Profile
Blog
Photos
Videos
Aftenen begyndte ellers meget normalt. Men det man lærer som noget af det første i Afrika er: "det eneste der er sikkert, er at intet er sikkert!"
Sara og jeg havde gjort os klar til aftenens lektielæsning. Jeg er begyndt, at øve lidt engelsk med børnene der bor på børnehjemmet i stedet. Efter vi har stået og snakket lidt med børnene, går de over i det ene klasselokale. De vil gøre klar, så vi kan spille lidt UNO. I det de tænder lyset sværmer det med hundrede af kæmpe myrer
Gulvet foran lokalet ser levende ud. Det er bare myrer der kravler rundt. Børnene begynder at fange dem og drukne dem i spande med vand. De voksne forklarer os, at det er et tegn på at det snart vil regne. De forklarer os også, at de lever i jorden og viser os hvor de kommer fra.
Børnene fanger så mange de kan. Agatha (den ældste) og jeg begynder, at hive vingerne af de døde myrer. Det varer dog ikke længe før Agatha beslutter sig for bare at tage dem som de er. Hun smider dem i en gryde og begynder at stege dem. De andre børn løber begejstret rundt og prøver, at fange endnu flere af dem. Agatha forklarer mig at de hedder "Kumbi Kumbi" og smager utrolig godt. Jeg er lidt mere skeptisk ...
Da de er færdige styrter børnene over i lokalet, hvor de har kopper stående og griber hver en. Agatha deler de stegte myrer ud. Børnene tygger på livet løs og ser meget tilfredse ud.
Jeg spørger efter en myre og får straks en trykket i hånden. Først piller jeg vingerne af, hæver langsomt hånden til min mund. Min hjerne har nærmest allerede givet min mave besked om at kaste op. Eller i hvert fald forberedt den på det ...
Jeg lukker øjnene, kaster myren ind i munden, tykker ...
...
...
og er positiv overrasket! Det smager godt! Altså sådan virkelig godt! Det er noget af det sundeste slik jeg nogensinde har spist. Så jeg guffer en hel håndfuld. De er sprøde, mætter og er fuld af vitaminer. Hvad mere kan man ønske sig?
- comments
Oma og Opa Hej Theresa! Har læst dine indlæg, og set dine billeder, det er en stor oplevelse for dig at rejse rundt i det store land med en anden flora og fauna du kender hjemme fra. Det med spise sådan noget kryb har vel i evig tid, det er måden hvor på de har overlevet. Vi håber også at i får penge nok samlet til jeres skole projekt. Knus af Oma og Opa.
Ingrid Meyer Hold da op, hvor du har udvidet menû kortet, Theresa. Respekt! Kærlig hilsen Ingrid
Mia Ladegaard Hej :) Vi er tre piger fra CBS som er i gang med vores bachelor project og har i den forbindelse virkelig brug for folk som har arbejdet som frivillig på et børnehjem i udlandet. Vi har læst din blog, og håber virkelig at du har lyst til at hjælpe os ved at svare på nogle spørgsmål omkring dine oplevelser. Vi sender over spørgsmålene over FB besked eller e-mail. Svarende vil være 100% anonyme i opgaven. Håber du har lyst til at hjælpe os Mvh. Maria, Amanda og Mia