Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Ho Chi Minh City efter cirka 4 timers buskørsel. På vejen stoppede vi og fik lidt mad. Vi tjekkede ind på hotellet og fik en halvtime til lige at gøre os klar til at gå en tur rundt i byen. Vi kom op på værelset og ud fra den standard vi kom fra, var det et palads vi var ankommet til. Flot stort værelse med tilhørende stort toilet med et dejligt badekar, og sengen var så blød i forhold til den anden. Vi mødtes i receptionen og gik sammen rundt, mens Andrew fortalte, hvor hvad lå osv. Vi gik forbi banken og vekslede vores dollars til vietnamesiske dong. 350 dollars = 7,43 millioner dong, så nu kalder vi så selv millionærer!! Der var et marked i byen, som vi gik hen til, men efter at have været der lidt tid og prøve at handle lidt gav vi op. Det var simpelthen alt for dyrt, de troede rigtig, at de kunne snyde os. Vi hoppede ikke på den, så vi fik ikke købt noget der. Vi forlod markedet sammen med nogle andre og gik over gaden til et sted, hvor man kunne få frozen yoghurt - det var nu meget lækkert, det minder jo lidt om is. Vi gik derefter tilbage mod hotellet og på vejen gik vi lige ind forbi et lille supermarked for at købe lidt kiks (Oreos). Vi mødte en rigtig venlig mand, som havde en knallert (ikke noget særlig at have en knallert for, det har alle hernede), men han havde altså sådan en fætter. Han fortalte os, at han havde vist flere turister rundt i byen, vist dem hvor der var billigst, vist dem Chinatown og en masse andet. Han sagde nemlig, at hvis han var med på et marked, så ville prisen være meget lavere end hvis vi turister bare kom alene. Til sidste viste han os en bog, hvor alle dem han havde vist rundt, havde skrevet lidt om, hvad de havde set osv. Der var to på dansk, som han viste os og Martin oversatte for ham, hvad de havde skrevet. Vi sagde farvel til ham og gik tilbage til hotellet for at gå i bad inden aftensmaden. Den her aften var den sidste aften for 5 af dem vi havde rejst med indtil videre samtidig sagde vi velkommen til fem nye medlemmer af gruppen (Alle fra UK, to drenge, en pige og et par). Vi gik alle sammen ud for at spise noget vietnamesisk mad - Simone har fundet ud af, at hun bedre kan lide vietnamesisk mad end khmer mad (mad fra Cambodia).
Næste dag skulle vi tidligt op kl. 6.45 eller det er ikke tidligt for os mere, det er bare hvad vi er vant til. Men grunden til det var, at vi skulle tjekke ud af vores værelse kl. 8 og så lade taskerne stå på hotellet i mens vi tog af sted mod the Cu Chi tunnels (tunnelerne vietnameserne byggede under krigen mod Frankrig og USA). Vi spiste morgenmad på hotellet, en buffet bestående af alverdens små retter, det var slet ikke til at finde ud af - vi holdte os til brød, ost, frugt osv.
Vi kørte derud i bus, et tog cirka halvanden time. Vi stoppede ved et sted, hvor handicappede sad og lavede alverdens flotte maleri, vaser, skåle - ja alt muligt. De brugte maling og æggeskaller, det var så flot, hvis ikke vi kun havde haft rygsække og hvis ikke der var så lang tid tilbage endnu, så havde vi nok købt noget. Vi kørte videre og så en gummiplantage og til sidst ankom vi. Vi havde som sædvanlig en guide med som fortalte os om alle tingene. Vi så de små indgange til tunnellerne, vi prøvede begge at kravle ned i en af dem. Vi så alle bunkerne, hvor soldaterne havde spisekammer, hospital, produktion af våben osv. Vi så en kæmpe tank, som Martin var oppe at kravle på. Til sidste kunne man prøve at kravle i en af tunnelerne (der var tre levels - vi kunne prøve at kravle på level 1, da vi to andre var alt for smalle, så det var den største vi kunne prøve). Det startede godt ud og Simone gik med af trappen, men da hun så den lille tunnel, man skulle igennem, så måtte hun gå op igen. Martin måtte fortsætte med de andre, hvilket han klarede fint, han synes dog de var lidt små at gå i, men han kom da igennem, hvilket Simone var ret glad for. Til sidst kunne man prøve at skyde med et våben, det kostede selvfølgelig noget, så vi delte 10 skud med de to danske piger. Martin skød tre skud, og Simone skød to skud med en AK47 - det var meget sjovt at prøve.
Vi kørte tilbage til Ho Chi Minh City og stoppede et sted for at spise frokost, ikke langt fra War Remnants Museum som vi gik hen til bagefter. Det var et museum omkring krigen mod USA set fra vietnamesernes side - faktisk ret interessant. Indenfor var der tre etager med billeder og tekst til billederne af alt fra krigen og udenfor stod der tanks, våben og flyvemaskiner. Billederne fortalte om forholdene under krigen, hvordan børnenes liv var, hvordan de voksnes, hvordan soldaterne var krig osv. Der var også rigtig mange billeder af folk, som var født vanskabte (forældrene havde overført det til dem) pga. af at amerikanerne havde sprøjtede meget giftige kemiske stoffer ud over store dele af Vietnam, så alle blade på træer og buske forsvandt og så kunne fjenden ikke gemme sig der. Efter museet gik nogle over til paladset, men vi havde aftalt med de to danske piger at finde et apotek, de skulle have nogle ting, og vi skulle have myggespray (den vi har hjælper ikke på Simone). Hun har fået så mange myggestik, vi talte en aften 28 myggestik fra knæene ned til fødderne - de elsker hende! Vi fik fat på noget stærkt, som vi så håber hjælper. Derefter gik vi hen for at købe snacks og noget brød, som vi kunne tage med i det tog, vi skulle overnatte i. Vi satte os alle 4 ind på en restaurant for at spise mad inden toget, vi skulle mødes kl. 18.45, og på det tidspunkt var kl. lidt i seks. Vi bestilte pizza alle sammen bortset fra Martin som bestilte pasta. De havde sagt, at pizzaerne ville tage 20 min at lave. Simones og en af de andre pigers pizza nåede ikke at komme, så Simone fik sin med i æske, og den anden var slet ikke færdig endnu. De er altså ikke hurtige til at lave mad hernede i sær ikke andre retter end deres egne. Vi kom lige præcis til hotellet kl. 18.45 og så kørte vi med bus over til togstationen. Vi havde fire kabiner med fire senge i hver. Vi delte kabine med de to danske piger, hvilket var rigtig hyggeligt. Kabinerne var ret små, der var fire senge dvs. to køjesenge og en lille gang i midten med et bord. Simone fik overkøje og Martin underkøjen. Vi lå bare i vores senge under hele turen, for der var faktisk ikke plads til andet - men vi kunne heldigvis sove undervejs og så gik tiden ret hurtigt. Andrew vores holdleder og en af de andre drenge skulle dele kabine med en kinesisk familie på fire - puha godt det ikke var os!!! Men turen gik fint, vi hyggede os og fik sovet nogenlunde. Andrew havde sagt at han ville vække os en halvtime før vi ankom, men pludselig banker han på og siger, skynd jer op, vi er her nu (toget var for tidligt på den), så vi sprang ud af sengene og drønede ud af toget. Nu er vi så i Nha Thrang som i kan glæde jer til at høre om i næste blogindlæg.
- comments
jytte bartholin hej begge to, simone du ser strålende ud på billederne, jeg tror du nyder turen i fulde drag, godt at I kan lide maden, i kommer nok ud for lidt af hvert, godt gået, fortsat god tur, jeg glæder mig til at hører mere. knus farmor
Nini Hilt Bartholin Sikke i oplever meget og møder mange søde mennesker. Det er bare så godt for jer. Tak for endnu en omgang god læsning og billeder. Pas på jer selv. Knus og kram mor <3
Carsten Jensen Kære begge. Sikke en oplevelse I har gang i - og flot rejsebeskrivelse I laver - det er jo næste som at være der selv! Med håbet om at I fortsat får mange gode oplevelser og minder om jeres første store rejse sammen. De kærligste hilsner fra os alle i Esrum.