Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Venner og Familie!
Sidst bloggen blev opdateret foregik det i Nepal, hvor Ingeborg måtte tilføje en beretning fra The Last Resort, som jeg havde glemt hørte til den periode jeg skrev om. Det undrer mig, hvordan den forglemmelse kunne finde sted, for jeg synes virkelig river rafting var den sjoveste oplevelse indtil videre. Men rigtig godt at Ingeborg lige kunne fylde hullet ud! Siden mit sidste indlæg er der sket utrolig meget. Jeg vil starte hvor det stoppede, lige inden afrejsen fra Nepal…
Det var aftalen at Julies ven Rabindra skulle have besøgt os på munkeklostret inden vi tog til lufthavnen, men han dukkede desværre aldrig op. Siden har vi hørt fra ham, at årsagen var, at hans søster havde været ude for en motorcykelulykke. Dem er der desværre rigtig mange af i Nepal. På vej til lufthavnen i taxa nåede vores chauffør også at påkøre en hund. Jeg er lettet over at have overlevet en måned i Nepal uden selv at være direkte involveret i et trafikuheld, for deres kørsel er den vildeste jeg har været vidne til. Der overhales både højre og venstre om, og antallet af kørebaner bestemmes af trafikanternes impulser. Til gengæld bruges hornet usædvanligt flittigt, og et trut kan bedst tolkes som "pas på, her kommer jeg, og jeg ved ikke, om mine bremser virker!"
Som jeg skrev sidst, var Julie lidt nervøs for Kathmandu Lufthavn, fordi hun sidste gang missede et fly pga. fejl i de elektroniske tavler. Denne gang kom og gik strømmen i lufthavnen også mange gange, men det lykkedes os alligevel at komme med flyet uden problemer. Første stop undervejs var i Delhi, Indien, i en supermoderne lufthavn. Vi var helt vilde over at se rene toiletter og kokke med plastikhandsker igen. Efter en måned i et land der endnu ikke har indført begrebet hygiejne, har vi virkelig lært at sætte pris på at kunne købe hvad som helst på en restaurant uden at forvente en maveinfektion. Der var endda også gratis Internet i den fantastiske lufthavn, så vi nåede at tjekke vores karakterer fra Regionalt Tema, som vi alle var bestået med tilfredsstillende resultater, så der var rigtig noget at skåle for i en lækker, frisklavet, ren frugtsmoothie. Velkommen tilbage til civilisationen! ;)
Efter endnu to turbulente flyveture, og et stop i den gigantiske Bankok Lufthavn, landede vi i Manila sent om aftenen. Vi tog taxi og natbus til Baguio, hvor vi fik hvilet ud på et hostel og fandt vor kære medstuderende fra det første filippinerhold. De havde overstået deres undervisning og var godt i gang med deres feltarbejder. Det var herligt at se dem alle sammen igen og høre om deres oplevelser. Vi flyttede ud til dem på deres hostel i udkanten af byen, så vi kunne fejre uafhængighedsdagen sammen med dem. Det gjorde vi ved at tage til et kulturelt arrangement med en forening fra Kalingafolket, hvor vi så tradiotionel dans, smagte traditionel mad, som vi spiste af tallerkener af palmetræ og krus af kokosnød. Vi kom desværre også til at opleve en rituel slagtning af to høns, der var meget brutal, så vores evne til at se ud som om vi ikke var forargede over deres kultur kom på prøve.
Vi tog videre til den lille landsby Banaue for at starte på undervisning. Det var hyggeligt at møde pigerne på vores hold, som vi skal være sammen med de næste par uger. Vores hostel lå med den smukkeste udsigt til risterrasserne. Vi gik en guidet tur rundt i rismarkerne og det var fantastisk smukt. Jeg glæder mig til at lægge nogle billeder ud fra det! Vi kom igennem to endnu mindre landsbyer, og et af stederne viste en ung pige os hendes forfaders knogler, der lå pakket ind i et tæppe under deres hytte. Vi fik lov at røre ved knoglerne, det var en ret underlig oplevelse…
Tilfældigvis var der en stor kulturel konference i Banaue med repræsentanter fra alle folkeslagene i bjergprovinsen. Vi var med til deres danseaften, men Julie, Kristina, Johanne og jeg valgte at springe over den rituelle griseslagtning, der skulle indlede aftenen. Vi havde fået rigeligt efter at se hønseslagtningen i Baguio. Da slagtningen var ovre kom vi frem fra vores skjul i restauranten og så dansegrupperne opføre deres traditionelle danse smukt udklædt i farvestrålende dragter.
Efter tre dages undervisning i Banaue tog vi til Sagada for at holde fire dages ferie. Vi fik lov at sidde på taget af bussen på vej hertil. Det var vildt smukt, for der var næsten hele tiden udsigt til risterasser, og solen stod højt på himlen. Vi har været utrolig heldige med vejret. Normalt regner det hver eftermiddag på denne tid af året, men det har stort set ikke regnet mens vi har været her. Her i Sagada har vi valgt at bo på et hyggeligt "homestay", hvor familien selv bor i underetagen i huset. Kristina, Ingeborg, Johanne og jeg bor med fire andre piger i et anneks, bygget af træbjælker så det dufter skønt af træ. Landskabet minder mig meget om Norge med nåletræer og klipper.
I går tog Julie, Johanne og jeg med seks andre piger ned i en lang grotte, hvor vi skulle klatre gennem mange små passager og svømme gennem kolde, isblå, underjordiske søer. Der var helt mørkt bortset fra de fire guiders lanterner. Turen tog over tre timer og var en spændende udfordring. Ved indgangen til hulen var en masse kister stablet op og da vi kom ned i hulen så vi en del kister, der var faldet ned og var gået i stykker. Der lå menneskekranier og guiden fortalte os at nogle turister havde taget de andre knogler med som souvenir. Den mulighed valgte vi dog at springe over…
I dag gik vi ned til et lille vandfald med en sø, hvor vi badede, solede os og fik læst lidt. Til aften gik vi alle sammen på en fransk restaurant, hvor vi fik den lækreste buffet. Det har været en rigtig dejlig og afslappende dag. I morgen skal vi gå en tur gennem det smukke landskab og se de berømte hængende kister. Om aftenen har vi planlagt at holde Sankt Hansaften, fordi vi har en bålplads ved vores hostel. Vi har skrevet sange, lavet heks og snobrødsdej så vi er helt klar og glæder os. Det er rigtig hyggeligt at være 18 piger sammen. Det er et dejligt lille hold.
Hav det godt så længe!
Knus fra Rie og mange hilsener fra de andre
- comments