Profile
Blog
Photos
Videos
Maui experience in Rotorura
I dag har været en skøn dag, til trods for at det styrt regnede da vi vågnede. Surt! Jeg havde ellers lige håbet på at kunne bruge de 6 fritimer i dag på at få opbygget en nice tan ved poolen - eller i hvert fald forsøge! Sådan skulle det så ikke gå.
I stedet kørte bussen kl. 8.45, hvor vi ankom til Rotorura omkring kl. 12.30. Her skulle vi så indlogeres på Hot Rock hostel, og så var der planlagt aktiviteter såsom en gondoltur, vandretur, Zorbing, Ludging (lidt ala go kart) osv. Jeg syntes dog, at jeg allerede nu har spenderet ret mange penge, så jeg havde valgt at tage eftermiddagen fri for aktiviteter. Det gav mig pludselig 6 timers fritid, som jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle stille op med! Imens et par stykker fra værelset tog til spa, tog jeg derfor mig min første løbetur i New Zealand (der var lige lidt ophold i regnen, så tog chancen!). Det blev lidt en rodet affære, eftersom jeg slet, slet ikke kunne finde rundt! Rotorura er kendt for dens underjordiske termiske aktivitet, så der er disse "hot pools" rundt omkring, og blandt andet i den park, som jeg tossede rundt i. Det var et ret fedt sted at løbe, men når man kom forbi disse boblende pools stank der simpelthen så klamt og forfærdeligt, hvilket byen desværre også er kendt for. Men det følger vist lidt med! J
Efter løbeturen tog jeg en lille afslapnings-læsestund i sengen, og ladede op til aftenens udskejelser. Her havde jeg købt en tur til en landsby med de indfødte Mauier på New Zealand, hvor vi oplevede hvordan de lever, hvad de laver og dyster i og hvad de spiste. Så vi fik set haka (krigsdans, næsten ligeså god som den vi lavede på NIH ;) ) og spist en KÆMPE måltid, hvor de havde bagt alt maden i en underjordisk ovn. Det smagte ganske lækkert, og ja, der var lam, og ja, jeg prøvede selvfølgelig at smage på det, og ja - ganske som forventet, smagte det af uld! Yrk! Men ellers var der sweet potatoes, stuffing, kylling, fisk, salater, syltede rødbeder osv. Og to slags dessert. Så det var super lækkert at få noget andet end bananer, supper og müslibarer. ;) Vi tog af sted kl. 19 og var hjemme igen kl. 23 ca. Helt fantastisk! Helt klart noget som alle, der kommer hertil bør bruge sine penge på!!
Oven i købet havde vi verden sejeste buschauffør til at hente og bringe os. Hun hed et eller andet maui som hun forsøgte at lære os, men det var helt umuligt. På turen derud skulle hun bruge en "chef/stammeleder" af flokken, hvilket blev Andrew - en af de engelske gutter. Han blev sat til at synge sange for hele bussen, underholde, og skulle lave særlige maui-hilsner med de andre stammeledere. Genialt. På vejen hjem skulle han igen underholde med at synge, og hver af vores land blev kaldt op, og så sang vi noget derfra. Det sjoveste var, da en koreansk gut blev kaldt op, og så begynder at synge og danse gangnam style. Har det på video = aswsome! :D Så det var virkelig en skøn chauffør. Mere sang og glæde ind over buskørsel, helt klart! J
- comments