Det tætteste, jeg nogensinde har været på at spille golf, er de gange, jeg har foldet mig ud på en minigolfbane om sommeren. Og selvom jeg selv synes, jeg er en ørn til dværgudgaven af golfsporten, så er jeg også meget bevidst om, at jeg med stor sandsynlighed ville blive tildelt et trecifret tal, såfremt mit handicap engang skulle opgøres. Men derfor kan man jo godt tage på golfweekend, og det var lige hvad jeg gjorde i weekenden. Turen gik til Panorama Golf and Country Club i Khao Yai, små 200 kilometer nordøst for Bangkok. Khao Yai er Thailands ældste og anden største national park med et areal på omkring 2168 km2, og parken byder bl.a. på en del vandfald og vilde tigre, elefanter, aber etc.

Efter job fredag aften kørte jeg med Christian og Api mod Khao Yai, og vi var lidt spændte på hvor lang tid, køreturen ville vare, da den sidste tids oversvømmelser i Thailand muligvis ville have indflydelse på vores rute. Turen gik dog nogenlunde gnidningsfrit på trods af regn og en enkelt spærret vej. Da vi ankom blev vi en anelse overraskede over resortet. Vi havde ikke forventet 5 stjerner, fyrværkeri og champagne, men måske havde vi forventet lidt mere end dét, det var. Min hytte bestod af stue/køkken og altan på underetagen samt soveværelse og toilet/bad på overetagen. Det lyder jo egentlig meget fornuftigt, men det hele var mildest talt gammelt og meget misligholdt; gulvtæppet havde afmærkninger fra bl.a. strygejern (hvem i alverden stryger tøj på gulvet?!), og sengene var hårde som sten. Men så er det jo heldigt, at jeg egentlig kun skulle bruge stedet til at sove i. Efter vi havde pakket ud og set os lidt omkring satte vi os ned til poolen sammen med de andre ankomne. Efter en drink eller to gik vi dog hver til sit, da de fleste skulle tidligt op for at spille golf næste dag.

Lørdag morgen mødtes jeg med Cecilia til morgenbuffet. Hende og Frederik var ankommet sent om natten, da Frederik netop var kommet fra forretningsrejse i Vietnam. Desuden mødtes jeg med en norsk pige, Line, som jeg ved en tilfældighed er begyndt at snakke med herude. Sidste weekend var jeg til en stor fest med The Scandinavian Society, hvor jeg mødte et midaldrende norsk par, Gry og Arnfinn. De fortæller mig, at Arnfinn har en datter på min alder, der kom til Bangkok for 3 uger siden og bliver indtil medio december - nøjagtig ligesom mig! Jeg gav dem min mailadresse og sagde, at hun var velkommen til at kontakte mig, så vi kunne finde på noget. Efter et par mails frem og tilbage, finder Line og jeg ud af, at Gry og Arnfinn skal på samme golfweekend som jeg. Oprindeligt ville Line være blevet i Bangkok, men besluttede sig så for at tage med, så vi kunne få hilst på hinanden alle sammen. Rigtig god beslutning, for hun viste sig at være en rigtig sød og humoristisk pige.

Cecilia, Line og jeg beslutter os for at bestille en driver i receptionen, så vi kan tage på udflugt i Khao Yai National Park, mens alle de andre spiller golf. Turen ville tage ca. en time, men som meget andet i Thailand, så gik køreturen ikke helt efter planen. I stedet for at køre direkte til national parken, førte vores driver os ud ad en masse kringlede veje for til sidst at ende ved en fuldstændig ligegyldig turistattraktion. I Thailand har chauffører ofte aftaler med ejere af diverse steder, og hvis de formår at lokke nogle turister med dertil, så tjener de en hvis procentdel af de penge, som vi lægger på stedet. Selvom det til en hvis grad er forståeligt, at de forsøger at supplere deres sparsomme løn på alle mulige måder, så er det drønirriterende, at man hver gang skal have diskussionen med dem. Det endte da også med, at han kørte os afsted igen, efter at vi fik forklaret ham, at vi ikke ville lege med på hans leg. Men desværre stoppede hans julelege ikke dér. Igennem hele dagen var han på tværs og ugidelig og forsøgte hele tiden at skynde på os, så han kunne komme hjem og holde fri. Og dette var på trods af, at vi allerede havde betalt ham en hel dags løn for turen. Til sidst fandt jeg visitkortet frem på manageren af resortet for at vise, at vi ikke ville nøjes. Herefter var han en smule mere medgørlig.

Efter noget tids kørsel i bjergene kom vi til et sted, hvor en masse aber holdte til, og vi fik vores driver til at stoppe, så vi kunne komme lidt tættere på. I starten var de alle meget sky, og det var rigtig svært at komme nær dem, men lidt efter lidt var det som om, at de vænnede sig til, at vi var der. Line begyndte at sige en bestemt lyd til dem, og selvom det i starten virkede en smule fjollet, så svarede de faktisk tilbage ved at sige samme lyd - det var ret morsomt! Efter et par stop ved nogle view points, kørte vi tilbage mod indgangen til parken, hvor der var elefanter. Der var mulighed for at ride på dem, men vi har alle tre har prøvet det før, så vi valgte at købe en masse kurve med bananer, så vi kunne fodre dem i stedet. Da vi havde hygget lidt med elefanterne, besluttede vi os for at vende snuden hjemad. Vi havde godt nok ikke nået at se alle de flotte vandfald, som parken byder på, men vi orkede simpelthen ikke at diskutere med vores driver endnu en gang, så det må jeg have til gode. Vi var da også så trætte, at vi alle tre fik os en lille nap på hjemturen.

Tilbage på resortet var de andre kommet hjem fra dagens golfspil; nogle mere tilfredse end andre. Mens Frederik havde klaret sig godt med en birdie, og Api vandt to præmier for tekniske skills, så havde Christian tilsyneladende haft sit værste spil i flere år. Men humøret var alligevel højt linjen over, og vi fejrede lørdagen med BBQ og vin - ikke dårligt. Som altid kom der gang i karaokeanlægget, og selvom det meste af det lød dårligt, så var der også nogle gode præstationer ind imellem. Jo senere det blev på aftenen, jo mere koreografi kom der også på folks optrædener, og en herrer i 50'erne forsøgte sig endda med beatboxing. Selvom humøret var højt, gik folk nogenlunde tidligt i seng, da der var Tee Off igen klokken 8.30 næste morgen.

Modsat hytterne var resortets poolområde rigtig lækkert med udsigt ud over en lille hyggelig sø, så søndagen brugte vi piger på ren afslapning ved poolen. Skøn afslutning på en hyggelig weekend. Men.. Pludselig ser jeg nogle mistænkelige røde pletter på min ene fod, som næsten kun kan vidne om én ting: VÆGGELUS!!! Argh - det er bare løgn! Jeg er selvfølgelig ikke sikker på, at det er dét, pletterne er kommet af, men jeg turde ikke løbe risikoen, så det første jeg gjorde, da jeg kom hjem til lejligheden, var, at proppe alt mit tøj, sko, tasker etc. i fryseren. Så kan det ellers hygge sig dér i 48 timer, før jeg med ro i sindet kan tage det ud igen og få det vasket. Så skulle de små sataner gerne være ude af verden.

Efter opdagelsen af de ubudne gæster og to nætter i en seng lavet af cement undte jeg mig selv en omgang forkælelse, så jeg tog over i mit nabo condominum og fik mig en times Aromatic Oil Massage. Bagefter var det lige på hovedet i (en ordentlig!) seng.

En ny arbejdsuge i dz card er netop begyndt, og de næste par dage står vi alle lidt standby, da katastrofemyndighederne i Bangkok har udmeldt, at oversvømmelserne vil nå til hovedstaden i denne uge. Der er dog ikke noget at frygte, da det hovedsageligt er den nordlige og centrale del af Thailand, der er værst ramt. Og så er det jo godt, at jeg bor på 9. sal!