Saa er vi atter i Delhi og har overstaaet det svaere farvel. Soeren har lavet endnu et laengere skrive om tiden der gik:

India Revisited

Frivillig i Rajastahn

Del III

En anden dag i marts tager vi med landevejsbussen til en naerliggende by. Vi faar i foerste omgang ikke vinket den rette (overfyldte) bus ind til siden, saa efter at ha` stegt i solen i tre kvarter proever vi at vinke en lastbil til at stoppe. Det gaar som smurt, den foerste lastbil stopper. Der er to mand ombord, og vi er tre, men det er ikke noget problem. "Chauffoermehjaelperen" saetter sig bag gearstangen med et ben paa hver side, og vi andre sidder delvis paa skoedet af hinanden.

Paa vej tilbage kommer vi med den ordinaere bus, der snart fyldes til bristepunktet. Hver gang vi koerer med enten en landevejsbus eller en bybus, vaekker vi rimeligt stor opsigt - det er ikke almindeligt, at hvide mennesker koerer med det offentlige. Hvide mennesker koerer med tuk-tuk, taxi eller firehjulstraekker. Faktisk er det ord, der oftest bliver brugt om udlaendinge, ordet "angrej" (udtales angraedsh), der er en hindiomskrivning af ordet English -ordet betyder populaert .... udlaending.

Naar moerket falder paa om aftenen laegger vi specielt maerke til de traktorer paa landevejen, der spiller meget hoej musik gennem en eller flere hoejtalere. Det virker som lidt af et statussymbol at raade over et musikanlaeg, der kan spille meget hoejt. Enkelte melodier koerer paa dobbelt hastighed, saa vi underholdes med populaer rajasthanimusik med Anders And-stemme.

En tredje dag i marts er hygiejnen et tilbagevendende samtaleemne - med god grund. Alle vi europaeere, der har vaeret sammen i campen det meste af februar, har vaeret syge med diarre og lign. en eller flere gange. Den faste stab siger, det er usaedvanligt - og det er det maaske?! De sanitaere forhold i landsbyerne er meget daarlige. Over alt aabne kloakker dvs. ofte ikke kloakrender, men vand der bare flyder mod laveste punkt. I naeheden af enhver beboelse gaar man rundt mellem ekskrementer fra mennesker, koer,

vilde grise, hunde, geder, faar, kameler og aesler. Det er tydeligt nok, at langt de fleste familiere soerger for at holde den bedst mulige personlige hygiejne, men samtidig deles man om mad og drikke i stor udstraekning, og man spiser med fingrene. Opvask er ikke helt det samme, som det vi kalder opvask. Familierne er yderligere store med bedsteforaeldre, foraeldre og maaske syv boern paa et lille areal.

Det er lykkedes at finde/komme forbi et af de sjaeldne udsalg med spiritus, saa det er en kaerkommen lille fornoejelse at drikke et glas Mc Dowell`s Celebration No 1 Rum i fuldmaanens skaer og en behagelig aftentemperatur paa 25-28 grader. I de ca. syv uger, vi har vaeret af sted, er dagen tiltaget med noget, der ligner en ½ time time morgen og aften. Det er lyst ca. 6.30, og moerket falder paa ca. kl. 19.00. Vi er i subtroperne og nok paa samme breddegrad som Cairo.

En fjerde dag i marts tager vi paa en miniferie til Jaipur bl.a. pga. af festivalen Holi. Holi er foraarsfesten for Krishna og det godes sejr over det onde. Til daglig er Indien voldsomt farverig i forhold til Europa, men da det er dagligdag for inderne, er det maaske derfor, de under Holi overdaenger hinanden med farvepulver og vand, saa hele byen ligner en stor fastelavsfest. Yderligere er der kotyme for - for en gangs skyld - at drikke oel, spiritus, indtage opium og ryge en pibe hash, saa stemningen er over alt ret loessluppen. Jaipur, Rajasthans hovedstad, er bl.a. kendt for sine enorme og overdaadige maharajapaladser opbygget gennem aarhundreder med en saa ekstravagant levestil for maharajaen og hans familie, at det er svaert helt at leve sig ind i.. Maharaja Madho Singh I fra 1700-tallet skulle ha` vaeret en to meter hoej mand og vejet 270 kg, han havde et harem med 108 kvinder med hvem, han blev far til ca. 100 boern........ To store soelvbeholdere, de stoerste soelvgenstande i verden, med en kapacitet paa 9.000 liter er udstillet paa City Palace. De blev brugt af Madho Singh II i 1902 til at fragte helligt vand fra Ganges med paa et besoeg i London, saa maharajaen ikke skulle bade eller drikke forurenet vand i England!

En femte dag i marts er jeg taget til laegen i Jaipur efter 14 dage med diarre og kvalme - det vil ikke forsvinde af sig selv. Klinikken hedder Galundia Clinic, Dr. Wahi`s Central Diagnostic Clinic. Ved middagstid afleveres en stooltest, og om aftenen foreligger det foerste fingerpeg om mulig infektion. Klinikken ser naermest ramponeret ud udefra, og lokalerne minder mest af alt om lidt halvsnuskede kaelderlokaler. Det viser sig, at Dr. Wahi er en velklaedt, distingveret aeldre herre, der giver sig god tid og er meget omhyggelig. Der er ingen doere mellem laegevaerelse, ventevaerelse og sekretaerens/sygeplejerskens lille vaerelse, saa alle foelger med i, hvad der foregaar. Miseren viser sig at skyldes parasitten giardia lamblia og yderligere en bakterieinfektion, saa der bliver ordineret massiv medicinering. Giardia lamblia er en meget jaevnligt forekommende protozo/flagellat i alle "udviklingslande", som smitter via cyster i foedevarer og vand. Cysterne kan overleve i op til 14 dage i et fugtigt miljoe. Saa for anden gang paa knapt to maaneder staar den paa antibiotika og div. anden mere eller mindre ukendt medicin. Under samtalen med Dr. Wahi, der varer 70 minutter, foerer laegen tre mobilsamtaler af henholdsvis 15 min., 5 min. og 10 min.`s laengde, men vi er vant til at nogle ting sker paa klokkeslag - saa vidt det er muligt - eksempelvis togafgange og aftaler, mens besoeg og samtalers laengde er ret uforudsigelige.

En sjette dag i marts laeser vi i avisen en lille statistik vedr. Kvinders situation i Indien i anledning af den internationale kvindedag - statistikken har overskriften... The Great Indian Divide. Ud af de knapt 50 % den kvindelige del af befolkningen udgoer lever ca. 10 % i byer og ca. 40 % paa landet. Ca. 26 % af kvinderne i Indien har officielt loenarbejde, hvor en gennemsnitlig dagloen for en arbejder paa landet er 29 Rs og i byerne 38 Rs. Til sammenligning koster en luksusvare som f.eks. 1 l aeblejuice 70 Rs. Kvinder, der kan laese og skrive i byerne, udgoer ca. 63 % og paa lndet ca. 37 %. I byerne bliver ca. 28 % af pigerne gift inden de er fyldt 18 aar, paa landet ca. 56 % ..... i dette sidste maa mangle nogle oplysninger. (Kilde: Sunday Times of India, Jaipur, March 8, 2009).

En syvende dag i marts tager vi til den naermeste landsby, Bilona Kalan. Vi er Kemraj (uncle) vores almuligmand, Rasu, kokken og jeg - tre mand paa motorcykel, som alle andre. Vi skal ha` ordnet et par cykelsadler, saa de passer bedre til cyklerne. I forretningen, dvs. Det aabne rum ud til vejen, er den aeldre ejer til stede og en af hans venner..... og aeldre paa landet i Indien er nok fra 40 og opefter - yderligere arbejder hans to soenner i den lille forretning. Arbejdet bliver hurtigt gjort, men det overrasker mig, at de skal ryge en pibe hash. Tobakken er, hvad vi i de gode gamle 60`ere og 70`ere kaldte sort nepal, en ret kraftig tobak. Uncle, kokken og den aeldre ejer babber godt paa chilummen og nikker anerkendende, da jeg ikke skal ryge. Derefter koerer vi 20 meter og drikker en kop thai, og saa gaar det tilbage tre mand hoej paa motorcyklen. Gad vide hvor mange andre trafikanter, der mon ryger en pibe hash eller flere om dagen.... som uncle fortaeller, han ryger.

Dagtemperaturen er i dag oppe at runde 39 grader, og kl. 20 er det behagelige 25 grader varmt.

En ottende dag i marts gaar vi ind i den sidste uge af vores otte ugers ophold, der er planlagt af den indiske organisation, IDEX, og muliggjort ved danske MS` mellemkomst.

En kortfattet status er flg.:

1.uge - er man forventningsfuld, bliver professionelt forberedt af IDEX i Jaipur, bor hos en indisk familie og oplever det sublime Taj Mahal.

2.uge - ankommer man til et meget fattigt og tilbagestaaende rural area, man spekulerer det meste af ugen paa, hvad man laver netop her. Undervisningen gaar hurtigt godt, og ugen slutter med et spaendende besoeg i byen Pushkar og en ikke mindre interessant koeretur paa det indiske vejnet.

3.uge - begynder man at falde til og udforske omegnen. Man begynder saa smaat at laere landsbylivet og boernene en smule personligt at kende. Seks volunteers skaber for lidt dynamik i campen. Ugen slutter med at besoege den naermeste provinsby/stoerre landsby, Lal Sot, en vild, grim, hektisk, udfordrende, men ikke uspaendende by, med et lille "bjerg" og et tempel paa toppen (as usual..).

4.uge - daligdagen bliver saa smaat rutine, man begynder at fatte raekkevidden af et helt liv levet i en stoevet og fattig landsby. Man faar lyst til at oenske boernene en bedre uddannelse og fremtid. Man faar et meget haandgribeligt bekendtskab med ukendte bakterier og parasitter og mister sin gode apetit. I slutningen af ugen et velkomment besoeg i byen Sawai Madhopur - selvom man ingen tigre ser i naturreservatet, er det godt at vide, at den store bengalske tiger lever og trives i omraadet.

5.uge - Man befinder sig ilde. Krop og sind er ude af balance, men det lykkes at gennemfoere den daglige undervisning. Boernene i skolen goer store fremskridt. Nye frivillige fra Tyskland, England og Irland ankommer til campen, man finder nye samarbejdsmuligheder og flere muligheder for fritidsaktiviteter.

6.uge - man er taget til Jaipur i weekenden og bliver der flere dage bl.a. pga. af Holi, og fordi man traenger til noget byliv og lidt luksus som en stor kop kaffe - sugar and milk seperate. Det gaar godt ude paa landet, men man har brug for den ventil at kunne tage af sted i de fleste af weekenderne, ogsaa selvom det betyder 3-6 timers rejse i hver ende.

7.uge - man er baade glad for sit arbejde med boernene og traet af at vaere en sensation, der let spottes paa en kilometers afstand. Det er, saa vidt man kan forstaa, kendetegnende for Rajasthan, at befolkningen specielt i landomraader kan vaere ret paatraengende. At oenske at vaere alene er et ikke eksisterende begreb.Der sker det besynderlige, at vejret slaar om med regnbyger og kraftig vind. Sand og stoev begynder at ligge taet i ens hytte. Da man kommer hjem efter at ha` boet som maharajaer i byen Kota i weekenden, begynder et surt job med at rense og toemme alt for sand og stoev.I City Palace i Kota ser man de foerste tigre dvs. flere moelaedte og udstoppede dyr i det store gamle palads. At doemme efter maengden i bare dette ene palads, er det let forstaaeligt, hvordan maharajaerne og englaenderne (the British Raj) stort set fik udryddet bestanden af store vildtlevende rovdyr.

8.uge - sidste uge i landsbyskolen. Vejret er meget ustabilt og om skifteligt. Man svinger meget i humoer, og det goer boernene tilsyneladende ogsaa - de er ret urolige.Man har i hytterne gennem de seneste uger haft besoeg af rotte, mus, skorpion, gekko, myg (dengue- og/eller malaria-?!), flue, graaspurv, cikade, bille, myre og et ukendt antal smaa insekter.Den udfordring man soegte er alt i alt blevet indfriet i rigt maal.Det er slut med at vaere guruji (udtales gurudji) guru = laerer, ji = aerede. Det er soergmodigt at tage afsked med boernene, men man styrer mod nu mod nye hoejder - Himalaya (med tryk paa anden stavelse Him-a-laya).

En niende dag i marts bliver den ene hytte i vores "lille gaard" med tre hytter brugt af de efterhaanden mange medarbejdere til vask, morgenritualer og boen. Vi hoerer paa meget taet hold, hvordan hinduer renser luftvejene om morgenen ved at hoste, harke, snyde naese og komme med opkastlignende lyde dernaest et omfattende vandpjaskeri, tungeskrabning og boen.Rundt omkring landsbyerne bliver der hoestet i stor stil, dvs. der hoestes med segl siddende paa jorden, og vi ser hovedsageligt kvinder udfoere de forskellige arbejdsprocesser.To naetter efter sidste uvejr faar vi igen i nat et imponerende tordenvejr. Midt paa natten tager vind, torden, regn og lyn voldsomt til, og skidt, sand og stoev hvirvles rundt i vores jordhule, daler ned over os, laegger sig som en ansigtsmaske og knaser mellem taenderne. Yderligere traenger lidt smaaregn ind gennem taget, som vi frygter helt vil blaese af. Vores jordhule, som vi har doebt den efter det sidste uvejr, bestaar af nogle groft opbyggede murstensmure med gulv og pudsede vaegge/mure af kolort blandet med ler. Taget er et latterligt graes/straatag, som er pivutaet hele vejen rundt til glaede for graaspurvene, der har faaet uanede muligheder for legeplads og redebyggeri. Jeg har forsoegt at taetne hele vejen rundtlangs med taget med aviser, papkasser og tomme petroleumsdunke, men graaspurvene kommer ind alligevel, og i oevrigt blaeser taetningsmaterialet ud, naar det blaeser meget. Vi "slipper" med endnu en hovedrengoering to og en halv dag efter den seneste. Hvordan det er at vaere stammefolk uden for lejren under saadanne vejrforhold, hvor moegbeskidte boern render rundt uden bukser paa til de er otte - ti aar, har vi efterhaanden en lidt bedre fornemmelse af.

Med vores ophold i campen slutter ogsaa vores deltagelse i det cykelkursus for piger, som vi har sat i gang via midler til cykelindkoeb fra DK. Cyklerne er desvaerre store og tunge, men det var de eneste vi kunne faa fat i. Et cykelkursus for landsbypiger, der aldrig tidligere har moedt saa avanceret teknik paa taet hold,afsloerer hvor kompleks en faedighed, det er at beherske cyklingens kunst for foerste gang. Det er haardt arbejde at rende rundt paa en knoldet mark, men beloenningen er pigernes nynnen og frydefulde hvin over den nye spaendende oplevelse.