La vida de una mujer de inka.

Er lige kommet hjem fra en uge i Taray, som indtil videre har vaeret den bedste uge. Grund? Har boet sammen med fire andre piger, har oplevet en masse og spist godt! For at starte et sted: Vi ankom i soendags efter meget besvaer med busser, taxaer og tuk-tuk-er, indtil vi kom til en lille bitte flaekke af en by kaldet Taray. Den naermeste by til Taray er Pisaq, hvilket er en lidt stoerre by hvor de har internetcafèer, "supermarkeder" og cafèer og alt saadan noget moderne noget. Men i Taray har skolen en kaempe grund hvor vi baade boede, indtog vores ris-rige maaltider og havde 4 timers-spansk undervisning pr. dag. Ved vores hacienda var der ogsaa pool, billard, ping-pong bord, haengekoejer og baalplads hvilket gjorde det baade lidt sjovere og laekrere.

En anden grund til at det var lidt sjovere var maaske ogsaa at vi lavede noget hver dag. Enten som vi selv arrangerede eller som skolen havde arrangeret. Tirsdag var foerste dag de havde arrangeret noget. Vi skulle til Salineres hvilket er et saltmine-lignende sted. Men for at komme derop skulle vi selvfoelgelig bestige et bjerg. Hvilket var mit andet bjerg paa en uge! Hold da op. (Loerdag tog Lola, Linda og mig en taxa til Picol Montaña hvor vi gik i 4 timer, med en konsekvens af at mine skuldre nu har skiftet skind da solen aabenbart er meget staerkere heroppe i bjergene!) Anyway, Salineres. Kan ikke forklares. Fantastisk udsigt. Ekstrem flotte bjerge. Det kan kun ses enten med egne oejne (en flybillet er min. 7000) eller via mine billeder som snart bliver lagt ud og som maaske er lidt mere oekonomisk.

Onsdag, efter vores timer, tog vi til en pool i Pisaq fordi der ikke var noget vand i vores hacienda! Jeg er soereme vant til at der altid er vand til baade bad, mad, osv saa det virkede lidt primitivt synes jeg. Torsdag var anden dag vi havde en "udflugt". (Det hele foeles generelt meget 7.klasse-udflugts-agtigt da vi var fire piger paa et vaerelse, drengene boede ovenpaa og saa haeldte vi vand i deres senge om natten. Plus det faktum at der var baal, marshmallows og faelles spisetider, saa man blev lige pludselig 12 igen. Det kunne faktisk ogsaa have en tendens til at virke Paridise Hotel/Robinson-ekspeditionen-agtigt da vores hacienda var et meget indelukket sted, saa det var kun et spoergsmaal om tid inden endnu en trunte blev stemt af oen!)

Anden udflugt var til Pisaq-ruinerne som laa et lille stykke oppe i bjergene og som er gamle bo-steder (hvad hedder et bo-sted egentlig? Huse?) gamle huse for inkaerne. Det kostede 40 soles (80,-) saa der var nogle af de andre der synes det var for dyrt. En af pigerne der synes det var for dyrt ville bare tage bussen op og gaa samme tur nedad igen. Men da hun saa kom derop ville hun se det alligevel men naegtede at betale saa vores laerer lavede en deal med dem, saa hun ikke behoevede at betale! Saa kan i vel forestille jer at Ninni blev lidt bitter. For 40 soles kan jeg spise 4 gode maaltider, og hvis hun ikke skal betale gider jeg da heller ikke. Men det blev jeg jo noedt til at leve med. Men jeg fandt saa ogsaa ud af at det var de 40 soles vaerd! Da bussen satte os af fandt jeg nemlig ud af at vi skulle gaa ned igen, hvilket jeg ikke tog let da det var noget af en tur opad! Men uden meget at kunne goere maatte jeg finde mig i det. Pisaq-ruinerne er smukt restaureret med en endnu mere fantastisk udsigt end Salineres, dette kommer der ogsaa billeder af! Det er mere turen nedad der er fortaelle-vaerdigt. Vi klatrede nemlig under buske, igennem krat, yeti-boliger, grotter og tunneller, over kaktusser og diverse andet Indiana Jones-vaerdigt. Men, som jeg fortalte min mor (det skulle jeg vist ikke have gjort), saa var der nogle steder hvor hvis man traadte forkert, saa traadte man aldrig igen. Men bare rolig, jeg er forsigtig. Og desuden er det det(spaendingen) der er det sjove ved det.

Saa alt i alt er det blevet til tre bjerge paa en uge! Mine ben er ogsaa ved at sige op. Men det er god traening til den store Machu Picchu tur - nemlig the Inka Jungle Trail som tager fire dage paa hhv. cykel og gaaben. Heldigvis har vi aesler og baerere til at baere vores bagage til Machu Picchu turen.

Apropos dyr blev vi forfulgt af en lama forleden dag. Vi var 7 der var paa vej hjem fra poolen og gennem kaempe grise og traeer med foedder (forklarer med billeder) stod der en lama, lige saa fredeligt. Nogle gange er det svaert at se forskel paa lamaer og alpacaer saa i min tro at det var en alpaca (kunne aldrig finde paa at gaa taet paa det spyttende dyr til en lama) gik jeg op til den for at ae den. Ganske fredeligt tog jeg et billede og vi gik igen. Da vi er kommet rundt om hjoernet hoerer vi et saet klove i fuld fart bag os. En uldtot af en lama kommer farende imod og da de er rimelig store dyr loeb vi - ikke for vores liv eller sikkerhed men - for vores toere toej! Der skete heldigvis ikke mere end det, men det var en ret skaeg oplevelse.

Jeg skal moedes med de andre om 20 minutter for at spise frokost, saa jeg siger snart ciao, adios og hasta luego!

Ville lige fortaelle til sidst at ugen foer Taray var vi paa besoeg paa en klinik for mentalt og fysisk handicappede boern. De fleste var dog kun fysisk handicappede. Jeg legede med to smaa piger i en times tid (limited vistiting hours) som ikke kunne gaa. Meget fascineret af kameraer og funktionen med at kunne tage billeder tror jeg de tog over 100 billeder. Men det var meget godt at faa en start og en snert for den slags arbejde jeg skal begynde paa paa onsdag. Det bliver spaendende!

Jeg haaber i alle har det fantastisk derhjemme i juletiden, der er nemlig ikke meget jul her, oev. Og tusind tak for alle jeres dejlige beskeder som jeg nyder at laese. Haaber i nyder at laese mine indlaeg lige saa meget.

Hasta febrero.

Ninni