Profile
Blog
Photos
Videos
Så er over 2/3 af tiden i Hua Hin og grundskolen gået. Det føles meget mærkeligt, fordi tiden jo flyver afsted.
Siden sidst har vi lært rigtig meget og været meget presset. For udover de lange dage i skolen har vi også nogle andre arrangementer, der skal laves. Fx det føromtalte G-fit. Det er noget vi i grupper skal lave. Derudover har man et såkaldt event, vi skal forberede og på tirsdag skal vi lave en cabaret, som også skal forberedes i grupper. Så hver gang, der er et lille bitte hul, har man møde med den ene eller den anden gruppe. Jeg har heldigvis overstået event og G-fit. Vores event skulle være afterskiing. En udfordring, når man sidder i 30 graders varme. Men det gik rigtig fint. Vi var inde på en bar i byen - ejet af en dansker. Thai'erne synes det var super underholdene med limbo og slagger musik, så vi fik taget rigtigt mange billeder.
Jeg har jo allerede fået overstået to eksamener. Jeg har fået gode karakterer heldigvis og fået kommentarer med som at jeg er professionel og virker som om, jeg har været guide i lang tid. Det varmer om hjertet. Den anden eksamen var i går og i det der hedder "Velkomstmøde". Altså det møde, der afholdes for gæsterne, når de lige er ankommet. Her får de en masse praktiske informationer og lidt om, hvad der sker i den periode, de er der, og hvilke udflugter vi har at tilbyde dem. Det skulle også gøres i grupper.
Hele dagen i dag har vi haft førstehjælp. Vi har det også lidt i morgen og ender i morgen aften med en eksamen (igen!). Det afholdes af en englænder, der kommer fra American Heart Association, så vi får det internationale certifikat i førstehjælp og bliver undervist i Good Samaritan Laws. Det er lidt spændende, for som de fleste ved, så fik jeg jo brug for det for ikke så lang tid siden, så det kan jo nok ske igen. Og så er det jo godt at være forberedt på det.
Mandag har vi en skriftlig eksamen over alt det, vi har lært hernede indtil videre. Tirsdag er der praktik i "udflugter" onsdag afsluttende og torsdag rejser vi ud på vores rundrejse. Her er vi blevet lovet, at vi mere bare skal opleve og knap så meget skole. Det bliver også rigtig rart og meget spændende.
Jeg har indtil videre haft lidt for travlt til at tænke over jer derhjemme, savn og hvad der sker, når man er væk. Så da jeg den anden dag lige hurtigt fangede Pia over tlf og hun efter kort tid blev nødt til at løbe igen, og min reaktion var tårer, blev jeg meget overrasket. Det kom fuldstændig bag på mig! Men jeg brugte lige 5 min på at grine lidt af det og snakke om det med mine medstuderende. Det passer virkelig hvad de siger, at dine "kollegaer" bliver din nye familie!
Men I er alle dagligt i mine tanker. Jeg er glad for at høre at I har skønt vejr derhjemme og kan nyde sommeren i DK også.
Kram, tanker og smil fra Thailand.
- comments
Pia Sidder så og får tårer i øjnene nu, mens jeg læser dette. Var bare så glad for at snakke med dig den anden dag, at jeg åbenbart først nu reagerer på savnet. Jeg er ovenud lykkelig på dine vegne. Det lyder som om du har dit livs oplevelse lige nu.
Susan Kirstine Rasmussen Søde Nina.... det er jo et godt tegn på du trives.... du er også i vores tanker <3