Profile
Blog
Photos
Videos
Yo Danmark! (og eventuelt andre steder i verden!)
Denne onsdag stod der River Valley på menuen! Men først skulle vi lige fra vores hostel i Taupo! Vi stod op for at nå bussen kl. 08.45, fordi vi mente, at det havde vores buschauffør sagt, men ak, det var en stor løgn, så vi kørte først 09.30, men ventetiden blev brugt på at spise morgenmad og se lidt film, så det var okay. Vi stoppede ved et vandfald ved navn Tawhai og brugte en halv time på at se det. Det var ikke noget at råbe hurra for efter, at vi havde været på en fantastisk tur dagen før, men vi valgte alligevel at se det, for det er jo bare med at se så meget som muligt, nu hvor man er her! Vi kørte desuden forbi en lille bjergkæde, hvor en bestemt scene fra den første Ringenes Herre-film blev filmet. Nemlig den scene hvor Frodo og de 8 andre går i sneen, og hvor Frodo taber ringen, og Boromir samler den op (hvis det siger jer noget?). Det var særdeles mægtige bjerge, og det var en god oplevelse!
Efter en omgang vild buskørsel, fordi vejene var så snoede og varierende, ankom vi til "the middle of nowhere", bedre kendt som River Valley. Det er det New Zealand, man vil tænke på hjemmefra! Der er får overalt og bjerge, dale og en stor flod! Et helt fantastisk scenarie post comparison! Vi bor i den hyggeligste, store træhytte, hvor vi stort set alle sammen sover i samme rum. Jeg (Mika) var nede at kigge på naturen sammen med en anden, hvor vi blandt andet gik en tur off-road, hvor vi fandt nogle flotte steder for ikke at nævne det stor kirsebærtræ, der emmede af forår og viste sin uovertrufne pragt. Aftenen stod efterfølgende på gedigen hygge og afslapning! Ikke dårligt! Området omkring Rangitikei River, som floden hedder, er bestemt et besøg værd! Over floden gik der en slags selvdreven lift, så man kunne hive sig over på den anden side af floden. Nogle brugte den også som vippe til at springe i floden for at bade der, selvom det er lidt koldt, for det er ikke helt sommer endnu! Håber i har det godt derhjemme, for vi hygger os!
/Mika og Nicolaj
- comments
Far / Svenne Hej, jeg sidder i sommerhuset, og jeg har lige set de nye billeder på min mobil. Det ser fantastisk ud, og jeg glæder mig over st I har mulighed for at opleve dette eventyr. Tak for blogs og fotos.