Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen
Vi sidder i Busunga Airport og venter på at boarde flyet til Manila. Vi har haft en enkelt dag i Coron. Det var egentlig meningen at vi ville have haft mere tid her, men vi var så vilde med El Nido, at vi ikke kunne få os til at tage derfra før tirsdag.
Vi tog den hurtigste båd fra El Nido, som skulle tage imellem 3 og 5 timer. Jeg tog ikke tid, men de nåede at vise 2,2 Harry Potter film, så jeg vil gætte på at det har taget godt fem timer - og hvilke fem timer! Aldrig har jeg været om bord på et skib med så voldsom søgang! Båden vippede på alle tænkelige og utænkelige leder, og på et tidspunkt mente Morten at han kunne se under havoverfladen gennem skibets siderude... Selvom vi kæmpede imod med alt hvad vi har lært fra akupressur til meditation, måtte vi overgive os og ofre til Poseidon i smuk synkron. Sammen med flertallet af vores medpassagerer. I mangel på plastikposer af tilfredsstillende størrelse, fandt Morten en ny anvendelse af sin nyerhvervede dry bag, en taske lavet til at holde ting tørre i forbindelse med svømning. Desværre viste den sig ved denne test ikke at være tæt, når væsken kommer indefra og ud... Ja man må sige, at vi kommer tættere på hinanden på denne tur og får set nogle nye sider af hinanden.
Da vi kom frem til Coron, var vi helt blæste, så vi tog en tricycle (den filippinske udgave af en tuk-tuk) hen til et hotel jeg før har boet på. Krystal Lodge hedder det, og det er bygget på stolper i vandet. Et meget specielt og hyggeligt sted. Det er som at sove udendørs, fordi der er så mange åbne sprækker og huller - hvilket er skønt, når det er så varmt. Jeg talte med en af ejerne, som fortalte, at de stadig er i gang med at genopbygge hotellet efter den voldsomme orkan, der ramte Filippinerne i 2013. Deres yderste bungalows, som også stod på stolper, kollapsede i orkanen, så nu genopbygger de dem på betonstolper frem for træ og håber på det holder bedre næste gang.
Efter at have sundet os oven på sejlturen med en frokost og en lur, tog vi en tricycle til en lokal strand, der dog ikke kunne måle sig med de eventyrlige strande vi har oplevet i El Nido. Til gengæld var der en del fisk og krabber helt inde på det lave vand, som jeg fornøjede mig med at undersøge med snorkel og maske. Der var en masse huller i sandet under vandet, hvor jeg kunne se store krabbeklør komme op og hælde sand ud, og i hvert hul var der også en fisk, som holdt vagt og skyndte sig ned i hullet, når jeg kom forbi. Jeg fik også set mit livs første frie søhest. Det var sjovt at se! Nu forstår jeg krøllen på halen: Halen bruges til at holde fast i tang og siv, så den kan blive på samme sted.
Bagefter tog vi ud til Maquinit Hot Springs. Det var en lækker oplevelse at bade i det meget varme vand fra en naturlig kilde. Vandet var meget blødt og lugtede af svovl og andre mineraler. Der var en skøn udsigt til havet, mangrovetræerne og øerne længere ude.
Om aftenen forkælede vi os selv med hummer på den lokale restaurant Lobster King. Vi fik hver en hummer på 400 gram + ris, grøntsager, en frisk frugtjuice og en frisk kokosnød til kun 150 Kr pr person! Jeg elsker de Filippinske priser! Desværre kunne vores hotelværtinde dog fortælle, madpriserne er steget så meget pga den stigende turisme, at de fattige har svært ved at have råd til mad. Jeg håber, at Filippinerne finder ud af at lave en bedre omfordeling af de penge, der kommer ind på turismen, så det også kan komme de fattige til gode, frem for at det får dem til at sulte.
Nu flyver vi så til Manila, hvor vi har hele dagen til at ose rundt, inden vi i aften flyver til Bali. Vi har booket os ind på White Lotus Yoga and Meditation Center for weekenden, hvor vi blandt andet skal være med til en søndag i stilhed og meditation. Det glæder jeg mig til.
Jeg håber I alle har det godt derhjemme! Jeg skal hilse jer alle fra Morten, som heldigvis er tilbage på højkant :)
De kærligste hilsner, Rie
- comments