Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig oprandt dagen, hvor rejsen begyndte. I Kastrup mødtes jeg med de andre, der skulle med det samme fly som jeg, sagde farvel til Michella og far og så afsted til Bangkok med et stop i Helsinki. Fra Kastrup til Helsinki var vi 6 i alt. Vi blev seatet nogenlunde sammen og i Helsinki fik vi en mere med fra Oslo. Det var en fin tur, men meget lang, da jeg slet ikke kunne sove. I Bangkok skulle vi mødes med en dame, der skulle køre os den 3 timer lange tur til Hua Hin, hvor vi skal være i 3 uger. Vi kunne først ikke finde hende og kom derfor sent afsted, men afsted gik det da så også. Over stok og sten kørte vores chauffør i ægte asiatisk stil. Undervejs på turen stoppede vi ved en 7-eleven, hvor jeg købte et simkort og ringede til Da (thai tlfnr: +66804085149, hvis I vil). Lille Vilhelm sad i baggrunden og ville have telefonen - han blev ved med at sige "papa" i troen om, at det var far. Hvilken skuffelse han må have fået, da han hørte min stemme. Men jeg fik da hørt hans stemme, og glæder mig nu endnu mere til at komme til Ban Pamo sammen med far og besøge dem.
Da vi kom frem til hotellet, var jeg blevet meget svimmel. Som i ubehageligt svimmel, og som om jeg var beruset. Det var ikke særlig rart, så min nyfundne roommate Katrine og jeg blev enige om, at vi da bare skulle have noget mad og drikke, så gik det nok over - om det så var den lange rejse uden noget søvn overhovedet, jetlag eller chaufførens kørsel. Men at få frokost skulle vise sig at være en større udfordring end forventet. Alle danske kreditkort var nemlig ude af drift (planlagt). Så uden så meget tålmodighed med min tiltagende svimmelhed kunne jeg ikke forklare en dame, at vi skulle ind til en bank, så jeg måtte ty til at ringe til Da og få hende til at oversætte. Så den lokale kvinde fik stukket Da i øret til instruktion om, hvor vi skulle hen og hun bookede så en taxa til os. Godt at have sine kontakter i orden i et land, hvor de ikke taler meget engelsk - dette gælder også personalet på hotellet! Og nu vi er ved hotellet, så er det ikke helt som forventet. Der er ikke sådan internet, det betaler man for, og det er dyrt! Vi har hverken håndsæbe eller toiletpapir som udgangspunkt og håndklæder til poolen foregår på et klippekort. Ellers er det ok med dejlig udsigt til bjerg og strand.
I banken tog det en halv time, 10 underskrifter på en masse kopier af pas, hotellets adresse og mit thaitelefonnummer, inden vi kunne få vores sølle 5000 baht (1000 DKr). Men som min far siger: TIT = This Is Thailand!
Efter frokost tog vi ned på stranden til de andre. Her red mange frem og tilbage på hest, heriblandt en ung fyr med Downs. Han følte sig enormt sej og med selvtilliden i orden på hesteryg, blinkede han lige til os piger. Det var stort for ham, og mine tanker kunne ikke undgå at vandre til Vilhelm med et smil.
Katrine og jeg var så trætte om aften efter henholdsvis at køre på 33. og 31. vågne time, så så snart vi så vores snit til det gik vi i seng og sov hele 11 timer, hvilket var tiltrængt!
Det virker til at være en rigtig dejlig flok vi er hernede. Vi harmonerer allerede godt som gruppe. Vi er blandet svenskere, nordmænd og dansker, så vi taler "skandinavisk" hernede. En god pærevælling af alle sprog. Man vænner sig overraskende hurtigt til det.
Katrine og jeg har nu tilkøbt en DSL forbindelse på værelset. Det eneste problem er, at min computer selvfølgelig ikke har LAN indgang! Så jeg kan ikke så godt få billeder op her, da Katrine ikke har memorycard indgang i sin computer. Men jeg forsøger en gang i mellem på facebook. Derfor er dette billede ikke mit. Men det ligner lidt bjerget ned til vores strand. :)
Ha' det fantastisk til vi ses igen i cyberspace!
- comments
John Victor Schelde Kære datter. Tænkte at den oplevelse du fik med ikke at kunne hæve penge, netop er en blandt mange som du også kan komme ud for når du er rejseleder for dine gæster. TIT handler om kulturomstilling - også for at kunne blive en RRL - respektfuld rejseleder. Mit budsskab er at møde mennesket hvor det er; en lokal der ikke kan engelsk; en rejse gæst der ikke kan hæve penge eller har et anden udfordring som RRL skal løse. Budskabet er også at tænke på hvilken energi er bindes i situationen og hvilken energi der er med til at løse den. Lidt lommefilosofi fra din farmand. Ved at du er åben og kan lære; og så er det jo godt du har "bonusmor" soom en livline når det kniber. Her i DK er alt vel; sommeren er kommet lidt på besøg efter du rejste; foreløbig har den tænkt sig at blive en uges tid... og så fristes jeg til at sige TID.... Kærlige hilsner fra din farmand REMEMBER TO SMILE & SHINE
Nynne Kjærsgaard Dahlgreen Hej ven. Dejligt at høre at du er ankommet, og skønt at se billeder! Det ser ud som om det er nogle søde og festlige mennesker du er afsted med
Susan Kirstine Spændende at følge dit eventyr ;) sikken udfordringer du møder, godt du havde Da " i bag hånden ", hils hende og drengene. Solskins knus fra lille DK