Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst er der sket rigtig meget! Dels fordi vi oplever noget hele tiden og dels fordi internetkvaliteten ikke er helt i top her i Laos, hvor vi befinder os nu.
Vi tog til elefantlejren, som er et sted for syge og reddede elefanter. De er det første elefanthospital, der med succes har udviklet en benprotese til elefanter, der har trådt på en mine og fået sprængt en del af benet af. Vi så sådan en stå der. Derudover reddede de elefanter fra krybskyttere og mishandlede elefanter. Her havde de det rigtig godt og blev trænet til shows som turister kunne komme og se. Det er også et sted, hvor man kan komme og bo i op til en uge og komme i træning som mahout - en elefanttræner. En mahout og elefant er meget tætte og mahouten kan styre elefanten med det mindste vink eller lille lyd. Det var imponerende at se det stærke bånd mellem dem, og det var tydeligt, at elefanterne havde det godt og sjovt.
Det var også dagen, hvor jeg blev mere og mere syg. Jeg havde i en uges tid døjet med thailand mave (som jeg jo får det hver gang!). Så da vi tog fra elefantlejren, kørte vi til Chiang Mai, hvor der var planlagt en byrundtur. Jeg blev stoppet i en taxa hen til hotellet. På hotellet blev jeg ikke meget bedre og måtte hen på aften ringe efter en læge, som kom op på mit værelse. Hun gav mig en indsprøjtning og en masse medicin og mineralpulver og allerede dagen efter var jeg på benene igen og brugte kun et par dage til på at komme helt ovenpå. Chiang Mai var ellers en rigtig dejlig by, og jeg var ærgerlig over kun at opleve den fra en taxa og et hotelværelse. Så der må jeg vende tilbage til en dag. Den gav en mere europæisk stemning blandet med alt det gode fra Thailand. Fx var der en masse søer med springvand midt i vejbanerne som mindede om søerne i Kbh. Og rundt om disse var der disse markeder, man ser alle vegne i Thailand. Byen efterladte et godt indtryk på mig og en lyst til mere.
Dagen efter tog vi ud i lufthavnen og fløj over Bangkok til Udon Thani (ikke langt fra Da's landsby) i det nordøstlige Thailand. Her skulle vi krydse grænsen til Laos dagen efter. Så stoppet i Udon Thani var kun fordi grænsen til Laos kun er åben nogle timer om dagen og vi kunne ikke nå det den pågældende dag.
Og så blev det spændende. Vi skulle til et helt nyt land, som man ville forvente har lidt samme mentalitet som Thailand. Og ja det har de da også, men alligevel er der en verden til forskel. Hvis man synes, at de i Thailand tager let på tiden, så har man ikke været i Laos. Ved grænsen var vi spændte på, hvor lang tid det skulle tage og hvor besværligt det ville blive. Vores instruktør har oplevet at sidde "fast" i 7 timer! Så vi havde godt med vand og snacks med og forberedte os på det værste. Men vi kom over på 2,5 time efter en masse bureukrati på begge sider og kom til Vientiane - hovedstaden i Laos. Denne by bærer utrolig meget præg af den gamle kolonisering fra Frankrig. Tilmed har de en triumphbue :) Så jeg følte mig rigtig hjemme i de halvt franske rammer. De ældre mennesker kan tale fransk, men de yngre vælger det mere fra til fordel for engelsk.
Fra Vientiane kørte vi ca 3 timer nordpå til Vang Vieng. Den sidste time ad snoede bjergveje, så jeg helt mistede appetitten til vores frokost ved ankomst. Men frem kom vi. Vang Vieng er en helt anderledes og speciel by. Den er fyldt med adventurelystne backpackere fra Vesten og er mere vågen om aften/natten end om dagen. Her havde vi den smukkeste udsigt fra hotellet, der lå lige ned til Mekong floden og med udsigt til bjergene. Vi havde en pause fra det kulturelle aspekt og satte fokus på tubing på floden (de store baderinge, man kan ligge i), kajak og tur på scooter rundt i byen. Floden havde en stærk strøm og forskelligt landskab under vandoverfladen, så den stille og rolige, hyggelige kajaktur, jeg havde forestillet mig blev ikke så stille. Det var om at sejle igennem diverse store bølger og hvirvler og undgå at kæntre. Heldigvis sejlede jeg med Alexander, som er vant til det derhjemme fra og havde fuld kontrol over kajakken, så vi røg ikke i :) Det var en yderst smuk tur på floden omkranset af bjergene! (se billedet foroven)
Dagen efter kørte vi så til Luang Prabang, hvor vi er i dag. Vi blev forberedt på en tur på 6 timer i bjergene hele vejen. Men da vi stod op denne morgen havde det regnet voldsomt siden eftermiddagen før, så floden var gået meget over sine bredder. De huse, der dagen før stod fint på deres stylter i vandet havde kun et tag ovenvande nu! Det var vildt at opleve, hvor meget der kunne ske på en nat! Vores eget værelsesgulv var også ret vådt, idet det havde regnet ind. Da vi kørte i bussen kunne vi virkelig se "skaderne". Mange indbyggere og butiksejere var ramt. Men de tog det stille og roligt - dels fordi det er Laos og det gør man bare, og dels fordi de har prøvet det mange gange før.
Det betød også, at vores tur i bjergene blev til 8 timer, da der var et jordskred et sted på turen pga. regnen. Det skulle lige ryddes før vi kunne komme igennem. Vores lokalguide fortalte, at sidste år havde folk siddet fast der i 3 dage pga jordskred, så vi var ret heldige må man sige!
Luang Prabang er en dejlig by også. Ligger ned til Mekong og har også en meget fransk/asiatisk stemning over sig. Det er en døsig by på den gode måde. Her i byen er bl.a. en munkeskole, så i går overværede vi det, der hedder Tak Bat. Det er den tur munkene er på hver tidlig morgen for at samle almisser. Det er mest frugt og ris, de kan tage med tilbage til templet til morgenmad. En spændende kulturel oplevelse, synes jeg. Denne dag var også den dag, jeg var guide. Hver dag er et par elever dagens guide og skal prøve det af på alle måder. Det var rigtigt sjovt at få en forsmag på, hvad der venter mig. Jeg guidede folk til et marked og et par templer, hvor jeg fortalte om historien og mærkede stemningen på om hvad folk ville. Og en lille ting som bare hele tiden at tælle folk og holde øje med om alle er med er en udfordring. :)
I dag flyver vi så til Vietnam. Vi flyver til Hanoi, bliver der én overnatning og så videre til østkysten og Hoi An, hvor vi holder en pause på en 6 dages tid. Her skal vi nemlig igang med noget skole og eksamen igen. Der bliver eksamen i udflugt - både i bus og udenfor bus. Så vi fik i går opgaven udleveret. Jeg skal skrive et manuskript til en kollega om Lampangcykelturen og landbruget i Thailand og fortælle om smaragdbuddhaen i Grand Palace i Bangkok - så det skal nok gå. Hvad jeg skal fortælle om i bus får jeg en kollegas manuskript om.
Jeg er meget spændt på Vietnam. Alle jeg kender, som har været i Vietnam fortæller, at det er et dejligt og smukt land. Vi har også en pige med på holdet, som oprindelig er fra landet og fortæller en masse derfra. Så det bliver skønt at opleve i aften.
Ikke mere i denne omgang. Håber I nyder tiden derhjemme.
Ha' det helt fantastisk til vi ses igen i cyberspace!
- comments
John Victor Schelde Kære datter. Der er gået en rejseskribent tabt i dig. Lonely Planet; here you are. Du er fantastisk til at bringe os med hvor du er. Tak. Kærligst din farmand
Nynne Kjærsgaard Dahlgreen Jeg er helt enig med din farmand
Susan Kirstine Rasmussen Tak Nina fordi vi må nyde dit eventyr, som du fortæller så levende, synd du blev syg undervejs. Tror du bliver en fantastisk guide. masser af kram fra os <3
Bettina Hansen Hej Nina. Hvor er det spændene at læse hvad du oplever, glæder mig til at hører mere. Knus
ruth müller-hansen Hej Nina. Du ønskes tillykke med din fødselsdag og mange tak for de dejlige indlæg. KH Ruth & farfar