Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, så har jeg også oplevet et tanzaniansk sygehus. Jeg brokker mig aldrig mere over det danske system!
Har lagt syg siden i går eftermiddags med kvalme og hovedpine. Ikke noget man ville gøre noget ved i Danmark. Men min Mama hernede mente at jeg skulle på hospital og tjekkes for malaria.
Eventyret begyndte allerede med turen til hospitalet. En af lærerene fulgtes med mig, hun var også syg. Af hvad fandt jeg aldrig rigtig ud af. Nå, men vi skulle så med motorcykeltaxa. De bliver kaldt Bora Bora (tror jeg) og nogle gange Piki Piki. Vi har egentlig fået frarådet at tage dem, fordi de er ret farlige, men det var det der var der. Så vi sad 3 mand på en motorcykel. Det var kun ham der kørte der havde hjelm på og lidt andet beskyttelse. Vi andre havde ingen hjelm og kun t-shirt, tynde bukser og flip flops. Det var ikke lige sådan jeg forestillede mig min første tur på en motorcykel!
Nå, men ankommet til hospitalet kunne jeg i første omgang ikke lige se noget hospital. Det lå ude i en landsby. Der sad en masse folk under et stort tag der lå op af en bygning der ikke så ud efter meget. Det var så hospitalet.
Vi satte os. Efter et stykke tid kom der er sygeplejerske og delte numre ud. Jeg var nummer 21. Det tog en krig inden det var min tur. For så bare at finde ud af at jeg skulle bruge et lille hæfte som man bruger til at skrive i i skolen. Så det fik jeg købt. Derefter blev jeg vejet og målt. Det skal alle igennem. Så fik jeg lov til at sidde og vente igen. Man ventede igen på at ets nummer blev råbt op og så kom man ind til den eneste læge der var. Jeg sagde hvad der var i vejen. Han skrev det ned i mit hefte og sendte mig så videre for at få taget en blodprøve.
Her traf jeg så først på en dame der lå på bordet og sov. Og jeg kunne ikke få liv i hende. Så jeg gik ind til laboratoriet ved siden af. De fik hende så vækket og jeg kunne få taget min blodprøve. Glem alt om hvordan i tror man tager blodprøver! I Tanzania bliver det gjort med et barberblad. De skærer en i fingertippen og gnider den så op af et lille mikroskopglas. Det svier helt vildt, især bagefter. Men det bliver heldigvis ikke ved så længe.
Når, men så satte jeg mig ud at vente igen. En time senere bliver hende læreren der er med utålmodig. Vi finder så ud af at mit resultat længe er færdigt, de har bare ikke lige givet det videre. Så jeg får hæftet, for så at gå ind til lægen og få at vide at jeg ikke har malaria. Jeg får nogle smertestillende tabletter (tror jeg i hvert fald at det er, jeg er ikke sikker på om jeg tør at tage dem) og får lov til at gå.
Så endnu en vild tur hjem på motorcykeltaxa. Dem skal jeg i hvert fald ikke med igen, selvom det egentlig er en meget behagelig måde at rejse på. Bare lidt for farlig for min smag på alle de hullede grusveje!
Det tog i det hele lidt over 4 timer, hvor jeg det meste af tiden sad udenfor i 30 grader mast sammen mellem andre syge mennesker på en hård træbænk.
Så hurra for danske skadestuer med tempererede rum, magasiner at læse i og polstrede stole!
P.S. Jeg har det stadig lidt dårligt, men det er ved at være bedre!
P.P.S. For at bringe lidt glæde over indlæget for i lige et billede jeg tog i Kenya af nogle rigtig dejlige piger jeg var på højskole med! :)
- comments
Hannah Bahnsen Åh, hvor jeg grinte! Nej det har sikkert ikke været sjov for dig, men du har skrevet det rigtig sjovt. Jeg håber du får det bedre i morgen. Mama
Oma og Opa Hej Theresa! Det var ikke så spændende læsning om at du var en tur på sygehus eller vad man nu, i følge din beskrivelse, kan kalde det. Men ligemeget med det, vi håber du har det godt igen. Hører i noget om den ballade der er i Ukraine? Stort knus fra Oma og Opa.