Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Først vil jeg bare lige annoncere, at jeg rammer Danmark om kun 1 måned!! Hvor er det vildt, at tænke på! Men glæder mig. :D Nå, men jeg har jo været ude og rejse igen, så det er blevet tid til et nyt blog indlæg.
I fredags var jeg så heldig at ankomme til Sydney, hvor jeg skulle besøge Cecilie, som jeg jo faktisk oprindeligt skulle have været på udveksling med i Sydney. Så nu fik jeg muligheden for at se, hvad jeg egentlig var gået glip af. NØJ det er meget!! Solen skinnede helt vildt, 23 grader og ingen vind. Vi vandrede hele Sydney rundt om fredagen og var super turistede - hvilket er skønt, jeg elsker at være super turist med mit store Nikon. ;) Dagen bød på fotoshoot ved Operahuset, slentre ved Habour Bridge, spise gigantiske (og meget, meget fantastiske) pandekager på "Pancakes on The Rocks", picnick i botanisk have hvor vi havde selskab af diverse skøre fugle, rundtur på Darling Habour og ikke mindst opleve det fantastisk lysshow, som fandt sted "over vandet" da det var "Vivid Festival". Hele Sydney var spækket med masser af fantastisk lysshow, både operahuset, broen, havnefronten og parker lyste op. Det var så smukt og fantastisk! Nu kunne fødderne bare ikke mere, så det blev til hjemlig hygge derefter. Søndag startede vi ud med morgen fitness i bedste hollywood stil: powerwalke ned til en (overskøn) park, og derefter styrketræning i det fri en lille times tid. Morgensolen skinnede og det var SKØNT at få svedt lidt! Derefter tog vi hjem og lavede måske verdens bedste morgenmad bestående af havregrød med diverse bær serveret med udskåret æble, sharon, appelsin og passionsfrugter. MUMS. Desværre blev vejret overskyet, men vi havde alligevel planlagt at bruge dagen på SeaWorld akvarium, så det var helt ok. Her så vi alverdens mærkelig fisk og padder OG vi så onde, store hajer og rokker! Så det var en fed oplevelse - resten af dagen slappede vi af og spise alt for meget frozen yogurt. Hi hi :D
Nu er jeg så hjemme igen, desværre, ville godt nok gerne være i Sydney et par dage mere. Men men, back to reality. Jeg har også ret travlt med skolen, jeg har tre afleveringer, 1 konference præsentation (shiit, min første engelske, formelle præsentation) samt 2 eksamener. Eksamenerne her foregår således, at jeg skal skrive 2 seperate essays i hånden (den ene uden brug af ordbog?!?) på kun 2 timer. Det frygter jeg simpelthen så meget, heldigvis skal jeg vist bare bestå, fordi mine tideligere aflevereinger kan holde mig "oppe". Så der er nok at se til på den front! Uheldigvis, så vil jeg hellere bruge min tid på alt muligt andet.
For eksempel WWOOF. Yes, fra d. 19. Juni skal jeg ud og være wwoof'er. Det er et NZ/Australsk foretagende, hvor rejsende kan arbejde på en organisk farm/gård hvor man så får mad tre gange om dagen samt logi. Tanken er, at man skal lære både om det arbejde man udfører, samt lære om den NZ kultur osv. Så jeg har fundet mig et sødt par, der bor nord for Auckland, som jeg skal bo hos i hverdagene, og en anden dame, som jeg skal være hos i weekenderne. Det bliver sygt spændende at opleve, hvordan the real kiwis lever, bor og generelt bare møde en masse nye spændende mennesker og arbejdsopgaver. De ejer en farm med subtropiske frugter, så jeg kommer nok til at lære lidt om det. ;)
Ellers bruger jeg tiden på at søge efter bolig, da min lille 1-værelses på amager er blevet solgt. Det er sgu lidt stressende, for der er ikke ret mange, som gider svare tilbage, når de kan se, at jeg ikke engang er i Danmark. Heldigvis har Tea trådt i kraft og muligvis fikset mig en 6 måneders deal i en venindes lejlighed, da hun selv skal på udveksling - så det er da altid noget! Det er lidt irriterende, for jeg havde håbet, at jeg kunne koncentrere mig om at skulle starte praktik på Carlsberg d. 15. juli, men det skal nu nok gå altsammen. Det håber jeg i hvert fald!
Det var vist det for denne gang. Måske der kommer et sidste indlæg, når jeg har været ude og wwoofe lidt. :D
- comments