Mandag morgen ringede vækkeuret klokken 06.30, og jeg snoozede et par gange før, jeg fik taget mig sammen til at stå op. Jeg har jo været vant til at stå op, når det passer mig, så den var lidt hård. Fik hurtigt lavet lidt morgenmad, og maiden var allerede i gang med at rengøre lejligheden og vaske op efter mig, da jeg 40 minutter efter var på vej ud af døren. Det var min første arbejdsdag, så Christian kørte mig til/fra job, så jeg kunne lære vejen at kende (vejen er heldigvis nogenlunde overskuelig - alligevel kom jeg dog til at køre en lillebitte omvej i morges, da det var min egen tur… ups!)

Da jeg ankommer er der et virvar af thaier og scootere - det er natholdet, der lige har fået fri. De har arbejdet hele natten, og alligevel er deres ansigter ét stort smil! Virksomheden er mægtig og tilnærmelsesvist europæisk i dens udtryk men inden i, er tingene langt fra, som vi kender dem. I kraft af virksomhedens sikkerhedspolitik, skal jeg skrive under et utal af steder førend, jeg får lov at begive mig rundt i afdelingerne. Desuden lægger man hurtigt mærke til, at dagens trend er farven gul. Hver dag har en farve herude, og som ansat i dz card klæder man sig derefter: mandag er gul, tirsdag pink, onsdag er grøn, torsdag orange, fredag lyseblå, lørdag lilla og søndag rød (så slipper man da for tøjkrise om morgenen!). Derudover gav rundturen i virksomheden mig et overblik over, hvor lidt overblik, jeg i virkeligheden har - dét at lave et kort er ikke bare sådan lige…

I min tid her er jeg en del af et team på ca. 16 personer, og jeg kommer til at arbejde tæt sammen med bl.a. Christian, Frederik og en anden dansker ved navn Jacob. De 2 første uger (+/-) skal jeg tilbringe i produktionen. Jeg starter fra scratch, hvor jeg selv skal arbejde ved maskinerne for at få den optimale føling med og forståelse af produktet. Nogen vil måske se dette som en tjans, der skal overstås, men jeg ser det som en optimal mulighed for at opleve den thailandske arbejdskultur på nærmeste hold. Min afdeling består hovedsageligt af danskere samt andre europæere, og de thaier, der er, er meget mere vestlige en normalen, så i produktionen bliver det så autentisk, som det overhovedet kan.

Jeg har tilbragt hele dagen i dag netop i produktionen, og selvom min krop er uendelig træt her sidst på dagen, så har det været en oplevelse uden lige. De ansatte dernede er ikke vant til at andre end thaier arbejder i produktionen - allerhøjst har de set en skandinavisk, mandlig trainee en gang imellem. Så forestil jer de mange nysgerrige blikke, der har været, da jeg som blond, ung pige sætter mig ned ved siden af dem og begynder at arbejde.. Deres øjne var ved at trille ud af hovedet! Produktionssekretæren var også ved at falde ned af stolen, da jeg fortalte, at jeg er 21 år, bor for mig selv i DK og desuden er rejst herud alene - "det gør piger da ikke?!". Ud af de utrolig mange mennesker, jeg forsøgte at tale med i løbet af dagen, var der to piger, der kunne tale engelsk, og deres ordforråd var MEGET sparsomt, så mit stemmebånd har fået sig et hvil i dag. I stedet har jeg lavet mig mit helt eget sprog ved brug af armbevægelser og mimik - det gav anledning til nogle grin en gang imellem!

Rammerne for resten af mit ophold er allerede sat. Christian og jeg har udarbejdet dem sammen, men da der jo er tale om en reel virksomhed, kan der sagtens ske omprioriteringer og opstå uventede udfordringer fra dag til dag, og så tilpasser jeg mig selvfølgelig dem - that's real life.

Alt i alt kan jeg fortælle, at jeg er virkelig glad for at være her! Nu vil jeg call it a day, køre hjemad og tage mig en svømmetur, inden jeg hopper direkte på hovedet i seng!