloper på vejen. Så meget at det faktisk ikke virkelig er noget specielt mere. Vi så også nogle løver på stor afstand.

Vi overnattede i telte. Altså almindelige telte, ikke kæmpe luksustelte som i Masai Mara. Det var virkelig hyggeligt, men jeg er bare ikke den store camping entusiast.

Næste morgen skulle vi tidligt op. Der var morgenmad kl. 6 og så ud at se på dyr igen. Vi så mange forskellige dyr. En af dagens 3 highlights var to løvinder med to store unger der legede lige ved siden af vores bil. Den ene løvinde sad endda kun ca. en meter fra bilen. Det var vildt! Det næste var 2 leoparder i hver deres træ (et par km fra hinanden). Vi så dem på ret lang afstand, men det var det sidste "big five" dyr jeg manglede at se i fri vildtbane. Det sidste highlight, som nok var det vildeste, var en kæmpe elefantflok som krydsede vejen rundt om vores bil. Det hedder at vi var omringet af kæmpe elefanter og rigtig mange søde små babyelefanter. Det var lidt skræmmende, for de kan godt være ret aggressive, men de fleste ignorerede os bare. Der var kun en der kiggede på os mens den blev ved med at komme tættere på, men den drejede heldigvis væk inden den gjorde os noget.

Tilbage ved teltene kl. 11 fik vi endelig morgenmad. Vi var simpelthen ved at dø af sult. Så blev tingene pakket og vi kørte af sted retning Ngorogoro krater. Igen, det går simpelthen ikke uden små uheld hos os. Da vi passerede grænsen mellem de to nationalparker fandt vi ud af at bagagerummet ikke var ordentlig lukket. Så vores chauffør og kok stod og maste og skubbede for at få det lukket. Der kom nogle andre biler og deres chauffører hjalp også til. Det endte så med en smadret bagrude og en chauffør med glasskår i hånden. Heldigvis var det ikke så slemt, så lidt gaffatape (guds gave til menneskeligheden) senere kunne vi køre videre.

Om natten overnattede vi oppe på kraterranden. Og her var der simpelthen så koldt! Mama syntes ikke det var så slemt, hun kommer jo også lige fra Danmark. Men jeg syntes at det næsten ikke var til at holde ud. Blev nød til at have bukser, sokker og hættetrøje på og så også endnu vikle mig ind i soveposen. Brrrr..

Næste morgen gik det så ned i det utrolig smukke krater.

Krateret har verdens bedst bevarede kraterrand for gamle vulkaner af sin art. Man går ud fra at krateret en gang var en vulkan der var større en kilimanjaro. I krateret er der utrolig smukt! Der er bjerge hele vejen rundt om en og der er vilde dyr næsten lige meget hvor du ser. Naturen er også utrolig afvekslende, alt fra regnskovlignende områder over strande ved søerne til store sletter af græs. Det var fantastisk bare at køre rundt og se på.

Efter vi har kørt rundt i krateret om formiddagen, spiste vi frokost ved en sø med flodheste og kørte så af sted ud af krateret og retning Arusha.

Vi ankom i Leganga hen mod aften. Næste morgen, mandag, skulle vi så af sted retning Tanga. Vi tog en bus om morgenen og efter en 9 timers køretur ankom vi endelig. Mama og jeg indlogerede os i Motel Sea View, som ligger helt forrygende, er billigt og har god service.

Og fordi at livet jo bare er alt for kedeligt hvis alt går som det skal, så gik der selvfølgelig noget galt igen. Vi glemte nemlig tasken med både mamas + mit kamera i bussen. Og selvfølgelig opdagede vi det først to dage senere. Vi fik ringet til busselvskabet, og heldigvis havde de fundet det! Så vi kunne hente det i deres kontor i Tanga.

Resten af ugen hyggede jeg med Mama. Hun var med på børnehjemmet og med til undervisningen i børnehaven om formiddagen. Jeg viste hende byen, vi fik købt lokale stoffer og Mama fik syet en kjole hos den lokale skrædder og vi nød en hel dag på stranden. Det var helt fantastisk at få muligheden at vise min mor hvor jeg bor og hvad jeg laver. Derudover var det også bare rart at være sammen med hende.

Sidste aften blev vi tvunget til at spise her, vores Mama her fra stedet (som jeg i det her indlæg vælger at kalde Mama N) gjorde en hel masse ud af det. Hun havde ekstra købt vin og en masse gaver. For Mama havde også haft gaver med til hende og tøj til børnene. Det blev de virkelig glad for. Så sidste aften, efter aftensmaden kom børnene med ind i stuen, de fik alle en sodavand og så holdte de små taler for min mor. Mama N tvinger dem til det, så de lærer at snakke foran andre mennesker. Vi havde noget slik som vi delte ud til børnene. Alt i alt en hyggelig, men lidt akavet aften.

Fredag satte jeg Mama så på et fly retning Zanzibar. Det var hårdt at sige farvel til hende igen, men det er jo kun ca. en måned til, at jeg lander på dansk jord igen :)

Det dumme var så bare at Mama var kommet til at tage vores lille modem med, da jeg havde haft det i hendes taske. Så det skulle først sendes med posten fra Zanzibar. Det er derfor i først får indlæget nu.

For lige at give jer en update på klasseværelsebyggeriet, så står murene og taget er på! Vi har fået samlet halvdelen af det samlede beløb som er nødvendigt. Så det er helt fantastisk. Tak af hele hjertet både fra Sara og mig, men også fra Mama N og børnene!