Profile
Blog
Photos
Videos
En tur i zoo, en tur på museum og en god gang vand fra oven
Så nåede vi til vores anden dag i DC. Vi stod op kl. halv 9 - totalt og aldeles kvæstede efter først at have håndteret vores jetlag nu i stedet for i går. Der var ingen kære moder, op vi kom, og en gang morgenmad fik vi fyldt i vores maver i hotellets lobby. Turen i dag gik til National Zoological Park, der er USA's nationale zoo og derudover også er gratis, da den er en del af Smithsonian. Fedt! Afsted det gik..
... lige ud i en gang regnvejr. For første gang på hele vores rejse havde vi i dag en dag, hvor det faktisk regnede det meste af tiden. Ikke sådan helt agurk, men vand kom der ned fra oven i mange, mange timer.
I dag var også vores første gang i DC's metro. Vi havde lidt bøvl med køb af et daypass dertil, men fik hjælp af en flink mand. Som tak for hjælpen betalte vi hans billet hjem. Som forventet gik det meget nemt i selve metroen, og vi var snart fremme ved vores stop. Vi skulle gå et par 100m og stødte på vejen ind i en Starbucks. I euferi over varm te opdagede vi ikke det kæmpe store zoo-skilt på den anden side af vejen, og vi gik derfor alt for langt. Om igen, tilbage til starbucks og endelig fandt vi indgangen til zoo.
National Zoo var et rart sted, lidt anerledes end de danske zoologiske haver. Udvalget af dyr var anerledes, opbygningen af bure og indhegninger var anerledes, og endeligt var der faktisk også op til flere dyr, som vi aldrig havde set før. På vores færd gennem parken så vi således elefanter med små ører fra Asien, vi så store pandabjørne fra Kina (Parkens helt store tilløbsstykke), vi så de mest deforme skildpadder, vi så en tiger, der jagtede en and, og vi så sågar alligatorer midt i en parringsagt. Ja, en parringsagt for åbne vinduer. Der var gang i de dyr! Løverne hoppede og legede og desmerdyrene (som i Timon fra Timon&Pumba) var meget glade for publikum.
Efter at have set en hel masse dyr og efterhånden også var blevet indhentet af vores søvnunderskud, vendte vi snuden tilbage mod metroen - dog kun for at fortsætte med mere sight seeing: Turen gik til National Air and Space Museum. Vi brugte lang tid på at kigge på planeter og forskning herom - i sær Mars er de rigtigt glade for herovre, og vi brugte lang tid i deres imponerende Gift Shop. Et udmærket museum, men ikke noget, der tog os evigheder.
Da vi havde fået nok af planeter, satte vi kursen mod US Capital Building. Det er i denne bygning, at den amerikanske kongres holder til. Vi fik os et par snapshots ala rigtige turistbilleder, og midt i festligheder blev vi endda afbrudt af en ung fyr, der gerne ville med på et billed. Det kom han så - vi aner ikke, hvem han var, men morede os vældigt over hans åbenhed.
Endeligt var tiden kommet til at vende snuden hjemad. Vi tog igen metroen, og satte på vej mod hotellet jagten ind på noget mad. Det, vi fandt, var som et Mekka af lækker mad! En bland-selv-butik af alt fra kartoffelmos og fisk til tomater og kartoffelsalat. Vi har justeret en anelse på budgetet her i DC for at sige det mildt. Eftersom vi ikke har i sinde at shoppe og ovenikøbet har penge i overskud fra entre-budgettet, tillader vi os at spise noget mad, der dur! Vi bliver så glade af det :)
Tilbage på hotellet nød vi vores mad i ro og mag (ingen snak, når munden er fuld) og slappede af i lobbyen, inden sengen kaldte meget højt. Der skal nu tages revance ifht. søvnmangel. Godnat DC!
Life's good!
/Myenna
- comments