Profile
Blog
Photos
Videos
Afsted det gik til Abel Tasman Nationalpark, ingen forventninger hvilket gav mig tre rigtig gode dage - og som jeg haabede moedte jeg nogle aktive mennesker i bussen. Eller det vil sige, at jeg kom i snak med Dave (Canada) da vi ankom til Marahau og vi aftalte at leje kajakker og padle rundt paa egen haand onsdag (den 11 jan); det kan klart anbefales at foretage sig saa meget som muligt uden en guide, det vil jeg til enhver tid foretraekke. Vi kom, da vi skulle til at booke, i snak med Berber (Holland) og Will (England) som havde taenkt det samme som os. Saa foruden kajaking den ene dag, besluttede vi os for at vandre den Great walk som er i Abel Tasman park, saa vi bookede ogsaa en DOC hytte i nationalparken + watertaxi tilbage. Det blev en helt dyr fornoejelse (men hver en krone vaerd). Utrolig smuk dag i kajak, solen skinnede og vandet var blikstille. Vi kajakkede ind i grotter, saa saelkolonier paa oen Adele som er er fredet omraadet, spiste spontant BBQ med kiwifamilie paa Watercove Bay beach da de havde for meget mad, og ja - noed en aktiv dag. Naeste morgen var det vandrestoevlernes tur til at blive luftet og energi og humoer var i top. Hele ruten er placeret langs kysten saa hele vejen kunne vi se de alle bugterne der er i omraadet fra Marahau til Awaroa. Da vi ankom til DOC hytten og skulle til at tilberede maden gik det op for os, hvor lidt vi havde planlagt og hvor spontan vandringen var - vi havde intet at koge pasta paa for 4 mennesker; intet at spise af eller med; intet at vaske op med.. Osv. Men alle andre i hytten (stort set) laante os lidt grej hver isaer, vi klarede os - fik mad, var glade og sov godt. Vi gik til Awaroa Bay paa andendagen, det blaeste og boelgerne var enorme og vi skulle sejle med water taxi tilbage til marahau. Det var vuggende og kval-mende, dog stadig imponerende hvor forskelligt dette sted er fra de oevrige steder jeg har vaeret indtil nu. Gode dage, nu har vi i hvert fald alle sammen god samvittighed saa mon ikke der skal spises lidt chokolade! Eller maaske lidt hvidvin.. (Jeg tror jeg ville drikke meget mere, hvis jeg boede saa taet paa stedet hvor vinen rent faktisk bliver produceret og udvalget er saa stort. Saa maaske godt, at det ikke er tilfaeldet.. ) I nationalparken moedte jeg ogsaa Mark og Kathlyn igen, canadisk par jeg holdte nytaar med. Det var helt rart med gensyn! Backeruniverset er ikke helt saa stort som det sommetider virker til at vaere.Om aftenen den foerste dag havde vi en samlet BBQ for alle folkene der rejste med bussen, og vores chauffoer er kiwi (fra new zealand), han sagde til os: naar I skaaler er det vigtigt at holde oejenkontakt, ellers faar du daarlig sex i syv aar... ;) Det er bare 'et af kendetegnene for new zealandere, de er saa utrolig tilstedevaerende og opmaerksomme - i alle aldre :) Det er vi nok mange, der kan laere noget af sommetider.. har jeg ret?
Gode dage i Abel Tasman, men farvel og hej til Greymouth. Et absolut uinteressant sted! Jeg var saa heldig at kunne overnatte i Adriennes brors motel kun 20 min gang fra centrum (Jeg som troede jeg skulle bruge teltet, fik lov at sove paa en dejlig bloed sofa :)). Da jeg spurgte Graieme, hvad der ville vaere at se i Greymouth var han absolut tavs.. Lidt ironisk, eftersom der bogstaveligt intet var at foretage sig! Hollaenderen, Berber, og jeg beslut-tede os dog for at vaere aktive om
soendagen. Saa vi gik The Queen Elisabeth track i silende regn.. Oev!! Jeg proever ikke at beklage vejret, for der er virkelig nogle gode dage imellem - men det er som om regnvejrsdagene har domineret vejrskemaet.. Og da vi startede turen synede vejret virkelig perfekt, men stol aldrig paa sol eller klar himmel i NZ. Hmm.. Om aftenen den dag vi ankom spiste vi paa the railway station, og jeg laerte at SKAAL paa dansk udtales paa samme maade som bund (drik resten af din drink/oel) paa engelsk. Maaske jeg skulle bruge det i fremtiden? Paa vej til Greymouth saa vi The Pankake Rocks hvilket er et virkelig interessant faenomen, og det ligner vitterligt utrolig mange stakke med pandekager fuldstaendig som i Rasmus klump ;) Men det er nu nedbrudt limestone, som ligger i stakke. Foruden the pancake rocks er der ogsaa faenomet Blowholes, hvilket er en slags grotter i havet, der lyder som torden. Ved hoejvande bliver der presset vand igennem til hullet og det frembringer hoeje og spektakulaere lyde. Et spaendende sted og endnu et eksempel paa spaendede geologi her i NZ.
Fra Greymouth tog jeg en intercitybus (det er en ret travl tid for stray, saa det er svaert at faa plads paa busserne) til the bushman centre og det er et sandt navn. Det er en cafe/shop midt i ingenting, men et ganske fint sted - afslappet atmosfaere og du kan nyde en possom-pie! Possoms er skadedyret fra Australien som alle kiwier oensker udryddet.. Lidt bizart.
I taenker nok, hvad i alverden jeg laver ved the bushman centre? Ja, jeg blev hentet her af min host fra mit andet WWOOFing sted, Stu Davidson. Vi koerte ca ti min og vi ankom til hans farm. En farm med 205 malkekoer (jersey), to grise, fritgaaende hoens og gaes, raadyr og naturligvis kat og hund. Et virkelig hyggeligt lille sted, men haardt arbejde! Paa farmen var der tre andre wwoofere fra tyskland, alle rigtig sociale. Men ja, som farmer slapper du aldrig af.. Det var lidt af en oejenaabner at vaere paa farmen. Hver dag skulle vi malke to gange dagligt (halv syv om morgenen og fem om eftermiddagen), vi skulle udvalge kalve til en konkurrence der er to gange aarligt og trane dem til at adlyde mennesker (det er ret svaert, foeles naermest umuligt :b de adlyder overhovedet ikke, men stu var yderst optimistisk omkring sit arbejde og pleje ogsaa at faa gode placeringer; det sjove er, at hver praemie ikke er mere end 5 $, gaar ud fra det er aeren som er paa spil), fodre de forskellige dyr, hjaelpe med madlavninge etc,etc. En masse at give sig til paa famen.. Stu arbejder virkelig haardt og dagen lang, men han er saa glad og positiv hver dag. Han sagde saa mange positive ting som: everyday is a special day, some days are better than others, some days are worser than others, but we have to enjoy them all. Foer han gik i seng en aften sagde han: It is a Tough life, but a
bloody good life.. Det livssyn er saa utrolig bekraeftende!! Hver eneste dag startede med malkning, soevn i oejenkrogen og med morgenhaar iklaeder du dig dine over-alls og gummistoevler og gaar ud i stalden hvor koerne bliver malket. Du raaber come on, move up til koerne (foeler dig en smule dum..) og begynder at malke den ene ko efter den anden. Respekt for alt det arbejde der ligger bag en liter maelk koebt fra koeleboksen i brugsen.
Hver eneste dag paa farmen drak vi vin til aftensmad (natmad naermere, vi spiste ikke foer halv ti hver eneste dag pga malkningen) og helt fantastisk mad. Ifoelge Stu er fire glas vin dagligt ok, som han siger; one for my heart, one for my health, one for my luck and after four I tel lies. Some happy days, som Stu kaldte hver eneste dag. En aften hvor vi havde BBQ fortalte Stu os hvad hans tanker var om farmere i EU: tjener masser af penge, har et perfekt aegteskab og et lykkeligt liv.. hm, jeg tror nu ikke altid det er saadan - men hvad ved jeg? Det var helt vemodigt at tage afsked med Stu fredag den 20 januar fordi dagene havde vaeret saa gode og fyldt med ind-tryk og oplevelser! Og ikke mindst utrolig meget latter og hyggelige tid med de andre WWOOFere. Foer vi koerte fra farmen tog vi hans arbejdsbil ned til den flod som er i bunden af farmen, her havde de lavet et lille svoemmespot hvor der var blevet gravet saa dybt at vi kunne lave hovedspring fra bredden. Fortryllende lille spot, forfriskende dukkert og klar til afgang fra Waitaha valley.
Frans Josef Glacier blev naeste stop som er placeret i Westland tai poutini national park, og jeg havde virkelig set frem til dette sted. Jeg havde besluttet mig for paa forhaand at tage paa en heldags vandring paa frans josef glacier. Det var en helt unik og fascinerende oplevelse. Vi startede i en bred dal og gik herfra op af gletsjeren i splittede grupper af 10 personer. Isen aendrer sig hele tiden og hvert aar flytter gletsjeren sig 70 centimeter, primaert pga de enorme maengder af regn paa vestkysten. Det saerlige ved franz josef er, at dens placering er saa taet paa havet og regnskoven. Der var baade ishuler, smalle passager, tunneller vi skulle glide igennem. Denne oplevelse kan staerkt anbefales!! Jeg havde naer aldrig troet, at jeg skulle gaa paa en gletsjer - men aldrig sig aldrig. En ting er vigtig at naevne, vejret var saa fantastisk - vindstille og varmt, trods vi var paa vestkysten hvor det 2ud af 3 dage er regnvejr. Vi sluttede I Franz Josef hot pools, traette!
Efterfoelgende dag var en laang rejsedag, Queenstown var naeste stop. Paa vejen stoppede vi en masse steder, bl.a. Lake Matheson, Knights point Fantall falls, og ikke mindst ved det foerste bungyjump nogensinde: Kawarau bridge. Det er fra en bro og 43 meter hoejt! Jeg
stoler stadig ikke paa eleastikken, maaske jeg aendrer mening inden jeg tager videre..
Queenstown!!! Yes, fremme. Byen hvor alting er en fest, adrenalinhovedstaden (det er virkelig muligt at goere alverdens active ting der kan give dig mentale udfordringer og adrenalinkick). Jeg indlogerede mig paa Bumbles backpackers saa jeg kunne saette mit telt op, men var heldig at moede en fransker som ogsaa overnattede med telt og vi blev enige om at dele et telt. Koldeste nat.. Min sovepose er saa god om sommeren, hvis det saa bare var sommer her (det er saa koldt om natten/aftenen, lige foer det er bedre I DK om sommeren - og det er ikke for sjov! ;)).
Men dagen I Queenstown brugte jeg, Shannon (Canada) og Noel (Frankrig) paa et bestige et bjerg.. at bruge ordet bestige er ret beskrivende. Det var saa haardt! Ben Lomond er navnet for bjerget, turen starter I Queenstown ved gondolerne, fortsaetter igennem skov og videre op over bjerge. Ben Lomond er 1748 m hoejt, og tracken starter ved omkring 200 m over havet. Saa en masse syre I benene, og hoej puls! Men udsigten fra toppen er det hele vaerd Paa vej op stoedte jeg ind I Will og Berber fra Abel Tasman park - ved et tilfaelde.
To spisesteder some er naevnevaerdige at huske fra Queenstown er den beroemte Ferg burger (den er virkelig god, og kaempe),og saa Patagonia is. Om aftenen slappede vi af, drak en oel og spilled jungle speed paa det backpackerhostel hvor de andre boede,virkelig sjovt spil ).
Som en indskudt saetning vil jeg en gang for alle fortaelle hvor utrolig fascinerende, dragende og smuk naturen er langs vestkysten! Det er den absolut mest fantastiske part af New Zealand jeg har set hidtil.
Videre fra Queenstown og til Cromwell, tirsdag den 22 er nok min daarligste dag indtil nu! Jeg havde faaet et job i Roxburgh, troede jeg… Saa jeg havde forberedt alt, pakket mine ting og var klar til at tage afsted. Da jeg ringede for at bekraefte adressen var der lige pludselig ikke arbejde laengere.. Naa for pokker, snydt! Saa afsted til Alexandra til "Seasonal solutions" som arbejder med at finde jobs til pengetrangende backpackere Dette var mere succesfyldt, de ringede efter ca en time og havde 5dages cherrypicking job til mig I Lowburne virkelig taet paa Cromwell. Saa det er min nuvaerende beskaeftigelse: Cherrypicker. Det fungerer paa den maade at jeg har en holder foran mig, hvor der er plads for en spand. Jeg har en stige og saa er der ellers kirsebaertraer I stribevis. Jeg er efter 2 dage ved at have overvundet min hoejdeskraek, men paa andendagen blaeste det saa meget at det foeltes endnu mere usikkert at staa hoejt oppe I et trae paa en stige og plukke cherries :P Vi bliver betalt per spand vi plukker, 3$ pr spand. Jeg er en langsom plukker, kun 28 spande pr dag. Det er virkelig ingenting, andre plukkere der har vaeret der for flere saesoner plukker mellem 80 og 100. Hvis ikke mere, det er imponerende at se dem arbejde - det er effektivt arbejde, maaske det kan betale sig at betale arbejdere akkord. Heldigvis er der minimumbetaling ifoelge loven, saa jeg skal som langsom plukker have min. 14,5 $ i timen. Hvis I koeber kirsebaer i supermarkedet fra New zealand, send mig da en lille tanke for det haarde arbejde ;)
Allerede 3. Dagen skulle vi ikke arbejde pga regn aftenen forinden (de lejer helikoptere til at toerre traerne, hvor sjovt er det lige.. Det var desvaerre ikke effektivt nok). Men jeg kom til Fortune fruits plukningssted 6.30 og ingen arbejdede..alt var doedt. Paa naer fra 3 maend fra Tjekkiet, supervisorer, jaegeren og helikopteren! Saa ingen arbejde fredag. Jeg har de sidste naetter sovet hos Ruth og Dean (Janet og Brownies venner), men jeg skulle sove paa campsitet resten af min arbejdsperiode saa jeg skulle egentlig til at saette mit telt op da jeg fandt ud af vi ikke skulle arbejde. Men ingen grund til bekymring, jeg kom I snak med en af de tjekkerne, Jan, og han deler et hus med 5 piger fra Chile i Cromwell by. Saa nu er alle mine ting her, og jeg kan sove her indtil vi er faerdige med at arbejde - det er virkelig dejligt, varmere end teltet og rigtig hyggeligt Jeg koebte dansk wienerbroed hos bageren fredag morgen for tjekkerne og mig, jeg er saa taknemmelig for hvor aabne og venlige folk er! Saa idag, nu hvor vi ikke har arbejdet, gik Jan og jeg til Bunnockburn og jeg tog en tur i svoemmehallen.
Kun tre dage tilbage med arbejde, cherrypicking er nok det mest usle job jeg har haft hidtil. Men det er penge, saa ingen beklagelser herfra.
Igaar aftes havde vi en chilensk fest i huset, en masse af deres chilenske venner kom, vi spiste sushi og havde en god aften! En af gaesterne var dog fra Tyskland og jeg kom i snak med hende. Hun hedder Christie, og hende og jeg har besluttet os for at cykle Otago Rail trail paa mountainbike tirsdag til onsdag i naeste uge. Det er omkring 150km, glaeder mig rigtig meget til det!!
Nu vil jeg ikke traette jer med mere snak I denne omgang, jeg maa blive bedre til at opdatere oftere saa jeg undgaar disse romaner.
Den sidste uge har jeg haft lidt hjemve, jeg savner jer allesammen og samtidig er det saa fantastisk at vaere her. Jeg lever i nuet og proever at gribe alle muligheder med aabne arme - positiv og eventyrlysten. Jeg haaber snart at kunne snakke med jer igen.
De bedste tanker, Ninna.
- comments