Profile
Blog
Photos
Videos
Australian er igen helt anderledes.. Flyveturen var kun fire timer og jeg fik øjnene op for det alle taler om, 'how I met your mother' som er en ganske udemærket tv-serie ;) nu håber jeg den er på næste fly! Jeg ankom til lufthavnen hvor John (en englænder jeg mødte på straybussen i nz som bor og arbejder i Melbourne) hentede mig og vi kørte ud til hawthorn, hvilket er den forstad hvor han lejer en lejlighed sammen med to andre :) på vejen fra lufthavnen kunne jeg se hele melbourne fra broen der går parallelt med byen - et syn som virkelig viser en storby fra dens gode side, skyskrabere, lyset fra nattelivet og følelsen af den puls storbyen har! Ligeledes udsigten fra johns lejlighed er helt fantastisk udover bye Jeg havde torsdag til bare at tulre rundt i Melbourne, jeg gik en masse.. Virkelig meget!, besøgte kunstmuseet, film og fjernsyn museet, lidt butikker skulle der også til og ellers bare alle de smukke bygningsværker og skulpturer der er rundt omkring i byen :) Jeg kunne have brugt ugevis på at tage ud til forstæder, og bare lade mig fascinere - men ikke denne gang! efter en hel dag i byen torsdag og pakning af det grej vi skulle have med på vores Road trip var vi klar til afgang fra lejligheden fredag morgen med retningen Great Ocean Road :) vi tog ind til byen hvor vi hentede vores lejebil, en fin lille Nissan - inden vi kørte ud af byen gik vi forbi Queen Victoria market, som er et kæmpe kæmpe marked med alverdens ting og sager, samt mad, grøntsager, alt, og det er åbent dagligt.
.. Så blev vi klar til at køre afsted. Great ocean Road, here we come! Første dag overnattede vi i Apollo Bay i en lille hytte i en nationalpark, anden nat overnattede vi i en hytte ved Port Campbell tæt ved de tolv apostle. Tredje og fjerde overnatning var på et backpacker hostel i the Grampions nationalpark, nærmere bestemt den lille by Halls gap som egentlig kun består af en legeplads, en butik og et utal af moteller, hoteller osv.
Undervejs gjorde vi virkelig nytte af den frihed det giver at have sin egen bil, vi stoppede så mange steder! Et lookout, en gåtur, koalaer (vilde, som hang i træerne!!), kænguruer der hoppede afsted, et vandfald, og utrolig mange andre steder. Et dyr som i ikke ser på billederne er den her utrolig ubehagelige slange som vi ser på vejen i The grampions, den var ved at krydse vejen.. Hvorvidt den overlevede eller ej, ved vi ikke :/. I kan tage et kig på billederne fra turen, de viser nogle af stederne vi så. Alt i alt en rigtig god tur, det er kun et lille udsnit af staten Victoria og en mini-del af hele Australien, men jeg føler stadig jeg har fået set havet, bjergene og indlandet.. :) masser af skæg og ballade med John også! Han gav mig yoga lektioner flere af morgener, så jeg har hermed forbedret min smidighed og fået et par energiboost! det er super effektivt.
Tirsdag den 17 april vendte vi tilbage til storbyens travlhed, trafiklys og Tæt bebyggelse igen efter 4 dages afslapning og flot natur :)
Om eftermiddagen brugte jeg et par timer inde i byen på Melbourne museum, som er mega stort, gik gennem Fitzroy gardens og rundt i Fitzroy området af Melbourne, før jeg mødtes for en kop kaffe med Hannah fra Danmark. Det sjove er, at jeg fik Hannahs navn fra Helen (en tæt ven af min familie) og Helen har været Hannahs lærer gennem folkeskolen. Så vi fik os en virkelig hyggelig snak, god kop kaffe, og fik igen bekræftet hvor lille den store verden er når vi uden videre lige kan mødes på den anden side af jorden. Efter en kop kaffe mødtes vi med John og de to han deler lejlighed med og vi spiste aftensmad ude, og gik videre for en drink - melbourne er absolut en by der skifter karakter fra livet i løbet af dagen til om natten!
Onsdag morgen.. Afgang fra lejligheden omkring kl seks om morgenen for at hoppe på bussen til Canberra, som er en tur på 9 timer - afstandene her er virkelig så lange som folk omtaler dem. I canberra skal jeg besøge Karen og Lynn Hansen for tre nætter og det er endnu en lidt sjov historie. Vores nabo, hos mine forældre, Lars og Susan, havde for nogle år siden (husker ikke specifikt,tror det er 8 år) en udvekslingsstudent fra Australien, Scott. Han boede hos dem i et halvt år og mens han var her besøgte hans forældre Lars og Susan. Så nu skal jeg besøge dem i Canberra og få en fornemmelse af hvordan en Australsk familie lever :)
Og det fik jeg! Jeg blev hentet ved bussen af Scoots kusine Codie, og så startede festlighederne da ellers lige! Jeg var inviteret på BBQ sammen med en stor del af hendes familie, så der var hygge og ØL! Aussies er efter sigende ret vant til at bunde en enkelt eller to ;) BBQ var så hyggeligt, og jeg fik da også lært lidt slang efter jeg måtte fortælle Codies bror at jeg ikke kunne forstå særlig meget af det han sagde! Han snakkede både hurtigt, mumlede lidt og brugte slang så det basker - Luke var nu pædagogisk korrekt, fandt en lille blok og havde en skrivende samtale kørende med mig ;) Mit australske ordforråd hvad angår slang indeholder nu blandt andet følgende ord: dunny = toilet, cuppu = cup of tea or coffee, bloke = man, sheila = woman, breaky = breakfast, dag = silly, slash = do a wee... Og mange, mange flere ! Og Ja, det er sandt nok. De tænker virkelig i nye baner med deres eget sprog, hvilket er ret interessant og ganske morsomt i nogle sammenhænge :D en del af folkene her siger og de taler engelsk og australsk.
Næste morgen tog jeg på sightseeing i Canberra med Codie og hendes ven James. Vi så war memorial, parliament house, museum of canberra, to monumenter foræret til canberra af henholdvis Englang og the United States, en aboriginal (hvilket er navnet for det oprindelige folk i Australien) som demonstrerede lige over for parliament house, han talte for sin ret og hans forargelse over hvordan regeringen fjerner alle deres rettigheder (hvorvidt det er sandt eller ej, kan diskuteres.. Mange australiere irriteres mest af alt over, at aboriginals fortsat lever i troen på at verden kan bygges på deres principper, som lægger tusindvis af år tilbage..). Om aftenen var vi på karaoke bar på en af Canberras ældste pubs, Old Canberra Inn, en god aften - og når jeg nu er i Australien blev jeg udfordret af Codies kæreste til en bunde en pint uden pause, tror det er 0,5 liter øl - jeg gjorde det og hver en mundfuld blev inde ;)
fredag mødtes jeg med Brigid og Ben som er Scotts gode venner (jeg har desværre ikke mødt Scott mens jeg har været her fordi han arbejder på hans projekt i marine biologi oppe i Queensland. Vi tog på kunstmuseet, spiste sammen med Karen og Lynn og tog ud i Canberras natteliv om aftenen.
Karen og jeg brugte hele lørdagen sammen, hvor vi vendte til Tidbinbilla nationalpark. Og jeg fik synes af en platapys, som er ret sjældne at se i Australien. Efter kørte vi tibage til byen, spiste frokost i botanisk have og så solnedgang fra Black tower der giver den smukkeste udsigt over Canberra og bjergene.
Der var tre rigtig gode dage i Canberra og byen er fantastisk smuk, virkelig grøn og søen gør alting smukkere. En del af træerne var ved at skifte farve til de smukkeste efterårsfarver! Det særligt interessante med Canberra er, at den er blevet bygget som en storby og byen i sig selv er derfor ikke særlig gammel. Jeg fik sagt farvel til Karen og Lynn lørdag og uden dem, og alle de andre mennesker jeg har været i kontakt med i Canberra ville det aldrig være blevet så dejligt et besøg :)
Sydney, en multikultural by! Christine, en couchsurfer, hentede mig på central station og vi tog bussen sammen til hendes dele-lejlighed der ligger i universitetsparken ved University of new South Wales. Christine studerer medicin og er færdig om et år, så hun går selvfølgelig i skole mens jeg er her, men jeg føler mig stadig super velkommen! Hun er utrolig rar at omgås og virkelig hjælpsom med alting! Første dag i Sydney og jeg færgen til forstaden Manly som er 30 minutters sejlads og jeg fik det smukkeste syn af harbour bridge og Sydney Opera house :) :) ved Manly gik jeg en flot tur op til North head, besøgte deres art Gallery, deres berømte surf Beach, et lille marked der var i byen og Quarantine Beach sammen med et ægtepar der fortalte mig om stedet, hvilket er bygninger og en havn der blev brugt i slutningen af 1800tallet og op i 1900tallet for skibe der havde syge passagerer ombord, så der er blandt andet et gammelt hospital, overnatningsrum osv. En solrig dag! Om aftenen lavede jeg asiatisk mad sammen med Cornel og Paulina som Christine deler lejligheden med :)
Mandag sprang jeg på toget til Blue Mountains! Det er efter sigende et urolig smukt område og mange siger man ikke har besøgt Sydney uden at gå der, så nu måtte jeg gå der! :) det var virkelig smukt, dog koldt og vådt! Jeg så de tre søstre, gik en længere tur i regnskoven, gik rundt i alle de hyggelige shops i katoomba og leura. Grunden til at det kaldes blue mountains skyldes, at eaculyptus træerne frigiver en olie som fordamper og spreder sig i luften. Hvilket gør himlen utrolig blå og det er dette farvespektre reflekteres i bjerglandskabet mere end andre farver. Smukt og helt sikkert turen værd!! Da jeg kom tilbage til Sydney gik jeg gennem chinatown op til Darling harbour. Chinatown giver virkelig et indtryk af hvor multikulturel byen er, der er utrolig mange asiatere i Sydney hvilket også sætter sit præg på udvalget af restauranter. Utrolig mange asiatiske spisesteder - det kan man jo ikke klage over!
Lige nu sidder jeg på State library of new South Wales og skammer mig over min sene, sene Update! Så her får i den :) :) jeg har det stadig helt fantastisk, håber alt er godt hjemme i Danmark.
Dejlige tanker til jer,
Ninna
- comments