Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi haft en lidt underlig dag. Vi skal til Taupo - en by, som har en sø, hvor Singapore kan være i, så stor er den!
Vi startede med at køre fra Rotorura kl. 8.45, og tog direkte hen til endnu et geotermisk område, hvor vi fik en guidet tur og så flere hot pools, mudderpøler, gejsere og KIWIER! Guiden tog os hen til en kogende pool, hvor hun kogte æg i den til os - det var lidt underligt, men det fungerede fint. Desværre var jeg så fumlefingeret at tabe mit æg, ligesom jeg havde puttet salt på, så der var ikke noget æg til mig. Vi så to super flotte gejsere, landskabet var helt vildt smukt, så det var et dejligt stop på vejen. De havde også nogle af de her traditionelle maui-huse, så dem fik vi også set igen. Og så var der deres attraktion - kiwi fuglen! Man måtte desværre ikke tage billeder af dem, men nu kan jeg da sige, at jeg har set dem. :)
De er faktisk ret store, på størrelse med en foldbold, og så har de et mega langt næb og ingen vinger. Sindssygt nuttede! :)
Vi kørte videre mod Taopo, velvidende at jeg havde meldt mig til skydive i dag. Men vejret var bare ikke særlig godt, det skiftede hele tiden mellem regn og overskyet og sol - og det er ikke lige så god en kombi, når man skal springe fra et fly! På vejen lavede vi lige et ekstra stop. Poncey (vores guide) havde hørt om en dæmning, som blev åbnet hver dag kl. 12, men han havde aldrig nået at se det ske. Men det nåede vi, vi kom 5 min. I tolv, så det var helt perfekt. Her så vi hvordan en hel sø og en hel flod blev fyldt op med vand, det så ret vildt ud!
Vi ankom til Taupo kl. 13 ca.. Her skulle vi op og briefes på skydive-centeret, for at se på hvordan vejret artede sig. Vi blev sat på standby indtil kl. 15.30, så vi blev kørt hjem til hostelet, for at kunne sidde der og vente. Herligt. Så det gjorde vi. Ventede. Men vi kunne godt fornemme at skyerne ikke forsvandt, faktisk blev det værre og værre, så vi fik meldingen, at vi udskyder springet til i morgen kl. 11.30. Bum. Det bliver sgu lidt spændende, ved ikke helt hvad det er jeg har rodet mig ud i!
Vi gik en tur i regnen op til supermarkedet, og i aften skal vi på den lokale bar til "Quiz night" - hvilket skulle være rimelig fedt! Så det glæder jeg mig til, og håber at lidt dansk viden kan være med til at vinde i aften. Krydser fingre!
- comments
Lilli Hej, Nanna, har lige læst dine to seneste indlæg. Hvor har du allerede oplevet mange spændende ting. Sjovt at kunne følge med, du skriver jo medrivende. I dag skal vi op til din mors før-fødselsdagskomsammen, hyggeligt. Vi har lidt sne og frost her, men alt er vel her. Mange hilsner fra Lilli og Knud