Profile
Blog
Photos
Videos
Man sover altså bare ringe i den seng i Washington - det kunne vi endnu en gang konstatere. Og så havde der også sneget sig en ordentlig gang forkølelse ind for vores begges vedkommende, så det var en kanon start på dagen. Men da vi kom i tanke om, at vi skulle starte dagen ud med at køre på segway i Washington, så var humøret højt igen.
Vi vandrede ned til der, hvor seqway-turene startede, fik hjelme på hovederne og fik skrevet under på, at det ville koste os xxxx antal kroner, hvis vores segways gik i stykker - det skulle så ikke ske! Vi startede ud med at øve i en gård sammen med vores guide og de 6 andre, der skulle med på turen. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var elendig til at bremse på disse monstrummer, hvilket var ret interessant, når vi lige om lidt skulle ud i trafikken og køre. Marianne fandt hurtigt teknikken, så det kørte bare. Den første time var mildest talt et mareridt i min verden. Jeg måtte to gange bremses af guiden, der kørte hen foran mig, fordi jeg havde fået en masse fart på, og ikke kunne bremse. Han hjalp mig desuden over vejen, hvilket nok var meget smart. Efter flere ubehagelige oplevelser begyndte der endelig at ske noget - jeg kunne pludselig også køre segway, og så kunne Marianne og jeg ellers bare suse derud af sammen og laver kunstner, og det var pludselig en rigtig god oplevelse for os begge. Marianne var især meget tilfreds med oplevelsen, hun blev helt høj af det! Vi blev fotograferet foran Det Hvide Hus på vores segways - ikke hver dag det sker!
Efter 2 timer på segways var vi godt ømme i benene, og det var tid til frokost. Et hit af en sandwich blev indtaget, og vi var klar til flere eventyr. Vi bevægede os over på den anden side af Det Hvide Hus for at tage billeder, og imens vi stod og poserede foran kameraet, hører vi pludselig, at de fyrer der sidder foran os talte dansk. De fortalte, at Obama lige om lidt skulle stå ude foran Det Hvide Hus og holde tale, og wupti så havde vi også fået den oplevelse med - slet ikke tosset! Derefter tog vi den lange gåtur ned til Liberary of Congress. Ikke et sted, der sagde os så meget, men ses skulle det jo.
Derefter tog vi metroen ud til Memorial Places. 350.000 gravsten var samlet på denne plads, gravsten med navne på faldne soldater i de forskellige krige, og også et par præsidenter - bl.a. præsident John F. Kennedy. Vi tog en guidet tur rundt, og vi så også garderne, som passede på gravstenene. Uden tvivl et sted, som har stor nationalfølelse for amerikanerne.
Klokken var efterhånden blevet halv seks, så vi begyndte at bevæge os hjemad - vi nogle kufferter, der skulle pakkes. Vi fik igen aftensmad fra Whole Food Market - det er altså et hit! Der blev spillet 5000 (vi er tæt på en vinder!), og kufferten blev pakket. Der blev igen smidt lidt ud (der skulle vel være plads til shopping i New York!)
Vi siger nu godnat for sidste gang i Washington og bevæger os i morgen imod sidste stop: New York, baby!
Life's good!
Sabine
- comments