Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdagen i Queenstown stod på bjergvandring! Det er måske den pænest beliggende by i verden efter min (Mika) mening, og jeg kender en ved navn Steffen Kjær Hansen, der ville være misundelig over synet. Vi startede ud med at gå rundt på en halvø, mens vi så ud på søen Wakatipu og de semi-snebelagte bjerge. Jeg (Mika) havde særdeles svært ved at huske, om jeg nogensinde havde set noget smukkere? Da vi have taget stien rundt om den lille halvø, gik vi ind på midten af den, fordi det simpelthen er en botanisk have, og dem kan vi godt lide at kigge på. Vi så mange forskelligfarvede og specielle plantearter (blandt andet Sequoiadendron Giganteum Wellingtonia, som er et meget stort, flot træ. Man kunne desuden også spille tennis der med de vildeste omgivelser, hvilket må være uhyrligt motiverende! Vi havde været inde på et info-center for at finde nogle gode hikes, og lørdag valgte vi at tage den traditionelle "local favourite" Queenstown Hill Walk. Til at starte med gik vi stadig i byen, og det var vildt at se, hvordan vejene løftede sig urealistisk stejlt op imod bjergene. Vi overvejede kort at købe en lejlighed med udsigt ud over søen, men den kostede vidst lidt for meget. I stedet gik vi nu op imod en skov, som mest bestod af nåletræer, og det kunne næsten have været en dansk skov bortset fra, at der ind i mellem var palmer, samt at der var lidt flere højdemeter end i Danmark. Da vi kom længere op ændrede naturen sig, og vi kom ind i et meget tørt område med meget gråt/gult græs, nogle grå (men meget flotte) tornebuske samt et væld af forskelligfarvet mos. Desuden afsløredes så småt de større, snebelagte bjerge i horisonten, og det var helt fantastisk at se på. "Basket of Dreams" er en skulptur, der står ved et ideelt udsigtspunkt ud over byen. Den symboliserer, at man både skal se indad og reflektere over naturen, men stadig vende blikket ud af og nyde den, så længe man lever! Der var også en ganske hyggelig bjergsø, som var ubeskrivelig smuk.
Opad gik det, og inden du kan nå at sige Te Tapunui, havde vi besteget bjerget ved det navn (det har nok også noget at gøre med, at jeg skriver i datid, og vi derfor allerede har været på toppen). Te Tapunui betyder "meget helligt", og derfra havde vi en fantastisk udsigt med søen Wakatipu og Queenstown på den ene side og det smukkeste bjerglandskab på den anden. Efter at have taget en masse endelige billeder besluttede vi os for at drage over på en lidt højere top længere væk. På vejen så vi et amatør-kunstværk, hvor der var lavet et stort hjerte ved at placere en masse sten tæt på hinanden, så det på afstand så ganske godt ud. Vi blev meget overraskede, da vi fandt ud af, hvad der stod inde i hjertet. Inden i hjertet stod der: "Laura og Annette er søde". Hvilken overraskelse! (der kommer beviser senere).
På vejen til den næste top stødte vi på to flotte vildænder, og da vi endelig nåede toppen efter at have krydset en del sne, fik vi en rigtig god udsigt. Alt imens begyndte det at blæse kraftigt op, men det gjorde bare oplevelsen endnu bedre, fordi så føler man rigtigt naturens kræfter. Efter den fremragende hike tog vi en tur i saunaen, da vi kom tilbage på vores hostel, hvor vi snakkede med en svensker og vores danske ven Andreas. Det skal bare udnyttes at have gratis sauna!
Søndag blev der fejret fødselsdag for vores danske ven, Kristian. Om formiddagen var vi taget hen på en rugbybane for at spille lidt fodbold. Mens vi spillede, hentede Mads, som rejser med Kristian, en stor og lækker fødselsdagslagkage, som han tog med hen til banen som en overraskelse. Kagen var lækker og vejret var godt, så det var en hyggelig fødselsdagspicnic midt på rugbybanen, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt til de sneklædte bjerge. Bagefter spillede vi lidt mere fodbold i det gode vejr, og vi endte med at få spillet et godt stykke tid.
Om aftenen fejrede vi for alvor Kristian. Vi spillede kort og spiste Fergburgers, som er nogle meget kendte burgere her fra byen, hvorefter vi tog ned i byen for at ride på rodeotyr, spille pool og ellers bare hygge os.
Mandag stod den på bjergvandring igen, denne gang i selskab med Andreas og Anne-Sofie. Inden vi tog af sted skulle vi dog lige have endnu én af de fantastiske Fergburgers. Kære læser; hvis du nogensinde kommer til Queenstown, så prøv denne delikatesse! Herefter begyndte vi vores opstigning. Vi gik op af en sti, som nogle gange blev krydset af en downhill mountainbike bane, og man skulle virkelig se sig for, når man gik over den, for kørerne kom flyvende i dræbende fart. Turen op var gennem en tyk skov, som skyggede for solen, men vi fik alligevel varmen godt og grundigt af at gå opad. På et tidspunkt gik der drengerøv i den mellem Mika og mig (Nicolaj), så vi løb om kap op af én af de mest stejle stigninger. Det gik meget fint, indtil den ene af mine elskede klip-klappere gik i stykker. Resten af turen op blev jeg derfor nødt til at gå i bare tæer, og det var virkelig koldt at gå i skovbunden, som ikke havde mærket det mindste til solens stråler på grund af de tætte trækroner. Da vi var ved at være ved toppen, begyndte solen lige så stille at bryde igennem træerne, og så fik mine fødder varmen igen. På toppen var udsigten i øvrigt fremragende! Vi kunne se ud over søen og byen fra en anden vinkel, og vi kunne se over på Queenstown Hill, hvor vi var gået op af den anden dag. Bjergene stod klart i det høje solskin, som havde smeltet en del af sneen, og der var sommer i luften. Efter vi havde beundret udsigten tog vi hen for at prøve en form for gokart, der hedder "luge". Det er ikke nogen hemmelighed, at man i New Zealand er vild med vilde aktiviteter og ekstremsport, så her på bjerget var der endnu et sted, hvor man kunne springe bungy jump. Vi hoppede dog over denne gang og tog en tur ned af bjerget i luge. Det minder som sagt lidt om gokart, men det er uden motor, så banen er ned af bakke, og så udnytter man ellers tyngdekraften til at få god fart på. Vi ville gerne prøve den bane, der hed "Advanced Track", men for at få lov til det, skulle vi først køre på "Scenic Track" for at kunne få lov til at tage den svære bane. På begge ture blev der dog racet igennem sammen med Andreas, og jeg (Nicolaj) jagtede Mika så meget på et tidspunkt, at jeg ikke fik taget nok fart af i et sving og måtte en tur ud i autoværnet. Mika og jeg endte med at vinde en runde hver.
Om aftenen hyggede vi og nød vores sidste tid i Queenstown, som virkelig bare skal besøges, hvis man aldrig har været der før!
/Mika og Nicolaj
- comments