Profile
Blog
Photos
Videos
En udsigt så skøn og en park så grøn - what's not to like?
I dag stod på vaske ægte sight seeing. Vi satte fra start af kursen mod Empire State Building, et absolut must see i New York. Vi var forberedte på lang kø, men kunne nøjes med omkring 5min, så det var meget billigt sluppet. Det betaler sig at rejse udenfor højsæsonen. Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle forvente os af empire state building, men udstyret med en audio tour, der mest af alt lignede en telefon fra 70'erne, steg vi til tops med elevatoren. Når etagenumrene begynder at overstige de 40, kan det altså mærkes i ørene, men når først man nærmer sig de 80, går det over igen. På 86. etage stod vi af.
Der var koldt deroppe på toppen, puha, men nøj, hvor var der også flot. Vi kunne se 10 mil (omkring 14km) frem og havde dermed overblik over hele Manhatten, områderne omkring og mere til. Vores audio guide fortalte os, hvad det var vi kiggede på, hvad de forskelle områder hedder, og hvad der kendtetegner dem. (Nu, efter at have lyttet og kigget, tager vi os selv i at snakke om de ting og bygninger, guiden fortalte os om, når vi passerer dem på vores ture rundt i New York).
Efter en tur i Empire State Buildings giftshop, gik vi en tur hen til Europa Café. En cafékæde, vi har set flere steder, men aldrig besøgt. Hvilken succes. Vi fik de skønneste pastaretter, vi endnu har fået herovre, nøj hvor var det mums!
Da vi havde nydt vores frokost, tog vi metroen op til siden af Central Park. Eller det var i hvert fald planen, men vi tog os lige en sight seeing pause i Victoria's Secret og Macy's først. Denne Macy's var ikke blot en Macy's, men derimod det største indkøbscenter i verden (bogstaveligt talt). Det var gigantisk!! Vi hyggede os en times tid inden vi kom tilbage på sporet og fortsatte mod Central Park.
Her måtte vi endnu engang se os afledt fra de oprindelige planer, da der var ualmindelig koldt, og vi derfor var nødsaget til at tage en tur på Starbucks. Igen. Endeligt derefter kom vi ind i Central Park. Umiddelbart er det svært at forestille sig, hvor stor den park er, hvis man ikke selv har været der. Vi gik os en tur og nød både græsarealer, skovområder og søer. Det virker meget surrealistisk, at der inde midt i en kæmpe by som New York kan ligge så stor en park.
Park-kiggeriet blev enden på denne sight seeing-dag. Vi satte kursen tilbage mod hotellet og fik noget mad i mavsen. I løbet af aftenen blev vi dog rastløse og forlod hotellet igen i håbet om at finde en bar. Alternativt, og absolut ikke planlagt, endte vi på en lidt for fancy restaurant og købte nogle pokkers dyre kugler is. Hyggeligt var det, men ikke just, hvad vi havde forestilt os.
En dejlig New York-dag med udsigt, god mad og natur.
Life's good!
/Myenna
- comments