Så kom jeg endelig i nærheden af noget internet igen.

Sara, hende jeg skal bo og arbejde sammen med i de næste tre måneder, er endelig ankommet til Tanga. Eller Majani Mapana som det rigtigt hedder, der hvor vi bor. Det ligger kun et par minutter fra Tanga by.

Vi bor på børnehjemmet, hvor vi skal arbejde. Vores værtsmor hedder Martha Njau, men vi kalder hende bare for Mama og hendes mand for Baba.

Det er et dejligt sted, vi bor godt, for god mad og alle er rigtig søde. Det eneste minus, toilettet er sådan et "pænt huld i jorden" hvor man skal sidde i god gammeldags skovskiderholdning. Men det vænner man sig til.

Der bor ca. 12 børn på børnehjemmet og der er 4 børn fra om morgenen til om aftenen, også i weekenden. Det eneste de gør derhjemme er at sove.

Derudover rummer stedet en børnehave. Det kan dog overhovedet ikke sammenlignes med en børnehave. Børnene bliver delt op i tre alderstrin hvor de faktisk har undervisning og sidder stille det meste af formiddagen. Så når børnene bliver 7 og skal i skole, kan de læse og skrive og regne simple regnestykker.

Sara og jeg skal arbejde i skolen om formiddagen. Den begynder kl. 8 og slutter kl. 12, så det er jo ikke særlig slemt. Vi roterer mellem de forskellige klasser. Den mindste klasse er den værste. Der er ca. 25 2-3 årige børn med masser af krudt i røven og de forstår så godt som ingen engelsk. Derudover respekterer de ikke hvide lærere lige så meget. Vi slår dem ikke, så det gør jo ikke så meget når de ikke gør som vi siger. Det er her jeg har tilbragt den sidste uge. Den første dag var Ragnarok. Derefter begyndte jeg at finde ud af hvordan man skulle håndtere dem.

Om eftermiddagen er der så lige et par timer med ro på. De små sover og spiser mens de ældre stadig er i skole. Hen mod aftenen kan man så lege med de små, mens de store har opgaver de skal have udført. Efter aftensmaden hjælper vi dem så nogle gange med lektierne sammen med en lærer der er ansat til et slags "lektiecafe".

Børnene der bor her er alle virkelig søde. De elsker at lege og vil virkelig gerne hjælpe med at bære vores ting når vi har været ude at handle osv. Jeg skrev blogindlæget hjemmefra på min pc og overførte det så til et usb-stik og videre til computeren her på internet-cafeen. Mens jeg skrev kom en af de store drenge fra centeret og var virkelig stolt over at få lov til at prøve at skrive sit navn. De bliver altid så glade, når de får lov til at prøve sådan nogle ting :)

Derudover bruger vi meget tid i baghaven. Her har Mama nemlig en bar/restaurant (der er en enkelt ret at vælge imellem), hvor vi sidder meget og slapper af i fritiden. Mama har baren for at tjene penge til børnehjemmet.

Sara og jeg har været super heldige. Der har nemlig lige været en tidligere volontør på besøg. Hun boede her i 6 måneder for 2 år siden. Så hun har vist os rundt på stedet og i byen og givet os en masse tips og tricks.

Mai, som hun hedder, er super sej. Hun gør rigtig meget for børnehjemmet, også hjemmefra.

Det var så lidt nyt fra Tanga. Desværre ser det ud til at regntiden begynder tidligt i år, så der er ikke helt så varmt længere. Men selvfølgelig bliver det stadig sjældent så koldt, at man bliver nød til at tage en cardigan på. Så den står alligevel på shorts og top. Vi er så heldige at vi så tæt på byen godt må gå i enten bare skulder eller knæ. Det er lækkert.