Profile
Blog
Photos
Videos
OBS - de her indlæg passer ikke helt tidsmæssigt. Jeg skriver lidt til hver dag, men når ikke at poste noget hver dag. Så nogle gange kommer der flere indlæg på en dag, kommer an på wifi-forholdene! :)
I dag startede rigtig godt ud, med at jeg skulle samles op af en Kiwi Experience bus. Jeg fik ringet til Kiwi Experience fredag for at bekræfte min opsamling, og alt var fint - jeg skulle møde 7.05 ved et busstoppested. Perfekt. Jeg kan alligevel ikke sove mere end til kl. 0.5, pga. Jetlag. Da bussen så ankommer, kan buschaufføren ikke finde mig på bookingslisten - og han fortæller mig, at jeg skal med en anden bus, der afgår en time senere. Med lidt angst i kroppen krydser jeg fingre for at bus nr. 2 er lykkens gang, og trasker tilbage på hostlet. (Hvor jeg så for 2. Gang må slæbe de mange kilo i kufferten op af den forpulede bakke! ;) ). Heldigvis kunne jeg få fat i mor på Skype, så fik vi lige sludret lidt. J
Anden gang viste sig at være lykkens gang, og jeg kom med bussen. Vi har en cool guide - Pocey - som har et "fluffy" penalhus. Som han siger, "everybody should have something fluffy. Mine is a pencilcase." J Vi samler en masse folk op, og af sted det går!
Første stop er Hot Water Beach, som ligger lidt syd for Auckland. Her startede dagen med at vi skulle vandre i 40 min. Ekstra for at komme til en fantastisk strand med en "cove" - noget hulehalløj-agtigt noget. VILDT flot og imponerende tur. Det var lidt hårdt og varmt, solen bagte ned på os. Men det var simpelthen så smukt. Det hele værd. På vejen hjem blev det sygt overskyet, og det begyndte også at regne en smule - lidt øv..
På turen har jeg mødt Dave og Samantha - et nygift, canadisk ungt par på rejse i Australien og NZ. Sindssygt søde og imødekommende! Særligt Dave, som jeg kom til at sidde ved siden af i bussen, er super flink og med på alt. Og så har jeg mødt Steve og ----- øhh fra England. To unge kærester, som har back-packet i hele Asien, Australien, Fiji og nu NZ og har været af sted i flere måneder. De er også super søde, og de to par har jeg fundet lidt sammen med.
Vi tog alle sammen op og spise - min allerførste omgang fish and chips nogensinde. Jovist, lækkert med noget fisk i friture. Men men, en anden gang tager jeg vist noget andet.. ;) Efter maden tog vi afsted mod Hot Water Beach. Wow det var fedt! Når havet er "lavt" kan man grave små pools i sandet, hvor der så kommer (mega) varmt vand op. Så sidder man i de der pools og nyder livet. Herligt! Men desværre er fornøjelsen kort, fordi havets vandstand stiger igen, og så ødelægger det lidt ens dejlig varme pool. Nu sidder jeg så på vores 6 pers. Værelse, klar til at sove. Krydser fingre for, at jeg kan sove længere nu! Er i hvert fald træt! J Godnat derude. J
Antal myggestik: 12
- comments