Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle! Saa er det vist tid til en lille update her fra farmer tilvaerelsen! Jubi, nu er der gode nyheder til alle I fantastiske mennesker som en gang imellem stikker hovedet forbi min blog og læser om mine oplevelser: fra nu af behøver I ikke længere kæmpe jer igennem mine rejseromaner med det engelske alfabet længere, jeg opgraderer derimod til et dansk keyboard så i slipper for oe, Aa, ae ;) i hvert fald det meste af tiden (denne gang bliver lige en undtagelse)! Grunden er den, at far og mor sendte mig min fars iPad som jo selvfølgelig er på dansk. Som min mor skrev: jeg håber din elektroniske mulighed for kontakt til omverdenen er nået frem. Tak! Saa send mig endelig en email hvis I vil have en snak, nu naar jeg har elektronisk forbindelse ;)
Men hvor kom vi fra sidst.. Ja, jeg blev hentet af farmeren på gården Steve Suyker og vi kørte af Thompson track til Dip Road, kørte af grusvej i laaaang tid og vi nåede farmen paa Dip road 100! En Dairy farm med 600 malkekøer i Canterbury, som er et utrolig stort landbrugsområe. Steve kørte mig til huset hvor jeg nu bor sammen med argentinske Debora, som har været her på farmen i seks måneder. Vi har huset helt for os selv! Og det ligger nærmest i vores job, det er kun 2 min gang fra farmen! Jeg må nok indrømme, kan ligeså godt være ærlig overfor jer, at det var noget af et chock for mig at ankomme her. Ikke at der er sket noget med mig, men efter to måneders rejsen på kryds og tværs med mange indtryk, oplevelser, nye mennesker, frihed og uafhængighed og en ekstrem stor selvbestemmelse kunne jeg føle efter allerede en times tid her i husét at det her skulle blive en hel, hel anden oplevelse. En oplevelse vor jeg skal vænne mig til en dagligdag, vores eget hus, tidlige arbejdsmorgener, ansvar, knap så sociale rammer, masser af køer, mit eget værelse og ikke mindst mit eget selskab (tænk at det kan virke så skræmmende... ;)). De første to dage fløj tankerne rundt i hovedet på mig, skal jeg blive, skal jeg sige til familien at jég ikke vil blive her, eller, eller.. Men en ting er sikkert, jeg kom til konklusionene at jeg ikke vil give op på noget uden at give det en chance! At rejse skal heller ikke nødvendigvis altid været det letteste, og nu efter tre uger er det gået op for mit hvor meget jeg kan få ud af, at åbne op og se lyst på flere aspekter af de oplevelser jeg møder. Der sker så mange ting i vores liv hele tiden, og når vi blivet i stand til at være omstillingsparate gør det i hvert fald mig mere tryg ved flere situationer. Det var lige en lidt personlig vinkel på hvordan jeg har det her, men den vinkel er det nu også rart at dele med jer fra tid til anden. Det er planen at jeg skal være her i seks uger, og det er ikke engang lang tid ift hvor mange tanker det satte i gang hos mig da jeg ankom, men seks uger er selvfølgelig en relativ lang periode hele min rejse taget i betragtning :) Allerede nu er tingene faldet på plads, og jeg nyder at være her, har moedt en masse spaendende mennesker og faaet gode oplevelser :)
Således, jeg ankom søndag den 5 feb og forinden mig havde her været en tysk dreng Toby. Om aftenen søndag havde vi afskeds bbq for Toby med familien, de ansatte (vi er fem ansatte i alt) og et vennepar (hvor manden, Palle, er fra danmark og nz gift). Det var en rigtig hyggelig aften og Palle havde medbragt hjemmelavede æbleskiver - så dansk og lækkert :) i løbet af søndagen havde jeg været med til malkningen for at se hvordan det hele foregår her og samtidig fået vist farmen af Steve. Vi malker i to huse, et med 400 koer og et med 200 koer. Hele familien virker utrolig flinke og virkelig åbne! I løbet af den første uge fik jeg et godt indtryk af stedet, bla spillede jeg tennis et par aftener med deres datter rosie i farmernes have hvor de har en tennisbane :) foruden dette fik jeg et lift til og fra christchurch af Palle, eftersom han arbejder i byen (de var nødt til at flytte ud af byen efter jordskælvet sidste år i februar da deres hus tog for meget skade og ikke laengere er forsvarligt at bo i!) . Jeg gjorde det på mine fridage hvilke er tirsdag og onsdag hver uge. Tilbage til christchurch.. Det var virkelig et indtryksrigt og trist besøg, og det er saa uvirkeligt at taenke paa alle de mennesker som har mistet alt. En del andre rejsende havde fortalt mig at der intet ville være at se i chch, hvilket på sin vis også er korrekt eftersom byen blev ramt af to store jordskælv september 2010 og februar 2011 hvilket har forårsaget ekstreme skader, hele bycentrum er lukket og næsten 200 mennesker døde. Det kan være der ikke er meget at lave, men at gå rundt i byen er så utrolig tankevækkende.. Jeg rykker lige pludselig utrolig tæt på virkeligheden når jeg ser bycentrum der er helt øde lagt hen, og omhegnet. Alle butikker er indvendig et kæmpe rod, bygninger ødelagte, ingen trafik i centrum, ingen mennesker i det forhenværende centrum. De eneste lyde er fra maskinerne der river bygninger ned, som aldrig vil være forsvarlige at bo i igen, og de eneste mennesker er arbejdsfolk.. Det var så utrolig trist at se hvordan alt er blevet forandret på et splitsekund! Folk der bor i chch har reageret meget forskelligt på katastrofen, snakkede med nogle forskellige lokale folk hvor den ene fortalte mig hvor spændende han synes det hele havde været da jorden rystede under ham og at de nu bare er generende at skulle gå så langt udenom altid pga afspærringerne (ja, taenk saadan er der nogle der ser paa det). Et andet par fortalte mig om deres historie, de havde mistet alt; bil, hus, møbler, alle vaerdier. Manden havde været i huset da det skete og havde været tæt på at miste livet da huset faldt sammen omkring ham. Heldigvis er han uskadt og de er kommet videre nu. En ting som new zealanderne har vaeret rigtig gode til i omraadet er, at hjaelpe hinanden efter katastrofen og der er samtidig lyspunkter i byen, jeg besoegte museet, botanisk have som begge er smukke omraader. Nu er der blevet opsat et container mall, som er en gaagade hvor alle butikker er indrettet i containere og du kan besoege banken, koebe toej osv. Omraadet er ogsaa elsket af folk der bor i Chch, det bliver nu betragtet som en lille oase. Tirsdag aften var jeg til quiz aften sammen med et fransk couchsurfer par, og om onsdagen tog vi til Sumner beach sammen hvilket er en forstad til chch. Et godt besoeg i chch!
Tilbage til arbejde.. Paa farmen har vi forskellige arbejdsopgaver. Det bestaar bla i malkning to gange dagligt (kl 5 morgen og kl 2 eftermiddag - morgenmalkningen kan vaere haard saa tidligt om morgenen, men samtidig ogsaa fantastisk, eftersom dagen starter med stjerneklar himmel og under malkningen oplever jeg hver eneste morgen den smukkeste solopgang. Smukt og en tidlig alarm vaerd!!), foruden malkning saetter vi hegn op, rengoer rundt omkring paa farmen, kloever braende, samler grene og kviste op, rydder op, sprayer ukrudt, jeg laerte en dag at koere tohjulet motorcykel, tjekke graviditet for koerne (dyrlaegen kom og vi skulle hjaelpe til), spise mirabeller og paerer (naar Steve mener vi lige har tid til det), osv osv.. En masse forskellige opgaver rundt omkring paa farmen, hvor der altid er noget som skal ordnes. Vi arbejder ca 8-10 timer om dagen og har pause to gange dagligt i en time hver gang, hvis det regner har vi proevet kun at skulle malke - ikke saa tosset! Det er haardt fysisk udendoers arbejde, og jeg er super traet om aftenen. Skoent at vaere aktiv paa jobbet og jeg foeler mig staerkere end nogensinde foer ;) Det var lige en kort beskrivelse af jobbet, nu faar i lige en hurtig update om hvad der ellers er sket gennem de tre sidste uger.
I den foerste uge besoegte jeg Ann Muirs nevoe og hustru i Ashberton for middag, hvilket var en hyggelig aften udover bilen jeg kan laane fra farmen broed sammen! Ikke saa godt, men heldigvis koerer den igen nu. Og ellers, I kender mig jo, ville jeg finde ud af hvilke sociale muligheder der var i omraadet. Det er ikke mange, men der er da nogle faa! Jeg vendte til en Pubnight i Methven hvor andre arbejdere paa farms ogsaa dukker op. Saa det var da meget sjovt lige at faa en snak om "serioes" farming med dem. De er trainees og uddanner sig altsaa indenfor farming, forsoegte at tale med om livet paa en farm :)
Foruden dette har jeg vandret op af Mt Hutt sammen med Simon der er paa min alder(som er nevoe til Rachel og Palle), vendte til Ashburton paa mine fridage hvor jeg besoegte kunstmuseet og bymuseet, samt et flymuseum der var utrolig spaendende! Folkene der arbejdede der var alle pensionerede maend med en passion og flyvning og flere af dem har deres eget fly. De var saa interesserede i at fortalle om hvordan alting fungerer og fortalle anekdoter fra omraadet. Ved frokosttid inviterede de mig op i frokoststuen til en kop kaffe og en taerte, saa hyggeligt! Det endte med at jeg kom i snak med Alastair Chaffey hvor jeg er lige nu, han bor med sin kone Angie lige udenfor Rakai og jeg har vaeret her for en overnatning. Utrolig gaestfrie og aabne mennesker, som har saa mange skoenne oplevelser at fortaelle om og de bor taet ved Rakai river i absolut smukke omgivelser. Alastair tog mig ogsaa med til hans soen, svigerdatter og to boerneboern fordi det for ham er den oplvelse at give rejsende: at moede en familie og komme til at kende en familie!! Jeg foeler mig saa heldig :)
Sidste uge havde jeg besoeg af Margot og Sophie fra Frankrig, som jeg moedte det foerste sted jeg var wwoffer i Hawkes bay. Det var virkelig nogle gode dage, de var her fra mandag til torsdag morgen og vi koerte til Lake Clearwater og Lake camp, samt Peelforest hvor vi sov fra tirsdag til onsdag. Vi gik Allans track og Fern walk i peelforest om onsdagene, hvilke gav os den smukkeste udsigt udover Canterbury hvor vi virkelig kunne se alt landbrugsjorden der er i omraadet!
I sidste uge besoegte jeg ogsaa en couchsurfing i Methven for aftensmad, Cheryl og Bill Irwin. Utrolig rare folk, og virkelig kreative. I deres hjem som de byggede for et aar siden har de hver deres studio, da Cheryl er kunstner og Bill er professionel fotograf. De har ogsaa et lille galleri i deres hjem, og malerier og fotos fylder alle vaeggene :) Jeg fik en kalender og en bog med billeder fra omraadet af Bill, som jeg kan tage med mig hjem! Nu paa soendag skal jeg tilbage til dem hvor jeg vil kokkere et dansk maaltid for dem, har taenkt mig at - lave boef med loeg og gammeldags aeblekage - det er da dansk!! Bill sagde til mig at han vil tage mig med paa en fototur hvis vejret er til det. Det kunne vaere interessant, og maaske jeg kan laere at bruge mit kaere Canon G12 endnu bedre med raad fra en prof ;)
Idag, naar jeg tager afsted her fra Angie og Alastair tager jeg til Akaroa som er en lille by som ligger ca 90 km fra Christchurch paa Banks Peninsula. Det er det sted i NZ hvor de foerste franskmaend kom, og landskabet skulle vaere spektakulaert der med et utal af smaa bugter jeg kan koere ned og udforske. I kan faa en update naeste gang om turen!
Wow, jeg maa hellere blive bedre til ikke kun at opdatere hver tredje uge, det foeles som om jeg mangler at fortaelle en masse, men jeg maa hellere stoppe! Ha en fantastisk uge allesammen.
Tanker herfra til alle Jer derhjemme,
Ninna
(billedet er udsigten fra vores hus, Mt hutt efter en storm med hagl hvilket gav sne paa toppen - smukt, ikke sandt? Vandet er nerogation kanal som er vandkilde til farmlandet og ikke skabt af naturen, men er lavet af tidligere farmere)
- comments
Kristen Bro Hej malkepige! Hvor du dog oplever. Kort for at fortælle dig, at jeg faktisk fik mail fra Christchurch sidste år. Min kusine, Karen Kolstrup i Middelfart oplevede jordskælvet. Alt væltede rundt mellem hinanden på deres hotel, så de flygtede ud af byen i deres lejede bil. Kærlig hilsen og fortsat god tur, Bedstefar
Ellen Bro Kolstø Du verden så meget du oplever Ninna. Det må da også være spændende at være på samme sted i lidt længre tid. Da er det jo muligt, at opleve hverdagen til folk. det er dejligt at høre om alle de søde mennesker du møder. Det virker som om alle er vældig åbne og tager godt imod turister. Ellers er alt vel her. Selv efter en uge med masser af regn har vi fortsat meget sne. Jeg var på skitur i dag i flot solskin. Hilsner fra alle oss i Stjørdal. Ellen