Uge 5: Slagsmål, roadkilling, kameler og 'He is problem' - Slayertour til Vestbredden og Jesu fødeby

Indrømmet: sidste indlæg var måske lidt tamt, så derfor er der fuld smæk på det her - selvom indholdet har fundet sted inden for kun ca. 48 timer. Det starter fredag, hvor de israelske meteorologer endnu en gang blæste fanfare over, at sne var på vej til Jerusalem. Men denne gang holdt det stik. Der faldt ca. 3 cm i Jerusalem i løbet af fredag formiddag. Derfor besluttede jeg at tage dertil, så snart jeg var hjemme fra ambassaden først på eftermiddagen. Da jeg ankom til Jerusalem kl. 17 havde Peter Tanev desværre smeltet meget af sneen, som nu havde lagt sig som sjap på gader og stræder. Kun på enkelte græsarealer og steder i skygge, lå der endnu sne. Men det var nok til, at nogen havde bygget en snemand, og man kunne lege sneboldskamp (se billeder). Med på turen var en praktikant fra den østrigske ambassade, og vi gik ned til den gamle by, selvom det var efter solnedgang fredag, hvor shabbat sætter ind. Derfor var det især sjovt at kunne gå rundt i den gamle by - godt nok i blæst og regn - og gå fra de jødiske og muslimske kvarterer, som var lukkede, til de kristne dele, hvor alting var åbent og fyldt med turister. Efter en outstanding middag på en lokal arabisk restaurant, tog vi en bus hjem sent om aftenen. Jeg havde nemlig afsat lørdagen til specialeskrivning - hvilket jeg fik overstået, så jeg havde søndagen fri.

Søndag tog jeg atter med den østrigske praktikant, Teresa, til Jerusalem og derfra videre til Betlehem. Hvad der skulle have været en hyggelig, rolig og kort tur til Jesu fødeby, og min debut på Vestbredden, endte som at være på turné med Slayer og Stig Tøfting. Allerede på banegården i Jerusalem var der tumult, hvor to herrer i 50'erne kom op og slås i sikkerhedskontrollen. Selvom de bevæbnede soldater bad dem styre sig, fór de endnu en gang i flæsket på hinanden, hvorefter de blev adskilt. God start på turen. Derefter tog vi bussen til Betlehem.

I Betlehem by er der ikke så mange seværdigheder. En af de få er Mælkegrotten, hvor Jomfru Maria efter sigende spildte brystmælk under en amnings-seance, så klippen blev hvid i stedet for rød. Hulen er senere af korsridderne blev udbygget til en kirke direkte ind i klippen. Det er pænt og forbløffende arbejde, men som ateist er begejstringen alligevel en anelse dæmpet. Samme følelse gjorde sig gældende i Church of Nativity, vores Jesus blev født. Selve kirkens område var også pænt og flot lavet, men det kostede flere hundrede kroners ekstra entré for at se rummet, hvor jomfrufødslen havde fundet sted. Derudover stod der en kødrand af katolikker, der lige var kommet ind med 4-toget, og skulle ind og se det. Derfor valgte Teresa og jeg at finde en let frokost, og dernæst en taxa, der kunne tage os ud til seværdigheder uden for Betlehem.

Vi fandt en taxachauffør, Osama, som sagde, at han ville give en den store tour rundt om Betlehem til den nette sum af 'very special price'. Da vi gik med ham, kom en anden taxachauffør løbende og begyndte at skælde ud og råbe ad os alle tre, da han mente, det var hans tur til at tage turister rundt. Det kom til decideret håndgemæng mellem taxachaufførerne. Teresa og jeg valgte blot at gå videre, og da taxachauffør nr. to havde indset, at vi havde valgt Osamas taxa, gav han op. Da vi kom hen til Osamas køretøj var det selvfølgelig en pirattaxa med hans fætter Amid bag rettet. Selvom det var lidt suspekt, virkede Osama oprigtig nok, og vi orkede ikke at finde en ny taxa, med al den ballade, vi havde været igennem.

Det første sted vi stoppede, var den israelske adskillelsesmur, der løber midt igennem Betlehem. Muren er 12m høj, og havde vagttårne med bevæbnede soldater for hver ca. 150 m. En kendt gadekunster ved navn Banksy har lavet noget berømt og smuk graffiti-kunst på murene (sammen med det andet graffiti). Man kunne virkelig forstå de lokales frustration over situationen - det var især tilfældet da vi så et stykke af muren fra indersiden af Aida-flygtningelejren, hvor 6000 fordrevne palæstinensere fra Jerusalem bor. Vi var også ved Rachels Tomb, som er en kirkegård kun for afdøde fra Aida. Med det in mente, var kirkegården enormt stor, og det virkede inhumant, at et israelsk vagttårn stod blot 50m fra gravene og skuede ned over dem.

Næste stop var Herodes Bjerg et stykke uden for byen. At beskrive det som et bjerg er nok en overdrivelse, medmindre man er fra Danmark, hvor vi jo har Himmelbjerget. Herodes Bjerg er nok ikke mere end 150 meter højt, men har alligevel en stor fordybning i midten, var romerne havde bade og barakker. Dertil knyttede sig et underjordisk tunnelsystem, som er flere tusinde år gammelt.

På vej til næste stop, Shepherds Field, oplevede vi et vaskeægte road kill for øjnene af os. I den anden side af vejen, vi kørte på, prøvede en herreløs hund at komme over. Da den tog chancen, hoppede den ud lige foran en pickup truck, og døde på stedet - kun 50m fra os. Vores to palæstinensiske chauffører grinte nærmest ad det og spurgte om vi så det. Stemningen blev lidt bedre da vi ankom til Shepherds Field, som er en lille katolsk kirke med tilknyttet haveanlæg 7-10 km fra Betlehem. Haven var fyldt med blomster og nåletræer (!) og et hjørne af den var under arkæologisk udgravning, fordi man har fundet levn fra Byzantisk kultur. Inde i kirken var en messe i gang, og selvom præsten stod og brægede løs på latin, vadede turister ind og ud - tilsyneladende uden at genere.

Sidste stop var Mar Saba-klostret 20km øst for Betlehem på kanten af Negev-ørkenen. På vejen dertil kørte vi igennem flere små palæstinensiske landsbyer. De lå i de små dale i ren idylbadet i blomster og små træer, hvor børn løb legende rundt i græsset. Da vi ankom til klostret var der en fantastisk udsigt hele vejen til Det Døde Hav og Jordan 20-30km væk. Klostret blev bygget i det femte århundrede efter Kristus og ligger på en stejl kløft ved en flod. Vi fik mulighed for at gå ad en trappe ned til bunden af kløften og så op igen på den anden siden. Undervejs sluttede en ung palæstinensisk dreng sig til os. Han ville hjælpe os med at finde den rigtige vej op igen. Da vi var nået ned til bunden kunne vi høre en mand råbe bag os på arabisk. Drengen sagde vi bare skulle fortsætte. Da jeg spurgte hvorfor, sagde drengen: "He is problem". Jeg ville ikke spørge yderligere ind til det, og vi fortsatte opstigningen selvom manden blev ved at råbe ad os. Imens havde drengen fundet en lang kæmp, som vidst ikke udelukkende var ment til at gå med. Da vi kom højere op begyndte drengen at kaste sten efter manden, der gik længere nede. Derfor vendte han om, og da vi kom op, gav vi drengen nogle småpenge. Hvad problemmanden ville, fandt jeg aldrig ud af. På vej tilbage gennem de palæstinensiske landsbyer var hyrderne på vej hjem med deres dyr. Da fik vi lejlighed til at se en bonde, der havde været ud med sine heste, køer, får og kameler (!). Kort efter var vi tilbage i Betlehem, hvor vi tog bussen til Jerusalem. Alt i alt havde Osama og Amid kørt os rundt i fire timer og ca. 60 km for kun 380kr, hvor de havde tilbudt kaffe, kage og toiletstop undervejs. Det var alle pengene værd.

Desværre var dagen ikke omme endnu. I bedste DSB-stil gik bussen i stykker, da vi havde nået bygrænsen til Jerusalem. Vi måtte stå af, vente på den næste bus, og så køre i sneglefart gennem Yeroushalaym, som den hedder på hebraisk, i myldretiden. Turen fra Betlehem til Jerusalem tog 2 timer i stedet for 30 minutter. Da vi så gik ud for at spise mad, fik jeg en sms med oplysning om, at mandagens guidede tur til Ramallah var aflyst pga. sygdom. Så blev jeg endnu gladere for, at jeg var taget til Betlehem om søndagen.

Alt i alt en fed weekend med masser af oplevelser. Og der er endnu flere på vej, selvom Ramallah-turen er aflyst. Torsdag starter Purim, Israels svar på fastelavn, hvor alle klæder sig ud, danser, drikker og ter sig. Og lørdag skal jeg på en syv timer guidet rundtur i Jerusalem. Så dér får jeg én på opleveren igen.