Profile
Blog
Photos
Videos
Idag har vi rigtig nydt vores fridag. Mig og Anne tog ud og shoppede lidt amok. Vi fik blandt andet købt hver vores sengetæppe, som vi længe har sukket efter, og jeg købte tre armbånd som sælgeren først skulle have 1100 rupees for, men som hun endte med at give mig for 500 rupees - er virkelig blevet god til at prutte om prisen :). Imens mig og Anne shoppede var Rianne et smut henne på Namaste for at betale den sidste del af hendes "volunteer fee", samt nede for at købe flybilletter til og fra Kathmandu.
Igår var også en spændende dag. Vi skulle med lederen af børnehjemmet, Visma, ud for at se den børneby som de planlægger af bygge så hurtigt som pengene tillader det - Selvfølgelig fik vi hans lille salgstale om at vi jo bare kunne skrive til den danske regering, og få dem til at betale gildet. Det er noget af en chef-verden han lever i :) Byggegrunden ligger cirka 45 minutters kørsel fra Pokhara, i en lille landsby. Turen derud var noget af en rystetur, da vejen var meget dårligt, og egentlig mest bestod af grus og sten. Samtidig var der ikke langt ud til den stejle klippeskråning, så det var en af den slags ture hvor man bare håbede på at nå frem i god behold. Vi kørte også igennem en lille sø på et tidspunkt, men der var åbenbart ingen grænser for hvad Jeep'en kunne holde til. Men da vi endelig nåede frem, var det turen værd. Vi var virkelig kommet på landet. Visma viste os den enorme grund, og fortalte at grunden kun havde kostet 100.000 rupees - ca. 7000 kr(!). Byggeriet var ikke nået så langt endnu, men den første bygning var de dog gået igang med. Denne bygning skulle huse fattige enlige kvinder, som ellers ikke har særlig gode chancer i Nepal. Så "byen" skal både rumme børnehjem, bolig for de frivillige og kvindeprojekt. Derudover planlægger de at forbedre den nærliggende skole og lægehus, samt plante en masse grøntsager og krydderier, som de kan bruge til dem selv eller sælge inde i byen. Bungee-jump og trekking-rute for de frivillige, var der også snak om - samt en stor legeplads/tarzanbane til børnene og deres egne dyrehold (buffalo's, geder og høns). Så det er noget af et projekt. Det lyder som om at de har en drøm om at blive fuldstændig selvkørende, da de på nuværende tidspunkt lejer alle deres bygninger, og derfor ikke ved hvornår udlejeren kan finde på at sige at de skal flytte ud.
Det vil blive en stor omvæltning for børnene at flytte derud, men ifølge Visma er det kun godt for dem, da det også er i landsbyer/på landet at de fleste af dem er vokset op, inden de kom på børnehjem - Og desuden vil det være godt med alt den plads, så børnene også har mulighed for at lære hvordan man dyrker forskellige afgrøder, hvilket er meget vigtigt at vide, for at kunne klare sig selv senere i livet. Men vi synes nu også der er nogle negative sider ved det. Børnene lever allerede nu en forholdsvis tryg tilværelse på børnehjemmet, og kommer ikke meget ud i "det virkelig liv". Udover skolen, har de ikke meget interaktion med andre end hinanden. Det vil derfor blive svært for dem når de skal ud og bo for sig selv, men man kan frygte at det vil blive endnu sværere for dem, efter at have vokset op så langt væk fra alting. Nu hvor de allerede bor i storbyen, kender de den nogenlunde. Men når de bor derude, og skal flytte til Pokhara og klare sig selv, kunne man forestille sig at det ville blive temmelig stor udfordring. Så der er både gode og dårlige ting ved at skulle derud og bo.
I næste uge regner vi med at tage nogle af de mindre børn med ud at købe penalhuse. På nuværende tidspunkt har de ingen penalhus, og deres blyanter og viskelæder ligger bare løst et eller andet sted i tasken. Det er altid et problem når vi skal hjælpe dem med lektier, da mange af dem mangler viskelæder, blyantspidser eller blyanter og halvdelen af tiden derfor går med at diskutere med hinanden om hvem der har taget det eller hvor det er blevet af. Vi vil derfor se om vi kan finde nogle penalhuse hvor man kan samle tingene og skrive navn på - Og vi vil tage børnene med, da det ville være en kæmpe ting for dem at komme ud på en lille tur.
Vi fortalte også Visma, lederen, om at vi har fået samlet lidt penge ind til børnehjemmet. Med det samme kom han med en lang liste over ting de manglede, og som han kunne købe hvis vi bare gav ham pengene. Men vi har bestemt os for at vi selv vil købe det der skal købes, og at det ikke skal gå igennem ham. Når man snakker med ham, får man indtryk af at han måske er lidt mere en forretningsmand end en velgører - Det virker ofte som om at ham og Namaste-organisationen egentlig ikke mangler penge, men det er bare ikke børnene som får nytte af det. Hans hus ligger lige ved siden af vores Guest House, og er ligeså stort som hele børnehjemmet.
Nå, det var vist alt for denne gang.. Så fik vi også lige sagt vores mening. :) Men jeg har siddet her og skrevet, er der minsandten kommet to pakker. En til Anne fra hendes forældre, og en til mig, fra min mormor. Begge indholdende slik og andre gode sager :)
Namaste fra Nanna, Anne og Rianne.
- comments