Profile
Blog
Photos
Videos
Den uheldige start på vores Thailands eventyr blev lynhurtigt afløst af latter, da vi vågner i havnen på Koh Tao. Planmæssigt var vi i havn klokken 05.30, så da Balle og jeg vågnede klokken 08 opdagede vi, at vi var de ENESTE tilbage på hele skibet. Vi havde sovet i en sal med den 30-40 andre mennesker, men ingen havde tænkt på at vække os. Heldigvis lå båden stadig til havn, så vi havde ikke forladt Koh Tao endnu. Så med et par timer ekstra på øjet var vi friske og veludhvilede til at finde vores hotel. Vi havde endnu ikke booket noget, men havde hjemmefra besluttet os for at bo på Ban's Resort, da vi ville kunne bo gratis hele ugen, hvis jeg tog mit dykkercertifikat samme sted. Heldigvis havde de ledige værelser, og vi fik et stort, rummeligt værelse med en lille terrerasse lige ud til én af de to swimmingpools - ikke dårligt! Samtidig lå det en kortere gåtur fra stranden, så vi slap for larm fra strandfesterne om aftenen.
Jeg startede mit dykkerkursus samme dag klokken 17, hvor der var introduktion på 2 timer. Her mødte jeg instruktørerne samt de andre elever. Jeg var havnet på et hold med 5 andre piger (inkl. to danskere!) og én ældre mand. Da jeg har dykket fire gange før, føltes de første to dage af kurset en smule trægt; særligt fordi niveauforskellen på holdet var tydelig. Udover teoritimer skulle vi igennem fire dyk for at gennemføre kurset; 2 på 12 meters dybde samt 2 på 18 meters dybde. De første 2-3 dyk bestod mest af øvelser - hvordan man kommunikerer under vand, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer etc. Og selvom det alt sammen var vigtigt og essentielt for at sikre sig selv og sit helbred, så var det først på fjerde og sidste dyk, at vi virkelig fik set The Underwater World. Med dykkercertifikatet i hus, er jeg nu rustet til at kunne dykke på alle destinationer i verden, men jeg har tænkt mig at udvide mit certifikat senere på min rejse, således at jeg kan dykke ned til 30 meters dybde.
Udover dykning bestod vores tid på Koh Tao af afslapning, solbadning og et par aftener med fest på stranden - LÆKKERT!
Billede: Imellem 2 dyk
- comments