Profile
Blog
Photos
Videos
Det var det! Farmtiden har vaeret forbi i 1 1/2 uge nu og min rejse er startet igen, masser at fortaelle nu naar jeg flytter mig mere ofte end de sidste seks uger! God laeselyst - tag jer ikke af den lidt rodede opsaetning, har vist skrevet over lidt tid ;)
I sidste uge fik jeg et sjovt telefonopkald! Da jeg for nogle uger siden besoegte Kunstmuseet i Ashburton deltog jeg i en konkurrence. Heather Straka har malet billedet "The Asian", og det samme har 50 oevrige kinesiske kvinder. Hele udstillingens budskab er illustrativt at give beskuerne et indtryk af hvor lille forskel der er paa originaler og kopier. Konkurrencens formaal var, at gaette hvilket af malerierne som var originalen. Jeg gaettede det rigtige billede og vandt en bog om kunst - interessant, ikke sandt? De smaa begivenheder skal ogsaa med sommetider :)
Loerdag var vejret helt, helt fantastisk! Varm, skyfrit, vindstille.. Steve havde fortalt os dagen forinden, at vi ville faa fri fra arbejde mellem malkningerne eftersom der blev afholdt et lokalt show i Methven vi skulle have mulighed for at tage til, A&P Association er navnet paa arrangementet. Men jeg valgte at goere noget helt andet foerst! Jeg tog efter malkning til Rakaia for at besoege Alastair, vi skulle ud at flyve en tur! Saa inden klokken havde slaaet middag havde jeg haft en virkelig, virkelig stor oplevelse. Alastair har sit eget fly, som han koebte i 1970. Det er fra 1943 og blev brugt under 2. verdenskrig i bl.a. tyskland og Holland. Navnet paa flyet er Auster MK 5.
Foer vi lettede skulle alting tjekkes, saa vi kunne sikre os, at intet ville gaa galt. Ligeledes skulle vi fylde braendstof paa motoren, og vi havde braendstof nok til 1 1/2 times flyvning i luften da vi lettede. Vi floej henover Canterbury omraadet, rangitata river, Rakaia Gorge, bjergene, Methven, og ikke mindst - vi fandt farmen paa Dip road hvor jeg boede og fik taget gode billeder af gaarden. Under flyveturen bar baade Alastair og jeg et headset med mikrofon saa vi kunne kommunikere, eftersom stoejniveauet er ekstrem hoejt i saa lille et fly med en propel i fronten. Det var en uforglemmelig tur, og jeg floej selv 20 minutter mens vi var i luften! Den mindste bevaegelse og flyet skifter retning, saa det kraever koncentration og fokusering at flyve - og ikke noget med at vaere uopmaerksom, det er virkelig foelsomt! Alastair roste mig meget for mine "flyveegenskaber" og sagde jeg helt klart skulle flyve noget mere i Danmark, hvis jeg da bare havde pengene taenkte jeg.. :b Et par hyggelige timer hos Alastair, helt vemodigt at sige farvel - det har vaeret gode timer hos ham og Angie. Han sagde til mig, at jeg kunne fortaelle min mor de havde vaeret glade for at have mig paa besoeg ;)
Foruden en flyvetur, tog jeg et hurtigt smut forbi A & P showet, hvilket mest af alt minder om Hjoerring dyreskue (et lokalt dyreskue i naerheden af mine foraeldre) - der er maskiner, smaa boder med alverdens ting, masser af fastfood, smaa konkurrencer bl.a. med spring og maend der skulle hakke et stykke trae over paa tid, egentlig bare et hav af aktiviteter rundt omkring paa pladsen. Men, det skal dog naevnes at det var MEGET lokalt! Alle farmerne fik sig nogle gode snakke, det er jeg sikker paa :)
Soendag aften blev vi inviteret over i haven hos Joanna og Steve efter malkning til en oel og aftensmad fordi jeg havde sidste dag mandag. Det var et par rigtig gode timer med masser af snak, bl.a. snakkede vi om hvor jeg skulle hen efterfoelgende og da jeg fortalte dem jeg skulle overnatte hos en couchsurfer i Kaikoura blev de virkelig bekymrede paa mine vejne (der moedte jeg lige mine "foraeldre" igen ;)). Men saa fik jeg vist dem hjemmesiden og der faldt lidt ro paa igen, selvom jeg lige berigede dem med lidt rejseinformation under middagen.. De har ikke den helt store erfaring med at rejse og netvaerke over Internettet. Deres skeptiske reaktion overraskede mig lidt maa jeg nok indroemme!
Mandag blev sidste arbejdsdag og de sidste fem dage var ogsaa gaaet med normale farm opgaver, vi fik bl.a. skiftet alle gummidele i husene hvor vi malker. Og de er saa stramme! Men knofedt og lidt varmt vand og det gik naesten flydende...
Tirsdag morgen fik jeg sagt afsked med koer og kollegaer og Steve koerte mig til tankstationen i Rakaia hvor jeg skulle med Stray bussen. Jeg skal lige have trykket paa knappen: rejsementalitet igen efter 6 ugers arbejde og forpligtigelser. Men det kommer helt sikkert hurtigt!
Jeg sprang paa bussen og naeste destination var Kaikoura.
... (nyt afsnit) Jeg har vaeret i Kaikoura fra tirsdag middag til fredag morgen - det er en by paa oestkysten af sydoen som er utrolig kendt for deres marine liv. Der er hvaler, delfiner, og hundredvis af saeler (+ en masse anden seafood).
De to foerste naetter sov jeg hos en couchsurfter ca 20 minutters gang fra centrum af Kaikoura. Det kan ikke blive bedre! Hendes navn er Yo (hun er fra Thailand) og hendes veninde, som hun bor med, kaldes Pinky. De er saa utrolig soede mod mig! Jeg foeler mig virkelig velkommen, tirsdag fik jeg set byen sammen med Yo, og hendes venner Pip og Kevin og vi spiste efterfoelgende aftensmad sammen og spillede musik og petanque i haven. Om aftenen tog vi til Quiz aften paa en bar kaldet Adelphi. En god aften hvor jeg snakkede med en masse som boede i Kaikoura, fordi Yo kender naesten alle unge folk efter at have boet i Kaikoura for ca 4 aar. Jeg og Kevin haegtede os paa et lokalt hold og vandt Quizzen som var fri alkohol i baren for 50 $! En god aften.
Foruden Quiz night og masser af sjov tirsdag aften, besluttede jeg mig for at gaa "Kaikoura peninsula walkway" onsdag som er en tur paa ca 3 timer, og vi fulgte hele tiden kysten. Trods overskyet vejr og lidt regn blev det en rigtig god gaatur som jeg gik med to tyske piger, Ursula og Sabrina. Efter gaaturen vendte jeg tilbage til huset hvor Yo var taget paa arbejde og Pinky ville lave kylling i karry til mig for aftensmad (woooow, det var ret staerkt! Jeg tror det bliver svaert at klare Thailand.) Min mund braendte af maden og Pinky sidder med et glas fyldt med ekstra chili ved siden af hendes tallerken! Jeg kommer nok aldrig til at spise saa staerk mad som baade Yo og Pinky kan - Thailand kan nok gaa hen og blive en udfordring. Eller jeg bestiller bare EKSTRA mild. Pinky arbejder som bager og har begge dage haft broed og kage med hjem, det er nu ret fristende og svaert at lade det ligge der lige foran naesen paa en.
Torsdag moedtes jeg med Max og Jhimen fra Argentina. Jeg moedte dem paa bussen paa Nordoen hvor vi havde nogle rigtig gode dage, nu har vi faaet det arrangeret deet saadan at vi kunne moedes her i Kaikoura igen. Rigtig rart gensyn! :) Vi var til quiz aften, gik tur ved stranden, snakkede, spillede kort og spiste crayfish! Det var super laekkert, men jeg aner ikke om vi tilberedte fisken paa rigtig vis.
.. (nyt afsnit) Turen fra Kaikoura til Wellington var super! Selskab af Jhime og Max hele vejen og frokoststop på vejen hvor vi fik muligheden for at købe en tærte (new zealanderne taler meget om disse, men det er altså bare butterdej og et eller andet fyld inden i :b) . Fra Picton tog vi færgen og havde den smukkeste sejltur ud af Marlborough Sound. Ved færgeterminalen faldt jeg i snak med to danskere som også havde rejst i Thailand - gæt hvilke steder de anbefalede mig at tage hen? Reggaebar for at se en form for boksning blandt gæster der frivilligt melder sig (og bliver skadet) og et sted hvor de laver god pizza - sådan! Velkommen til Thailand, kulturens og gastronomiens land ;) På færgen smagte jeg argentinsk the som er kaldet: Mate cocido og er lavet på blade som hedder yerba mate.
I Wellington hentede Shannon mig ved færgen, hun er fra Canada og jeg mødte hende for et par måneder siden ved Franz Josef Glacier på sydøen. Vi hyggede os om aftenen med lækker mad sammen med hendes franske kæreste Ivan i deres hus som ligger i forstaden til Wellington, Kilbirnie. Lørdag fik jeg mulighed for at komme af med teltet på Adriennes svigersøns cafe Mulberry Garden, sikke en lettelse - det var været for meget "vinter" og kolde temperaturer til at bruge det ;) Ivan, Shannon og jeg besluttede os for at spise brunch her hvilket var en god beslutning! Ellers sværmede vi bare rundt i Wellington resten af dagen, lidt butikker, besøg på Te papa (Det er godt nok et af mine yndlingsmuseer) og kl 16 blev jeg hentet udenfor Te papa af Ken. Ken og Ruth var det ældre par jeg mødte i starten af januar i Zealandia ved Wellington. Vi faldt i snak og de inviterede mig hjem til dem når jeg kom tilbage til Wellington, hvis jeg kunne passe det ind - og hvor er jeg glad for jeg gjorde det! Det blev tre dages eventyr. De havde sat hele søndag og hele mandag af til kun at være sammen med mig og vise mig deres wellington og det kan jeg kun sige, at de gjorde med stil. Da vi kørte hjem til deres hjem, som ligger i Brooklyn var jeg selvfølgelig ret spændt på hvad der ville møde mig, jeg havde kun snakket med dem 1 times tid for flere måneder siden.. Da Ken og jeg ankom til deres hus stod Ruth klar med kaffe i stuen og snakken begyndte ellers herfra! (Vil lige sige lidt om dem: De er ikke gift, har ingen børn, har ekstrem stor interesse i natur og genopbygningsprojekter af naturområder omkring wellington, går meget op i økologi, virkelig interessant baggrund med undervisning i engelsk og arbejde med IT og har boet alverdens steder, begge er emigreret fra England, er glade mennesker der lytter med utrolig stor interesse osv osv De er berigende mennesker at omgås, jeg lærte en helt masse).
Jeg må nok hellere remse lidt op hvad vi lavede, for programmet for mine to dage hos dem blev ret pakket. Allerede lørdag aften kørte vi ind til byen hvor vi besluttede os for at tage i teateret "CIRCA Theatre" hvor de spillede forestillingen Peninsula, der handlede om opdragelse, skolegang og samfundsforhold i 1960'ernes New zealand - jeg kunne heldigvis forstå det meste trods alt var engelsk og det var virkelig interessant. Forestillingens sceneri var utrolig minimalistisk, der var fem skuespillere i alt og på scenen kun fem stole og to telefoner. Det var alt. Alt hvad de overhovedet brugte hele forestillingen igennem, hvilket gav plads til en lang række andre virkemidler.. Jeg har aldrig set et teater så simpelt opbygget, men budskabet gik rent igennem og deres kropssprog og ansigtsmimik var prangende! + det er lang tid siden jeg sidst var i teatret! Det gik op for mig hvor fantastisk det er at gøre det og hvor overraskende lidt jeg gør det derhjemme! Næste gang er det teatret frem for biografen
Søndag morgen startede med en løbetur i Central park der ligger ca 2 min fra deres hus, det er ret stejl i det område hvor de bor hvilket absolut ikke blev til min fordel! Men udsigten er smuk udover havnen og Wellington by, de har også den smukkeste udsigt for deres terrasse. Så er et stejlt område nok prisen man må betale for det. Efter løb, kørte Ken og jeg op til den vindmølle der ligger lige i forlængelse af et kæmpe område med skov. De er utrolig stolte af denne ene vindmølle fra 1963 (de har dog efterfølgende fået flere vindmølleparker rundt omkring i NZ), hvilket er lidt ironisk som dansker - især når jeg kan læse på informationstavlen at VESTAS er producenten ;). I det her område er der også utrolig mange tracks for mountainbikes, og det samme mange andre steder omkring Wellington. Nogle mennesker kalder Wellington for MTB hovedstaden i verden, måske det er en overdrivelse - jeg skal ikke kunne svare på det. Men det fantastiske er at de har en stor klub som arbejder frivilligt for at lave alle ruterne utrolig gode, og i et område på vej mod Makara beach har de bygget 47 km rute og har plantet et træ for hver meter!
Efter en tur til vindmøllen var Ruth blevet klar og vi tog på udflugt til Makara vindmøllefarm og Makara beach, rigtig smukke naturområde med pokkers meget vind! Det er virkelig interessant at være på ture som denne med naturfolk som Ruth og Ken, fordi de ved hvad alt hedder og hvordan områderne er opstået! De stopper sågar for at tage billeder af blomster, blade osv de vil finde ud af hvad er.
Om aftenen var Ruth og jeg inde at se ballet på St. James Theatre. Balletten var på turne rundt i hele New Zealand og bestod af tre mindre balletter. Navnet for hele balletten var NYC. Det var en blanding mellem klassisk og moderne ballet og det var absolut fortryllende! Det er noget alle skal gøre en gang i deres liv efter min mening… den historie der bliver fortalt gennem dansen er svær at afkode hvilket giver forestillingen dybde og gjorde mig 100% opmærksom. På vej hjem fra balletten kørte Ruth og jeg forbi det krigsmonument som ligger tæt på deres hus og kiggede udover Wellington i natten. Vi skypede med far og mor, så de lige kunne hilse på de vildtfremmede folk jeg bor hos, det var ret hyggeligt
Så blev det mandag og jeg er fuld af indtryk allerede! Vejret var fantastisk ligesom søndag. Vi spiste morgenmad og jeg fik ordnet lidt praktiske ting. Vi mødtes med to fyre i tyverne som er venner af Ken og Ruth, Sam og Bryce omkring middagstid. Vi tog til Otari Botanic Garden sammen med dem og havde et par hyggelige timer der! Spiste frokost i solskinnet og fik en tur på red track. Efter Otari kørte vi til Evans Bay (på vej mod lufthavnen) for at se vindskulpturerne, hvilket er skulpturer der kun "virker" når vinden blæser (Wellington har rygte for at være et sted hvor det blæser utrolig meget…. Så en original ide!). Efterfølgende kørte vi over på den anden side af havnen til Eastbourne for at se solnedgangen. Efter fortsatte vi ti Days bay hvor Sam og jeg hoppede i havet fra havnebroen - uuuuuh det var forfriskende! Så var det spisetid, men forinden kørte vi til byen Petone hvor de midt i byen har en naturlig kilde! Folk kører helt hertil fra Wellington og generelt fra hele området for at fylde deres vandflasker op med frisk vand. Så det skulle vi da også! Vi spiste i samme område på en tyrkisk restaurant "Kilim". På vejen hjemad stoppede vi ved botanisk have for at se glowworms. Det er små orme, virkelig tynde der om natten lyser op. Når de leder efter føde lyser hver ende af deres krop op og vi kunne se dem under vegetationen. Det ligner nærmest stjerner i skoven! Det er vigtigt at være stille for at undgå de slukker deres lys.
Endnu en dag gik og jeg er mættet af indtryk! Vi fik en kop the, jeg så lidt billeder, fik pakket min taske og gik glad i seng
Alle aftenerne efter vi kom hjem til deres hus snakkede vi til klokken 1-halv 2, om alt muligt spændende om sprog, kultur, rejser, natur, og bare livet! TAK til Ken og Ruth for gode dage!!
Tirsdag morgen skulle jeg på bussen igen kl. 650! Afsted det gik til Tongariro national park. I bussen moedte jeg to danskere, Anne og Maja, og en canadier, Valerie - de hoppede ogsaa af paa The Park travellers lodge i national park og vi besluttede at gennemfoere Tongariro Alpine Crossing sammen dagen efter. Paa hostellet slappede vi bare af, var paa cafebesoeg paa The station, laeste og snakkede - og forberedte for morgendagens gaatur.
Onsdag morgen var benene friske, madpakken var smurt og bussen ventede udenfor! Vi blev sat af ved mangatepopo valley carpark og det foerste som moedte os paa denne skyfrie og solrige dag var skiltet hvorpaa der stod 19,4 km - ready to go! Vi gik gennem fantastisk vulkansk landskab, passerede Emerald-coloured lakes, Blue lake, Mt. Tongariro, Mt. Ngauruhoe (MT. Doom fra ringenes herre) og Mt. Ruapehu, roedt vulkansk krater, thermal arealer, og endte op i skoven hvor vi gik over smaa vandloeb - og vi fik uforglemmelige udsigter undervejs! Hele tiden undervejs er jorden daekket af roedlige og sorte lava sten, sort sand (pga jern) og diverse beplatninger. Anne og jeg vandrede ca 1/3 op af Mt. Ngauruhoe. VIRKELIG smuk oplevelse, som jeg sent vil glemme!! I slutningen af turen ventede vi ca 1 1/2 time paa bussen men var i mellemtiden saa heldige at deltage i en undersoegelse fra DOC om tilfredsheden med selve turen i helhed :)
Lidt oemme ben torsdag morgen! Men vi fik pakket og steg paa bussen igen, nu med retning mod Rotorua. Vi holdte et kort stop i Taupo (og vejret var en del anderledes her end sidst jeg var her :)), og var i Rotorua omkring kl 16. Venner af far Cor og Hetty Schipper hentede mig inde i byen og vi koerte op til deres hus, kun 5km fra centrum. En hyggelig aften med snak, pizza og smuk solnedgang over Rotorua Lake vi kan se fra deres stue.
De har allerede tusindvis af ting vi skal se mens jeg er her! I faar mere at vide naeste gang...
Over and out.
Ninna
- comments