Profile
Blog
Photos
Videos
Du har nu vundet et indblik i vores rejse! Tillykke med det!
Tirsdag tog vi af sted fra Kaikoura. Der havde konstant været skyer de sidste par dage ét specielt sted i horisonten, men denne morgen var der skyfrit, og pludselig kunne man se nogle kæmpe bjerge med sne på: NZ i en nøddeskal! Under busturen stoppede vi ved en stor sælkoloni (jeg talte over 30 sæler), hvilket var super fedt for lige at følge op på gårsdagens begivenheder. Desværre var det også dagen, hvor vi skulle sige farvel til sydøen for denne gang, men heldigvis goddag til nordøen, som også er i særklasse. Færgeturen fra Picton til Wellington var noget flottere end vores første tur, fordi vejret var i top! Ved 17-tiden var vi tilbage i "Absolutely, Positively, Windy" Wellington, klar på at indtage hovedstaden med vores snilde og list... Igen!
Hvad skal man lave sådan en onsdag i Wellington? Jo, man kan da starte med at tage hen på Te Papa nationalmuseum, få sig en billig kop mocha-kaffe og låne deres gratis internet i et par timer, mens man venter på, at vejret bliver godt! Derefter kunne man jo gå en tur op på Mt. Victoria igennem en flot skov og få en fantastisk udsigt over byen. Men det valgte vi ikke at gøre. Okay, det gjorde vi faktisk. Afsløret! På toppen nød vi den fantastiske, sommerlige fuglesang fra - endnu for mig (Mika) - ukendte, smukke, sorte fugle. Vi kunne se ned ud over Wellington på begge sider af bjerget, og vejret var perfekt bortset fra en lille smule dis i horisonten. Vi tog os en lille rundtur (blandt andet off-road) rundt på bjerget, før vi igen gik ned i skoven. Inden vi havde taget derop, havde vi fundet ud af, at der i denne skov er blevet filmet til Ringenes Herre 1. Det er den scene, hvor de 4 hobbitter skynder sig væk fra en skovvej og gemmer sig under en trærod fra den onde, sorte rytter, der prøver at stjæle ringen fra Frodo. En af de bedste, vigtigste og mest mindeværdige scener efter min (Mikas) mening. Da vi kom til lokationen kunne jeg sagtens se, at det var her, og det var naturligvis en meget fed oplevelse! Vejen virker dog langt større i filmen og desværre var træroden der ikke, men det var stadig tydelige sammenligninger fra den 10 år gamle film, så vi var stærkt tilfredse med denne ekstra oplevelse.
Senere tog vi en tur op på et nærliggende bjerg ved navn Mt. Albert for lige også at tjekke det ud. Vi var alligevel i nærheden, og vi er jo så eventyrlystne, så man skulle tro, det var løgn. Generelt er Wellington bare en by, man gerne vil bo i, fordi der er så smukt, hyggeligt og lækkert. Hvis jeg fik tilbudt et gratis hus, så ville jeg nok have meget svært ved at sige nej, fordi... Det kan ikke forklares, kun opleves.
Da vi kom tilbage til vores hostel var vi egentlig lidt trætte, men da en tysk pige kom og spurgte, om vi ville spille fodbold med en hel bunke af folk, så kunne vi ikke stå for fristelsen. Vi spillede i lidt over en time, og vi fik scoret en del mål hver. Derefter tog vi hen på "Embassy", som er en mega fed cafe-biograf, fordi vi allerede havde købt billetter til filmen "Drive" af den danske instruktør Nicolas Winding Refn. Filmen var i år meget tæt på at vinde de gyldne palmer i Cannes, og den var bestemt også en indtryksrig film på mange måder. En mystisk, brutal, original og flot fortælling om en næsten tavs stunt-man, der i sin fritid kører røvere væk fra gerningssteder såvel som væk fra politiet. Fedt at se en dansk instrueret film i New Zealand! Og nå ja, jeg (Mika) spurgte en af de ansatte, om Peter Jackson havde været i denne biograf før. Svaret kom prompte: "Hvornår har han ikke været her?". Lidt overdrevet og sjovt svaret, men han er faktisk født og opvokset kun 30 kilometer herfra nordpå.
Om aftenen fik vi os lige en gang steak pie, hvorefter vi tog ned i baren på hostellet. Her snakkede vi blandt andet med nogle danskere fra Skanderborg og nogle andre fra Sønderjylland. Jeg (Nicolaj) snakkede en del med Hans-Jørgen fra Tønder, og han var virkelig overrasket over, at jeg kunne forstå ham, når han snakkede sønderjysk, men helt ærligt, det er jo dansk det hele, ikke? Der var også folk fra Sverige, England, Tjekkiet og mange andre steder. Vi spillede også lidt bordfodbold med nogle meget dårlige tabere. Senere mødte vi én fra Sydkorea, som Mika tilfældigvis lige sagde "Annyong haseyo" til (der jo betyder hej på koreansk), og så viste det sig, at hun tilfældigvis var fra Sydkorea. Hun flyttede dog allerede som 2-årig til New Zealand, så vi kunne faktisk mere koreansk end hende, så det var ret sjovt lige at lære en koreaner lidt koreansk! Så ved man da, at man har lært lidt!
Håber i har det super, for det har vi!
/Mika og Nicolaj
- comments