Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod hotellet i Sihanoukville kl. 6.30 og kørte mod grænsen til Vietnam. Det tog cirka 4 timer at køre dertil. Da vi ankom til grænsen, skulle vi gå over den med vores rygsække på, det var en tur på omkring 300 meter. Vi skal ikke bruge visum, fordi vi er fra Skandinavien, så vi skulle bare vise vores pas. På den korte tur nåede vi at vise vores pas fire gange. Sådan kom vi til Vietnam. Vi fandt vores nye bus og begyndte at køre mod Mekong Delta town of Can Tho, hvor vores Homestay lå. På vejen fik vi en masse info omkring Vietnam. Deres valuta er dong, så vi skal have vekslet alle vores dollars til dong, men det er ikke noget problem. De har utrolig mange køretøjer, faktisk har de så mange at forholdet mellem køretøjer er 1:12, dvs. en person til 12 køretøjer - det er ret vildt! De kører endnu værre end dem i Thailand og Cambodia, så her det bare med at se sig for. Problemet er, at hvis man bare står og venter, så kommer man aldrig over. Man skal bare begive sig ud det - det minder os lidt om den scene fra Mulan, hvor den gamle dame skal over vejen, nogle gange kunne vi godt bruge en lykke fårekylling. Vej forholdene hernede er faktisk meget bedre end vi havde regnet med, der er asfalt og på hovedvejene er der flere spor. Vi har dog været ude for en vej fyldt med huller, men det har ikke været noget problem.
Efter endnu 4-5 timer ankom vi til vores Homestay, vi blev sat af og gik så med rygsække på ned ad en lille vej, over en lille bro og videre til et overdækket sted, hvor der var borde og stole. Vi fik et værelse med et stort trin, hvor der lå en tynd madras, som var ligeså hård som sten. Kort tid efter skulle vi spise, vi så de lokale stå at lave mad over et bål - vi fik en slags æggepandekage med lidt kød og grøntsager i. I mens vi spiste den, væltede det ind med alt muligt forskelligt mad - det smagte rigtig godt, men vi kunne slet ikke spise det hele - det var lidt synd. Da vi var færdige, satte vi os over til et langt bord med bænke, hvor vi fik frugt. Vi skulle selv købe drikkevarer, men der var et køleskab, som vi bare kunne tage fra og så skrive os på en liste. Vi sad lige ned til floden samt træer, buske, hunde, høns osv. Der sad vi så og snakkede, i mens nogle tog et bad og andre gik i seng. Vi var nogle af de sidste, som gik i seng efter et dejligt bad. Lige inden vi gik ind på værelset, så vi en rotte kravle op på taget - AD, men fik ikke ligefrem lyst til at sove, men så længe der var myggenet, så gik det hele nok. Selvfølgelig klaret vi det, dog var det lidt svært at falde i søvn pga. alle de lyde der var. Vores værelse var nemlig åbent, men med et net for. Simone havde rigtig svært ved at falde i søvn især pga. den hårde madras og puden, som var ligeså hård. Men til sidst faldt hun i søvn. Vi vågnede begge op i løbet af natten, fordi der var en larm af haner, som stod og galede. Det var godt nok svært at sove fra, men det gik da også. Martin håbede dog på det tidspunkt, at vi skulle have hane til morgenmad.
Kl. 7 næste morgen var der morgenmad - vi fik bare æg og hvidt brød, som vi er vant til. Vi pakkede vores ting og sagde farvel til vores Homestay og dem der boede der. Selvom det ikke er, hvad vi er vant til, så var det alligevel sjovt at prøve. Vi gik tilbage til bussen og lagde vores tasker ind og gik ned mod floden. Vi skulle nemlig ud at sejle på floden. Vi skulle ud at se The Floating Market (det flydende marked). Det er simpelthen et marked på floden - alle har hver deres båd, det er så forskelligt, hvad folk sælger. Nogle sælger ananas, bananer, vandmeloner og meget andet frugt og gønt, andre sælger drikkevarer. Når de så handler binder de bådene fast til hinanden og så kan de købe og sælge, det de vil. Det var ret sjovt at opleve, vi fik også lov til at komme over på en ananas-båd, hvor man selvfølgelig kunne købe ananas. På tilbage vejen synes den guide vi havde, at vi skulle synge sange. Han startede med at synge den vietnamesiske nationalsang, så sang englænderne deres, så sang vi vores sammen med de to andre danskere og så Canada til sidst. Vi sang også nogle andre danske sange, og de andre sang også nogle fra deres land. Det var faktisk rigtig sjovt - vi fik grint en del! Vi stod ad båden og fandt vores bus og er nu på vej til Ho Chi Minh City. Vi har fået at vide, at man skal være lidt forsigtig i denne by, fordi der er mange, som kan finde på at stjæle tasker osv. Vores holdleder fortalte om byen, han ville ikke skræmme os, men bare advare os, så ikke vi gør noget dumt. Så længe man holder hovedet koldt, så skal det nok gå.
- comments
Nini Hilt Bartholin Fantastisk og spændende at prøve for jer :) Og tak for endnu en omgang god læsning. Knus og kram til jer begge to fra mor/Nini