Andeby, Graesk mytologi og buddhisme

Hvis jeg boede i Andeby ville jeg vaere Anders And, hvis jeg boede i det gamle Graekenland maa jeg have begaaet en slem hybris for at "fortjene" denne nemesis og hvis jeg var buddhist har jeg haft slem karma i mit forhenvaerende liv. For jeg har virkelig vaeret uheldig indtil videre. Forestil dig alt det der ikke maa ske paa saadan en tur - det er sket for mig. Jeg snakker at vaelge den laengste koe og fx. fly der loeber toer for benzin og bliver noedt til at mellemlande. Hvilket gjorde at jeg blev forsinket til mit naeste fly. Og der startede lavinen.. og bolden blev bare ved og ved med at rulle. Da jeg endelig ankom til Newark fik jeg at vide at der desvaerre var "no more flights to Lima!" Jeg blev derfor noedt til at blive i New York i en nat og tage et fly til Houston tidligt naeste morgen for derefter at tage til Lima. Dvs. en ekstra mellemlanding. Det betoed jo selvfoelgelig saa at jeg ville misse mit fly fra Lima til Cusco. Men jeg fik nogle meal vouchers og et sted at bo for natten. Da jeg ankom til det foerste hotel efter at have slaebt paa mine overraskende upraktiske pakkenelliker havde de selvfoelgelig ikke flere pladser! Saa op paa hesten (bussen) igen og videre til naeste hotel. Da jeg endelig kom ind paa vaerelset ville jeg selvfoelgelig forkaele mig selv lidt saa jeg gaar ned i kiosk-tingen og glemmer selvfoelgelig at bruge mine mealvouchers. Senere vil jeg bestille en film, men mit fjernsyn dur ikke! Tragisk (!) for mig. Min tur fra Newark til Houston og Lima gaar (nogenlunde) flydende, men da jeg saa ankommer i Lima lufthavn og bliver "velkommet" af 100 smaa multifarvede tophuer gaar det op for mig at jeg ikke aner hvad jeg skal nu! Og jeg maa ha set en del forvirret ud for en taxamand snupper min taske, propper den ind i bagagerummet, beder mig om at saette mig ind i bilen og koere mig ud til et hotel ved vandet. (Der gik alligevel ingen fly til Cusco om natten) Jeg bliver saa paa det udmaerkede hotel natten over (hvor de ikke har flere almindelige vaerelser saa jeg faar et af deres dyreste, for jeg kan ikke rigtig goere andet), og da jeg vagner om morgnen har jeg min foerste peruvianske natur-oplevelse. Baghaven er nemlig meget speciel med pool og kaempe malerier op af vaeggen der forestiller piratfisk og hajer i alle mulige farver! Der er palmer og smaa gammeldags, hvide stole. Det synes jeg var meget fint. Paa vej til lufthavnen laegger jeg maerke til Lima, hovedstaden. Fx at 90 procent af bilerne er hvide (og rustne) i Lima, taxaerne opererer ikke med sikkerhedsseler og alle vejarbejderne er kvinder! (Her er der nok noget at tage fat paa om ligestilling i erhvervslivet, mor) Husene er pastelfarvede og desuden saa ikke et hvidt hus! Den farve havde de reserveret til bilerne. Folk paa gaden solgte desuden de maerkeligste ting saasom multifarvede vatpinde!

Men i Lima har jeg saa mit andet stoerre gennembrud som rejseidiot. Da jeg endelig faar en billet af mit rejsefirma er flyvetidspunktet kl 4 om morgnen og jeg har lige pludselig 16 timer i Jorge Chavez-airport. Jeg vil koebe min egen billet men saa virker mit visakort pludselig ikke og de tager 12 dollars for at haeve mine rejsechecks! Jeg faar koebt min billet og finder ud af at mit fly er 1 time forsinket, saa jeg bliver noedt til at ringe til dem der skal hente mig.. igen! I Cusco er der selvfoelgelig ingen til at hente mig, og jeg aner ikke hvor jeg skal hen jo. Men jeg ankommer til min familie og der er ingen hjemme, udover husholdersken som byder mig indenfor, viser mig mit vaerelse og byder mig paa en kop mate. Ret flinkt. Mit vaerelse er smaat men godt. En stor seng, vindue med udsigt, tv med 100 kanaler, skab til mit toej og en rigtig fin lille lampe som jeg nok er mest glad for (jeg skal nok tage et billede). Min vaertsmor, Vanessa (udtales Banessa), kommer hjem og taler heldigvis flydende engelsk! Saa vi chit-chatter lidt inden hun skal paa arbejde i det lokale fitness-center. Hun er fitness-instruktoer tror jeg. Der bor ingen mand eller boern men til gengeald goer tre (kaempestore) hunde op for det. Jeg har ikke set dem endnu, men de lyder gigantiske inden fra hendes varelse af! Indretningen er generel meget simpel i Cusco. Ingen malerier elle dippedutter, kun det mest noedvendige, udover hendes stue hvor hun har to hele reoler fra gulv til loft dedikeret til dippedutter. Desuden er der meget moerkt over det hele. men jeg er skam ganske tilfreds! Endnu en uheldig sideeffekt har vaeret mit livs hidtil slemmeste zit-udbrud. Jeg ved ikke om det er fordi jeg har foelt mig saa stresset og frustreret eller om det er fordi jeg udelukkende har faaet lunken flymad de sidste tre dage. Men det gjorde middagen igaar op for! Jeg var ude og spise med de andre nye elever og fik smagt ovenbagt majs, gris (ganske eksotisk) og kartofler der efter min mening var forklaedt som artiskokker. Der var ikke meget af det, blev i hvert fald ikke maet, men det der var smagte godt!! Og jeg glaeder mig til endnu mere peruviansk cuisine. Jeg naede selvfoelgelig ogsaa at smage den nationale drink, pisco sour, og den lokale oel, cusquena. Lidt mild oel, men glimrende til mine smagsloeg og en yderst frisk, staerk (!) og aeggeholdig drink. Lidt laekkert. Taxaer er desuden rocker billige hernede, koster 7-8 kroner at komme fra den ene ende af Cusco til den anden, saa jeg flotter mig med taxa over det hele!

Nu begynder det at regne udenfor kan jeg se. Hvilket det ogsaa gjorde i store maengder igaar. Men apropos vejret har jeg faaet alt for meget toej med! Det er jo sommer hernede! Men kun om dagen. Om natten er det vinter. Hvilket jeg finder lidt maerkeligt og yderst upraktisk. Men det er altsaa lige min type vejr! (minus kulden om natten)

De andre elever er rigtig flinke. Der er mange fra USA og Frankrig, og en enkelt fra holland og Finland (af dem jeg var snakket med ihvert fald) Der er en dansker men han er 60, saa tror ikke der er mege fremtidig venskab i det. Ikke for at vaere aldersdiskriminerende eller noget men tror jeg svinger bedre med nogle af de andre. Jeg er forresten den yngste her, de andre er 20 og opefter.

De indfoedte er maaske dem der er mest sjove. Jeg er blevet lidt venner med en lokal peruvianer der hedder Josef. De aeldre, fattigere kvinder hernede er i oevrigt yderst modebevidste! De render rundt i multifarvede ponchoer, har stort sort haar og koerer generelt "the tribal look" yderst glimrende. Hatten af for det. Ellers ligner folk fuldstaendig det man ser paa billeder! Hvilket jeg er ret glad for, da det ville have vaeret keedligt hvis de rendte rundt i jeans og en t-shirt. I aften skal jeg moedes med nogle pa Plaza de Armas og saa skal vi ud og "drink somesing togeser" som de siger. Argh nu tordner det. Jeg har desuden allerede laert lidt spansk. Altsaa det ikke meget men det er ligesaa meget som jeg laerte de tre aar jeg havde fransk i folkeskolen. Dvs. jeg kan foere en samtale om vejret, min familie og mit helbred. Jeg har nemlig haft fire timer spansk idag.

Nu vil jeg gaa mig en tur i regnvejret og saa hjem og oeve spansk. Ring endelig og opdater hjemmefra (eller Groenland eller Indien eller hvor i nu alle befinder jer).

-Ninni