Profile
Blog
Photos
Videos
Otago rail trail, tjek. 150km paa to dage, tjek. Oemme ben, numse og solbraendt, tjek. God oplevelse? Absolut fantastisk.
Vi (Christie fra tyskland, Dominiq ligesaa og jeg) startede i Clyde tirsdag den 31 januar efter vi havde faaet en praesentation af cyklerne og havde faaet pakket vores gear i sidetaskerne. Vejrudsigten var ikke alt for lovende, de havde lovet utrolig staerk vind hen over dagen, mere eller mindre af stormstyrke. Men vi havde naturligvis ikke planlagt retningen efter vejret! vi havde blot besluttet at starte i Clyde og slutte i Middlemarch.
Allerede efter de foerste 20km indsaa vi (jeg cyklede hele ruten med to tyske piger, Christie og Dominic) hvorfor denne rute er saa velomtalt og populaer - landskabet og selve vejen vi cyklede paa er fantastisk! :) Men vinden knap saa fantastisk, for efter 20 km havde vi i den grad ogsaa maerket modvinden. Men vi tog de noedvendige pauser - for pusten og for billedernes skyld.
Vores frokostpause tirsdag var i Lauder efter ca 45 km paa cyklen, hyggeligt lille sted og ret isoleret fra alt andet - kun et par biler en gang imellem som koerte igennem. Paa hele ruten er det primaert landbrug som daekker omraadet, vi passerede hele tiden koer der graessede, faar og masser af landbrugsjord! Plus alle pick-up trucksene, som er enhver farmers eje.
Men videre det gik fra Lauder, ogsaa selvom vinden havde taget lidt til.. og vi kom kun 2 km. Sidevinden var saa staerk, at vi ikke kunne blive siddende paa vores cykler. Eneste mulighed var at gaa tilbage til Lauder og proeve at faa et lift til Wedderburn. Vi valgte at gaa til det foerste (og bedste hus viste det sig) paa vejen tilbage til Lauder. Det var et gammelt hus som ejeren Kate havde renoveret og lavet til et bed&breakfast sted for overnattende der tilfaeldigvis skulle komme igennem Lauder (tror nu ikke det sker hver dag, udover cyklister naturligvis - huset ligger op til en ikke saerlig trafikeret vej). Men Kate var saa gaestfri overfor os, hun tog os med ind i hendes koekken, lavede os kaffe og tilboed smaakager! Ligeledes sagde hun, at hun kunne koere os til Wedderburn, MEN det ville vaere synd hvis vi glippede det naeste stykke af cykelruten eftersom den er ret historisk og de flotteste 20 km af hele ruten. Vi besluttede os derfor, efter vinden (hun sagde at den type vind er utrolig farlig, pga vindstoedene - kunne vi ogsaa se langs vejen, hvor flere grene var faldet fra traerne) havde lagt sig, begyndte vi at cykle videre mod Wedderburn med den aftale i baghaanden, at vi altid kunne komme tilbage til hendes hus. Allerede efter kort tid var vinden mildere end tidligere paa dagen og vi klarede den hele vejen til Wedderburn. Fuldstaendig som kate fortalte os, var det sidste stykke utrolig flot. Vi cyklede gennem tunneller paa 200 m (vi skulle bruge pandelampe, de var kulsorte), over historiske broer og viadukter. Paa hele ruten er der 3 tunneller og 60 broer, alle navngivet og med smaa tilhoerende historier fra dengang det var en jernbane.
Aftensmad spiste vi paa Wedderburn hotel, hvor vi kom i snak med en maori og et schweizisk par. De var saa interesserede i hvad vi lavede og hvor vi kom fra, saa vi havde en god snak - og oel til maden! Maorien var saa gavmild, han koebte os en kande med oel som belonning for det haarde arbejde dertil i vinden:)
Morgen igen, status for ben og bagdel var okay. Saa afsted og videre mod Middlemarch. Paa vejen passerede vi igen de smukkeste naturomgivelser, tunneller og et utal af broer!
Ogsaa paa andendagen fik jeg et opkald paa min mobil fra en farmer naer Christchurch. Cirka fire dage forinden havde jeg sendt en masse applikationer for jobs, og endelig var der bid! For ham passede det fint hvis jeg kunne starte soendag den 5 februar. Saa et job kom i hus for halvanden maaned, eller nu maa vi se om jeg kan vaenne mig til tidligere morgener og den knap saa sociale tilvaerelse!
Tilbage til cykelsnakken: fra Wedderburn til Middlemarch er der 75 km, det var ikke helt saa kraftig vind som dagen foer saa vi kunnet tage det mere roligt - selvom det allerede kunne maerkes i benene efter 10km at vi havde cyklet dagen forinden :) Men til Middlemarch kom vi, eller det vil sige, kun Dominiq og jeg - Christie valgte at hitch hike de sidste 15 km. Vores plan var at hitchhike fra middlemarch til clyde (hvor bilen var parkeret), hvilket var en smule svaerere end vi havde forventet.. Eller Dominiq og jeg var saa utrolig heldige, men Middlemarch er uebskrivelig lille og der kommer kun faa biler igennem per 10 minut. Christie var ankommet til Middlemarch foer os og var begyndt at hitche i retingen vi kom fra (hvilket kun er farmland og ikke trafikeret omraade overhovedet), mens Dominiq og jeg hitchede den anden vej. Vi var heldige: vi fik et lift til Milton og et lift fra Milton til Alexandra :D Her fandt vi et backpackers, som var fuldt booket og vi blev derfor indkvarteret i et dobbeltrum til samme pris. Livet er da dejligt!! Naeste morgen fik vi et lift til Clyde, og moedtes med Christie.
vi var alle tre saa stolte over gennemfoerslen af ruten! Isaer fordi alle de New zealandere der havde hjulpet med booking, udlejning af cykler osv + folk vi moedte paa vores vej, alle var mere eller mindre forbavsede og overraskede over at vi ville goere det i to dage! Normalt bruger folk vist 3-4 dage, men 2 dage var nu ikke saa galt. Det er mange timer paa cyklen hver dag, men ingen problemer ellers, selv med vores fitness niveau (det er ikke godt, nej). vi fandt bare ud af at det vigtigste er, at have sin egen fart og saa koerer det bare derudaf! Saa nu har vi god samvittighed.
Efter vi kom til Clyde koerte vi til Queenstown for natten til Deco Backpackers med den smukkeste udsigt over soeen for at fejre vores praesentation lavede vi god mad og koebte vin :)
Dagen efter hoppede jeg paa bussen paa vej mod mit nye job, vi stoppede for natten i Mt. Cook village. Desvaerre en smule taaget da vi ankom, saa vi kunne ikke se Mt Cook for skyerne, selvom vi gik en tur op til Hooker Valley og taet paa gletsjeren samt gletcher soeerne der ligger i forbindelse med Mt Cook. Naeste morgen derimod var der helt skyfrit og vi gjorde stop efter ca 15 min koersel og fik den flotteste udsigt ud over Mt Cook. Paa vejen til Rangitata gjorde vi stop ved Lake Tekapu og en lille by kaldt glenordine, hvor jeg hurtigt vendte forbi et museum som har guinnes rekorden for den stoerste strikkede sweater. Den er koloenorm! Rangitata er saerligt kendt for deres rafting, hvilket ogsaa kommer af navnet paa overnatningsstedet: rafting lodge. Et virkelig hjemligt sted, med hyggeligt faellesrum, fine udendoersarealer, dog med 10 sengs rum :P Om eftermiddagen lejede vi MTBer for at cykle ned til floden i naerheden der bliver brugt til rafting, efterfulgt af et slag "rundt om bordet" i bordtennis :) Ejeren havde forberedt kage til os, som vi spiste om aftenen + inkl. breakfast :) Yummi!
Saa, nu er det tid til det mere serioese. Jeg hoppede af bussen i et kryds midt i ingenting paa Thomsons Track og ventede paa farmeren.. Folkene i bussen spurgte mig: hvad i alverden skal du her? Jeg svarede: hvad tror I? ;) Og ja, de gaettede minsandten rigtigt.. Farmjob, here i come! Forinden jeg steg af bussen havde vi kun koert paa veje omgivet af farmland for en times tid. Steve, som er farmeren, hentede mig i krydset og vi koerte ud til farmen. Fortsaettelse foelger i naeste opdatering :)
Haaber I allesammen har det rigtig godt! I ved jo selvfoelig at jeg goer mit for at dele oplevelserne med jer her paa skrift, haaber det er interessant og laesevenligt :)
/ Ninna
- comments
Kristen Bro Hej Ninna! Mange tak for dit kort. Første gang, jeg har fået post fra NZ. Jeg har jo allerede været med dig i Otago. Jeg har været med dig på cykeltur og på gletsjervandring. Hvor spændende at følge dig. Mere kendt for mig er at være med dig i malkestalden, da jeg har tilbragt mit halve liv i kostalden. Fortsat god tur. Kærlig hilsen, bedstefar.