Profile
Blog
Photos
Videos
Så skulle vi en tur til Westport. En stor, men gudsforladt by langs vestkysten i New Zealand. Vi brugte hele dagen stort set på at køre, hvilket er lidt irriterende, eftersom jeg lidt føler, at jeg bruger hele min ferie i en bus. Det havde været rart at kunne hoppe af bussen og blive et par dage hvert sted i stedet for kun at overnatte og tage videre. Nå nå, men videre skulle vi jo.
Westport minder mig mest af alt om sådan en amerikansk by med kæmpestore veje, hvidmalede, skallende huse med en veranda med blomsterkasser og gyngestole. Byen er egentlig ret stor, men det var vitterligt ingen mennesker, så det var ret underligt. Det hostel vi boede på var dog et helt særligt af slagsen. Her var en totalt afslappet stemning, kiwi musik, fælles gårdhave, store fælles lounge, gyngestole og hængekøjer over det hele. Super hyggeligt! Og så fik vi et værelse til 11 personer - det var også en hyggelig oplevelse at sove så mange sammen.
Eftermiddagen gik med indkøb i supermarkedet, en tur ud for at se en sælkoloni samt film og hygge om aftenen. Jeg havde lidt glædet mig til gåturen hen til sælkolonien, så jeg blev lidt skuffet da vi kun så 3 sæler flade ud på stenene. Men i det mindste var gåturen langs klipperne sindssyg flot, så det var jo altid noget. Vi forsøgte at opleve solnedgangen, men det var som om, der var lidt for skyet - så det blev ikke rigtig til noget! Men hyggeligt var det, og ganske rart at få strakt benene lidt.
Efter det gudsforladte Westport og en særdeles skuffende æg/bacon sandwich til morgenmad, var vi så klar til at drage til Lake Manapua. På vejen derhen stoppede vi flere steder langs kysten. Et af stoppene var ved "The Pancake Rocks" - som er en samling sten/klipper, formet som kæmpe stakke pandekager. Fantastisk! Ikke mindst, at det dagen efter var "Pancake day" - en yderst fortrinlig højtid for det engelske folk, som jeg har besluttet mig for at fejre i morgen! Mere om det senere. Da vi gik ned til klipperne så vi også lige et dræbertræ - et træ, som var ved at kvæle og spise et andet træ. Simpelthen så uhyggeligt. Eller, jah. Men det var vist et kendt træ. Nå.
Poncey meddelte med glæde i stemmen, at vi alle sammen skulle have en udklædningsfest samme aften. Temaet for festen var "par" eller "superhelte". Så man kunne både komme som fx salt og peber, eller som Batman. Eller finde på sin helt egen helt. Til dette havde vi jo brug for udklædning, så vi stoppede i en by og gik amok i diverse legetøjsforretninger, dicount-tøjforretninger og genbrugsbutikker. Alt blev brugt. Jeg besluttede mig for, i ledtog med Steve, at klæde mig ud som Ghostbusters. Så vi gik ind i en malerforretning og sørgede for at få en god pris på malerdragter. Resten enten fandt vi eller fik vi. Sweet.
Ankomst til Lake Manahpua, verdens mærkeligste sted. Fem minutter fra stranden og fem min til en skøn sø. Hostelet vi boede på var en form for underlig blanding mellem en gård, et hostel, en pub og ja, noget faldefærdigt lade-agtig noget. Den underlige pub var udsmykket med hatte over det hele, hvilket egentlig var ret cool, og gav en del stemning. Væggene var tapetseret ind i polaridfotos fra de foregående Kiwi Experience-udklædningsfester, og der stod en særdeles stor og maskulin "he she" i baren. Der var lovet overdådig BBQ til alle (som vi naturligvis betalte for!) så vi skulle have fællesspisning. Herligt!
Efter maden skulle vi klædes ud - og der var virkelig mange kreative bud! Drengene fra vores lille gruppe klædte sig ud som piger (eller måske mere drag queens), pigerne som gøltrolde og der var så mange andre gode udklædninger. Nogle af dem kommer på billeder engang når jeg får noget godt internet. J
Herefter festede vi hele aftenen, og så gjorde det ikke så meget, at vores dyner lugtede af tis og madrasserne foldede sammen om en, når man lagde sig ned.
- comments