Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom kl. 6.30 til hotellet, så vores værelse var selvfølgelig ikke klar endnu. Vi lånte receptionens toilet og skiftede alle til badetøj, så vi kunne tage ned på stranden og få en dukkert efter den lange tog tur. Vejret var rigtig godt og varmt, så vi blev liggende på stranden indtil det var tid til morgenmad kl. 8. Vi satte os ind på en restaurant, og der kunne man få yoghurt med müsli og frugt, det var så ret at slippe for det lyse brød. Kl. 9.30 var det blevet tid til at tage på en strandtur, den inkluderede transport til en strand, som lå en halvtime væk, derudover mad og drikke til hele dagen. Vi startede med at gå i vandet, der var bare så lækkert, helt klart og behagelig temperatur. Vejret startede godt ud, men ud på eftermiddagen kom der skyer og der regnede også lidt. Der var heldigvis et overdække, så vi kunne sidde derinde og spise. Vi havde en værtinde med derud, en lokal herfra byen, som lavede mad til os på to grille. Vi startede med at få muslinger (ikke Martins livret, så dem spiste han ikke), så fik nogle grillede grøntsager efterfulgt af grillet kød og brød. Vi holdt en pause, hvor vi badede og solede og krydsede fingre for at solen ikke ville komme bare lidt mere frem. Efter noget tid var der en risret og lidt tid efter en nudel ret og så frugt. Martin besluttede sammen med en af dem andre drenge at ro kajak, så de gik ud og fik fat i to og sejlede rundt ude på havet. Simone sad imens og tog billeder af dem med Martins kæmpe linse. Martin synes, at det var meget sjovt at prøve. Kl. 16.00 var det tid til at tage hjem mod hotellet igen, så vi endelig kunne få vores værelse som var lig med et bad - YES! Vi slappede af på værelset indtil vi skulle mødes til aftensmad kl. 19. Til aftensmaden prøvede vi at bestille BBQ på bordet dvs. vi fik en grill ind på bordet og råt kød og så skulle vi selv grille det. Det var rigtig varmt og røgen gik lige i øjnene. Det var sjovt at prøve, men vi gør det ikke igen, det var alt for besværligt. Senere gik vi ud og tog en drink sammen med de andre, men vi måtte tage hjem pga. Simones mave, den gør ondt hver gang hun spiser eller drikker alkohol, men forhåbentlig begynder pillerne snart at hjælpe.
Næste morgen kunne vi sove længe, for der var ikke noget fast program, vi sov helt til kl. 7.30 - det er det længste vi har sovet på hele turen. Vi spiste morgenmad på hotellet, og som sagt havde vi dagen fri til at gøre, hvad vi ville. Vi besluttede at tage i mudderbad et stort godt et som ligger i Nha Thrang. Vi tog en taxi og fandt hurtigt ud af, at vi ikke var de eneste, der havde valgt at tage derhen i dag. Vi valgte at købe et privat mudderbad i stedet for et offentligt - da vi var i tyrkiet var vi i offentligt tyrkisk bad, og der var lidt for mange mennesker, så den oplevelse behøvede vi ikke igen. Vi fik vores eget lille badekar og satte os ned i det. Der sad vi så i 20 minutter, hvor efter vi gik op for at ligge at tørre lidt. Vi skyllede det af og gik videre til et varmt vands bassin. Det var meget varmt vandet og luften var heller ikke ligefrem kold, så vi kunne ikke sidde der så lang tid. Vi gik videre til nogle koldere brusere som sprøjtede vandret og til sidst var der et område med pools, liggestole, restauranter osv. vi mødte nogle fra vores gruppe og sad og snakkede med dem. Vi bestilte noget frokost ligesom de gjorde, men spiste færdig alene, da de ikke havde været i mudderbadet endnu, så det skulle de prøve. Vi fandt os nogle liggestole og lå der og slappede af til kl. 15, hvorefter vi tog en taxi tilbage til hotellet. Der mødte vi de to danske piger, som vi så fulgtes med rundt i byen. Vi skulle først mødes kl. 19.15 (skulle med endnu et nattog), og vi havde tjekket ud af værelserne, så vi måtte finde på noget at lave. Vi gik ind i et supermarked, hvor vi var så heldige, at de havde rugbrød, havregryn, mælk, peanutbutter, så det købte vi, så vi kunne få det til morgenmad morgen efter. Derefter satte vi os ned på stranden og bare snakkede. Tiden gik virkelig langsomt, så til sidst satte vi os ind på en restaurant for at få lidt aftensmad inden togturen. Vi gjorde os rigtig langsomme, så vi ikke kom tilbage til hotellet alt for tidligt. Alligevel kom vi en time for tidligt, vi kunne simpelthen ikke trække den længere.
Da alle var kommet ned i receptionen tog vi bussen til togstationen, det tog kun fem minutter, så vi var der alt for tidligt. Der var så mennesker på stationen og stationen er ikke ligesom hjemme i Danmark. Ingen ved hvad perron, de skal stå på, for ingen ved hvilket tog der kommer hvor. Folk vader rundt på skinnerne (det gjorde vi også ellers kunne man ikke komme over til næste perron). Vores tog var forsinket, så da der endelig kom et tog troede vi, at det var vores. Det fandt vi så ud af det ikke var. En dame som arbejdede på stationen, kom hen og tog Simones billet ud af hånden og begyndte at råbe noget. Simone fattede ingenting før til sidst, hvor hun sagde det ikke var vores tog, så vi skulle træde tilbage - godt så vi måtte så vente endnu længere. Da det tog så var kørt, fandt vi ud af at vores tog holdt over på en anden perron, så over skinnerne igen og ind i toget. Denne gang skulle vi dele kabine med det engelske par, det var også meget hyggeligt. Vi kom ind i toget og kunne risikere at vores kabine var total beskidt fordi vi ikke stod på ved togets start. Heldigvis var vores kabine meget ren og pæn, vi skiftede bare lagner og tæpper og så var vi klar til en 10 timers tur. Martin sov nede, og Simone sov oppe, lige inden Simone skulle lægge sig, kravlede der en bille på Simones lagen. Det var bare så klamt, men hun måtte jo sove der alligevel. Sengene var ikke så store, så hun kunne være i Martins seng. Denne gang blev vi vækket en halv time før vi ankom dvs. 7.15 cirka, så vi havde tid til at pakke tingene sammen, børste tænder, gå på toilettet osv. Martin havde sovet fint, men Simone havde ikke sovet så godt. Toget havde bumlet og vippede på turen, så hun var vågnet ret mange gange. Vi tror det fordi hun ligger oppe, så der mærker man det bedre. Derudover var der en højtaler, som blev brugt til at råbe i hver gang vi var ved en ny station, hvilket hun også vågnet af. Vi er nu kommet til Hoi An, som vi glæder os til at fortælle jer om.
- comments
Nini Hilt Bartholin God læsning. Tak. ;)