Profile
Blog
Photos
Videos
Nå New York, så skulle vi nok have os noget vand, var? Heldigt, at du har så mange skønne butikker.
Mandag stod vi alt for tidligt op for at booke transport til en gang shopping i Premium Outlet (hvis der ringer en klokke, så ja - vi shoppede også i Premium Outlet i Orlando). Så tidligt, at ham vi skulle booke transporten hos ikke engang var mødt endnu. I seng med os igen, derefter op igen og endeligt kunne vi få adgang til noget transport. Vi undrede os ganske vist over, at det kunne koste hele 42$ pr. person, men man må jo punge ud, når de kræver det. Afsted det gik og da bussen (endeligt, 20min forsinket) dukkede op, viste det sig, at det var en turbus. Vi fik således en guidet tur rundt på Manhatten, ikke just noget vi følte, vi burde have brugt penge på. Vi blev sat af på Times Square og var dybt frustrerede over at have givet 42$, hvis det viste sig at shoppingcentret lå så tæt på!! (Times Square ligger omkring 10 blokke fra vores hotel)... men vi blev klogere, gjorde vi.
Efter at være blevet sat af bussen, gik vi mildest talt forvirrede rundt. Vi kunne simpelthen ikke finde det center! Heldigvis var der også andre fra samme bus, der ikke forstod, hvorfor vi var der midt i det hele. Flinke svenskere. Ved fælles hjælp fandt vi langt om længe ud af, at vi skulle videre med en anden bus. En bustur, der tog over en time. To timer efter afgang fra hotellet kom vi således endeligt frem til Premium Outlet, som vi troede var en lukket center. Det lignede desværre nærmere små feriehuse, og samtidigt regnede det, og regnede og regnede og regnede. Vi tog os en kakao på starbucks (man skulle da være en skarn...) og gik derefter i krig. Designersko og designertasker var i den grad i højsædet, og i sær Sabine fandt en masse lækkerier! Jeg måtte derimod se mig slået ud i form af en fod i str. 38 - der var udsolgt overalt.
Da det efterhånden blev sent begav vi os ud på den to timer lange hjemtur. Tilbage på hotellet spiste vi noget pizza og fik noget tørt tøj på, inden vi - som de huslige unge damer vi nu engang er - fik vasket tøj for sidste gang i staterne.
En våd, men hyggelig omgang.
Life's good!
/Myenna
- comments