Profile
Blog
Photos
Videos
Nu begynder tiden godt nok at gå hurtigt. Julen er fløjet af sted og pludseligt var det januar. Der er nu kun 22 dage til jeg står i Danmark igen og jeg glæder mig efterhånden rigtig meget, på trods af at der stadig er mange ting, der skal opleves inden vi kan tage hjem. I morgen tager vi på 3 dags safaritur i Masai Mara området. Det er en tur vi har set frem til helt tilbage fra inden vi tog fra Danmark, så det bliver virkelig godt endeligt at opleve alle de fantastiske vilde dyr. Weekenden efter skal vi på bådtur til en ø på Victoriasøen, som skulle være helt fantastisk smuk. Den sidste uge af vores ophold skal vi til Mombasa på ferie og som det sidste til Nairobi og se Karen Blixen museet hvorefter vi skal med et fly mod Danmark.
Da sygeplejerskerne stadig strejker, er vores plan at opsøge et privat hospital for at høre om vi må være frivillige der. Vi har snakket med nogle hollandske sygeplejestuderende, der lige er taget hjem, som arbejdede et par dage på et privat hospital lidt uden for byen. De fortalte os at de var blevet taget godt imod og at personalet på sygehuset var taknemlige for deres arbejde. Vi vil derfor møde op der og håbe på at de også kan bruge os de sidste 2 uger vi skal være her i Kisumu.
For efterhånden lang tid siden, lørdag den 22. december tog Lotte, Cecilie, Katja og jeg på Kisumu museum. Her kunne man både se ting fra Kisumu's fortid, samt opleve levende dyr. Det var et rigtig spændende besøg, hvor vi fik lov at røre både en 82 årig kæmpe skildpadde og helt små næsen ny udklækkede bittesmå skildpadder. Derudover så vi nogle kæmpe krokodiller og en masse forskellige slanger og fisk. Alle dyrene er nogle der er at finde i Kisumu's nærområde.
Dagen før jul besluttede vi os for, at vi ville være sikre på at få god julemad, så vi tog på en super god restaurant. Her fik jeg en lækker mør bøf af oksefilet og velsmagende pebersovs. Det var næsten ligesom at være i Danmark igen. Dertil fik jeg et glad rødvin(der smagte af saftevand), en sodavand og en almindelig vand. Til dessert fik jeg frisk frugt med is og chokoladesovs. Havde jeg bestil alt dette i Danmark, tør jeg slet ikke tænke på prisen, men her kom jeg af med 98 kr. for det hele inkl. drikke penge. Vi blev derfor enige om at vi hellere måtte komme igen en anden gang.
Den 24. december havde vi en aftale på Gita Health Center, hvor vi havde fået lov til at komme i praktik. Da vi mødte op, var centret dog ikke åbnet endnu, så vi kom igen til at sidde og vente i lang tid. 1½ time efter blev vi delt ud og skulle følges med forskellige personer gennem dagen. Jeg var så heldig at jeg skulle følges med den eneste sygeplejerske, der var der og fik lov at se mange forskellige patienter. Frem til middag var det mest gravide kvinder, der skulle vejledes omkring deres forløb og fødsel. Her blev jeg bare smidt ud i opgaverne, så jeg måtte finde alt frem jeg vidste omkring graviditet, fødsler og børn for at vejlede de kommende mødre så godt jeg kunne. Efter frokost var der mere fokus på børn med forskellige lidelser. Mange af dem havde malaria, tuberkulose eller andre alvorlige sygdomme. Andre skulle vaccineres både mod rabies eller stivkrampe. I den forbindelse havde jeg en noget ubehagelig oplevelse. Sygeplejersken satte mig til at vaccinere en dreng på 10 år for stivkrampe. Drengen var meget nervøs og jeg kunne tydeligt se på ham at han var meget usikker ved situationen. Drengen fik ordre på at ligge sig op på en briks, men da han tøvede råbte sygeplejersken et eller andet af ham på swahili. Drengen lagde sig derefter op på briksen og så meget tynget ud. Jeg gjorde vaccinen klar væk fra drengens synsfelt og går stille hen til ham men kanylen i hånden. Jeg forklarede ham stille at stikket kun vil tage et øjeblik. Da drengen ikke frivilligt ville fjerne tøjet, rev sygeplejersken i det, så det var muligt at komme til. Drengen vred sig rundt på briksen for at undgå stikket og sygeplejersken holdt ham hårdt fast. I det jeg stak nålen i ham fik han en hånd fri og hev kanylen ud inden jeg overhovedet nåede at presse vaccinen ind. Et splitsekund efter fløj sygplejerskens hånd i vejret og hun knaldede drengen sådan en på hovedet at jeg i flere sekunder var helt lammet. Hvad der lige skete der, lå så langt væk fra noget jeg havde forventet! Da sygeplejersken himler op på swahili, komme jeg til mig selv og får ikke sagt andet end "tag det roligt!", samtidig med at jeg havde et vredt blik vendt mod hende. Om hun forstod det var hende jeg snakkede til eller hun troede jeg talte til patienten ved jeg ikke. Hun sagde koldt at han måtte blive liggende til han blev klar til at tage imod behandlingen. Hun kaldte derefter en ny patient ind, mens drengen stadig lå på briksen. Efter 10 min kom en mandlig laborant ind og han spurgte hvorfor drengen lå der. Da sygeplejersken havde fortalt historien fløj han hen til briksen, trak bukserne ned på drengen og klappede ham en ordentlig røvfuld, hvorefter han tog en kanyle og gav drengen injektionen, mens han holdt drengen fast. Det var desværre ikke den eneste oplevelse jeg havde, hvor de slog et barn. Samme historie gentog sig lige inden jeg skulle hjem og holde juleaften. Da vi gik derfra var jeg så gal og indebrændt at tårerne løb ned ad kinderne på mig. Jeg var som sådan ikke ked af det, bare virkeligt gal over at nogen kan synes at det er i orden at behandle børn sådan.
Heldigvis fik jeg oplevelserne fra den dag lidt på afstand da vi kom hjem til familien. Lotte og jeg havde medbrag grødris hjemmefra, så vores plan var at vi skulle have risengrød med alt tilbehør til aftensmad. Det endte derfor med, at der kom en lille smule julestemning til Kisumu den aften. På trods af julekalender, en masse julemusik og julepynt var det virkeligt svært for mig at komme i julestemning i 30 graders varme. Denne aften stod det ned i lårfede stråler (som min mor ville have sagt), hvilket også hjalp lidt med at skabe en hyggelig stemning.
Dagen efter den 25. december var det så juledag her nede. Dagen blev fejret sammen med nok 25 andre mennesker, hvoraf vi ikke kendte ret mange. Ligesom der hjemme fejre de jul ved at spise, så gennem hele dagen blev vi fodret med mad. Der blev sat julebuffet op, med alt slags mad inklusiv både oksekød og kylling. Hold nu op vi blev mætte.
Den 26. december var det igen kun familien der var samlet, så Lotte og jeg havde besluttet os for at vi skulle lege pakkeleg med dem. Vi havde været ud og købe en masse små gaver lige fra slik, opvaskesvampe og klemmer, til kladdehæfter, kuglepenne og tændstikker. Jeg må godt nok sige vi kan lære noget af deres måde at reagere på. Nå der blev slået en 6'er hoppede folk op af glæde, samt dem omkringsiddende klappede af den der måtte tage en gave. De gik virkeligt op i spiller, så det var en fornøjelse at spille med dem!
Mellem jul og nytår var vi nødt til at fokusere på vores eksamensopgave, så Lotte og jeg lejede os en dejlig lejlighed i Panda's Paradise, for at få lidt ro til skriveprocessen. Hold nu op det var lækkert! Lejligheden havde både et rigtigt toilet, varmt vand, et stort køkken samt 2 soveværelser. Det betød at jeg fik mig et varmt bad, god mad og min egen seng 4 dage i træk. Vi blev begge enige om at vi virkeligt var endt i paradis. Egentligt skulle vi kun have været der fra fredag til søndag, men vi blev simpelthen nødt til at spørge om vi kunne få lov at købe en nat mere. Og det kunne vi heldigvis.
Nytårs aften tog vi så hjem til familien igen for at fejre nytåret med dem. Det viste sig dog at de alle sammen tog i kirke for at fejre nytår, så Lotte og jeg endte med at sidde hjemme helt alene kl. 24. Jeg har sjældent haft så stille og rolig en nytårsaften, men hyggeligt var det. Vi havde tilladt os at købe en alkoholfri champagne, bare lige for at markere at vi gik ind i et nyt år.
Det var vist hvad der var sket af spændende ting denne gang.
Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år der hjemme.
- comments