Profile
Blog
Photos
Videos
At være til solopgangsgudstjeneste i gravhaven påskemorgen er bare en enestående oplevelse. Det kræver, at man er lidt tidlig ude af fjerene. Der var morgensamling i seniorboligen kl. 04:00, hvor vi startede med en lille sang for dagens fødselar, Inge, og derefter en omgang gryn og en kop kaffe, så der var lidt brændstof til de 4 km's gåtur til gravhaven.
Gudstjenesten var kl. 06:30, så vi var der i god tid for at få en plads blandt de ca. 1500 deltagere fra alverdens lande. Vi startede med at synge 'He has risen, Jesus is alive'. Ja sandelig han er opstanden. Om gravhaven lige præcist var stedet er ikke så afgørende, men at graven var tom er til gengæld helt afgørende.
Man kunne godt unde Per Ramsdal og andre, der i den hjemlige debat har givet udtryk for, at opstandelsen kun skal forstås åndeligt, altså ikke-fysisk, at opleve en sådan gudstjeneste og lytte til det klare budskab om og betydningen af Jesu legemlige opstandelse.
Efter gudstjenesten gik vi ned på Aroma Espresso Bar i Mamilla Mall og fik lidt mere morgenmad. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi nød efterfølgende at slappe af i Teddy Park (tæt ved Jaffa Gate) og blive varmet lidt igennem, for det havde faktisk været en lidt kold morgen.
Kl. 11 var vi tilbage i gravhaven til en skandinavisk påskegudstjeneste, så sange, tale og liturgi foregik skiftevis på dansk, norsk og svensk. Gravhaven var knap så pakket denne gang, men også en fin oplevelse at være med til.
Om aftenen fejrede vi Inge ved at spise ude på Focaccia Bar. Det er vel nok det spisested vi har fået flest anbefalinger til og vi kan kun tilslutte os, for det var rigtig god mad og hyggelig stemning.
- comments
Ole Larsen Kære Inge og Viggo! Det er så spændende at høre om alle jeres mange oplevelser i det hellige land. Kristus er opstanden, ja, han er sandelig opstanden. Det er fantastisk og dejligt at være på stedet. I må have det godt. Vi snakkes ved. Kh Ole og Ingrid.
Birgit og Søren Glædelig Påske dernede. Spændende og dejligt at læse om jeres færden rundt i Israels land. hilsen Birgit og Søren
Annemette og Bjarne Jensen Kære Inge og Viggo. Det lyder vel nok spændende alt det i oplever. Skal i virkelig være væk i 8 uger? Hjertelig tillykke med dagen i går. Kærlig hilsen Annemette og Bjarne
Peter V. Legarth Hjertelig tillykke med Inge - og med Jesu opstandelse. Det må have været noget helt særligt at fejre påske i Jerusalem. Hjertelige hilsener fra Ruth og Peter i Århus
Dinna Også en hilsen her fra mig: stort tillykke mor! Det lød til at I virkelig fejrede påskesøndag. Vi tænkte på jer, da vi spiste kage i Grenå og gik tur langs Grenå strand ;)