Profile
Blog
Photos
Videos
Med Ruben som chauffør og vejleder, udforskede vi området vest for Jerusalem, startende med en guidet tur i de flotte drypstenshuler ved Sorek. Hulerne blev opdaget ved et tilfælde i 1968 ved sprængninger i et stenbrud.
I Terebintedalen, hvor David besejrede Goliat for ca. 3000 år siden, gjorde vi holdt og læste beretningen herom fra 1. Samuelsbog. Der var smukke blomstrende mandeltræer og en bæk. Måske bækken hvor David samlede de 5 glatte sten op, der var hans eneste våben i duellen mod Goliat
Området vest for Jerusalem rummer også fund og ruiner fra Davids rige, med relativt nye arkæologiske udgravninger. Vi besøgte bla. ruiner ved den befæstede by Tel Azeka.
Klokkehulerne ved Luzit var også et spændende og flot besøg. Hulerne er opstået ved udgravning af kalksten, der formentlig er brugt som byggematerialer.
- comments
Grete Hardlei Spændende
Peter V. Legarth Vi ønsker jer en god sabbat i den hellige stad. Vi skulle have været på kroferie, men Ruth har lagt sig syg med omgangssyge. Hav det godt. Dejligt at kunne følge jer
Inge Dam-Larsen Kære Inge og Viggo . dejligt det ikke er arbejde alt sammen . Vil ønske jer en dejlig sabbat håber I skal en tur til muren . Guds fred !og Shalom!