Profile
Blog
Photos
Videos
Nanna Skytte Agergaard Jensen's Travels
I dag (27 jan) var så store sightseeing dag. Vi var afsted sammen med Gerdie, en hollandsk voluntør og med Susan, en sygplejerske fra UK. Vi kørte i jeepen sammen med Man Singh og Narayan til forskellige steder omkring i Pokhara. Vi var i tre grotter/caves. Den første var Batcave'en, hvor vi kom ned i en meget mørk grotte, hvor tusindvis af flagermus hang over vores hoveder. Efter det klatrede vi op til udgangen, som var et lille bitte hul. Så vi klatrede der op, på våde sten. Udgangen var ret småt, men var nød til at vrikke og dreje med hele kroppen for at kunne komme ud. Men det var vildt fedt at prøve
Før grotten så vi et tempel, meget flot. Der var også et bryllup i gang. Efter Batcave'n kørte vi hen til en stor bro der gik over en stor afstand, da der var en flod. Selvom der ikke var vild meget vand i den nu, det ville komme når monsun er over landet. Meget flot at se. Der kom nogle ældre kvinder forbi, da jeg sagde namaste til den ene, sagde hun tilbage og rørte mit hovedet. Førhen har jeg også oplevet at jeg har sagt hej til en ældre dame, som også hurtig rørte mig på mit ben. Jeg spurgte Narayan om det betød noget. Han sagde at damen er ved at være så gammel at hun snart forlader verden og derfor giver velsignelser. Så jeg har fået en velsignelse, meget rart J
Ved to-tiden, gik vi så hen på en café for at få noget at spise - "Apple Café" - Synes det er mærkeligt at Narayan og Man Singh, som var med os, ikke selv foreslår at få noget frokost. Det er som om de aldrig rigtig er sultne, og det er os frivillige som skal bede om mad. Nå, men så på den café bestilte vi hhv. burger og french toast. Det kunne de så ikke lave, så vi bestilte i stedet pizza og pandekager. Det kunne godt lade sig gøre, så vi satte os til at vente. Der gik en halv time, der gik en hel, og der gik sikkert også halvanden. Så kom pandekagerne. Ti minutters tid efter, kom de så og fortalte os at de ikke kunne lave pizza alligevel, da der ikke var noget strøm, og de havde forsøgt at lave den på panden, men det havde ikke kunne lade sig gøre. En skam, både for dem og os, da de endda havde været ude for at købe kylling til pizzaerne - Altså også et tab for dem. Men det resulterede i ingen frokost, og rumlende maver, for os tre. Efter maden kørte vi videre. Vi besøgte en munke-skole, som er imponerende flot. Det hele er malet med flotte små eventyrlige malerier. Det har taget 6 år at male det hele færdig.
Der efter så vi et vandfald, som der stod mange turister (fra Kina, selvfølgelig) og fyldte det hele. Men flot var det. Der var også et ønskebrønd, hvor man kunne kaste mønter ned og hvis man ramte statuen af en gud, som var ned i vandet, ville ens ønske blive opfyldt. Vi gik over til den sidste grotte, som indeholdte et tempel, en ko og vandet fra vandfaldet vi så før. Vi kom derned i tropisk varme og så templet. Narayan sagde at det var et "moderne" grotte. Der er en vandre historie om at, der var en mand der havde drømt at en gud sagde til ham, at han var i grotte og at han skulle finde hans tempel. Templet var der allerede i forvejen da de fandt grotten. Så var der et skilt med at der var en ko derned, så naiv som jeg var troede jeg at det var en rigtig ko. Så hele klatreturen derned har jeg undret mig over hvordan de har fået en ko derned. Viser de så, at det bare er en plastik én af slagsen.. Nåh J. Efter det klatrede vi endnu mere nedad, ned til et underjordisk vandfald, som var en del af vandfaldet vi så før. Rigtig smuk.
På vejen hen til jeepen igen mødte vi to (ægte) køer der slås midt på vejen. Så der er blev stoppet af alle på vejen, og ventet til at køerne flyttede sig. Man får nemlig 5-års fængsel straf (!!) for at køre en ko over. Så det må man heller lade vær med. Efter ko-slåskamp kørte vi hjem til Guest House igen. Nu var der ingen anden udvej end at gå ud for at få noget at spise, efter sådan en aktiv dag. Vi gik hen på "Busy Bee", en restaurant/gå-i-byen-bar her i Pokhara, og bestilte pizza og kebab (som I kan høre, kører vi rigtig den sunde livsstil hernede) med Sprite til. "Vodka with Sprite?", spurgte tjeneren os. Vi lignede måske nogle der havde brug for det :) Men det blev nu bare til ganske almindelig Sprite. Endnu engang måtte vi vente utrolig længe på vores mad, men i det mindste fik vi popcorn som ventemad. Og da maden endelig kom, var det det hele værd. Da vi var færdige med at spise, var vi glade og for en gangs skyld mætte. :) Oh... What a day! I morgen lørdag har børnene deres fridag. Der er der program, som vi skal være med til. Det skal nok blive godt J Namaste fra Rianne og de andre to ;)
Før grotten så vi et tempel, meget flot. Der var også et bryllup i gang. Efter Batcave'n kørte vi hen til en stor bro der gik over en stor afstand, da der var en flod. Selvom der ikke var vild meget vand i den nu, det ville komme når monsun er over landet. Meget flot at se. Der kom nogle ældre kvinder forbi, da jeg sagde namaste til den ene, sagde hun tilbage og rørte mit hovedet. Førhen har jeg også oplevet at jeg har sagt hej til en ældre dame, som også hurtig rørte mig på mit ben. Jeg spurgte Narayan om det betød noget. Han sagde at damen er ved at være så gammel at hun snart forlader verden og derfor giver velsignelser. Så jeg har fået en velsignelse, meget rart J
Ved to-tiden, gik vi så hen på en café for at få noget at spise - "Apple Café" - Synes det er mærkeligt at Narayan og Man Singh, som var med os, ikke selv foreslår at få noget frokost. Det er som om de aldrig rigtig er sultne, og det er os frivillige som skal bede om mad. Nå, men så på den café bestilte vi hhv. burger og french toast. Det kunne de så ikke lave, så vi bestilte i stedet pizza og pandekager. Det kunne godt lade sig gøre, så vi satte os til at vente. Der gik en halv time, der gik en hel, og der gik sikkert også halvanden. Så kom pandekagerne. Ti minutters tid efter, kom de så og fortalte os at de ikke kunne lave pizza alligevel, da der ikke var noget strøm, og de havde forsøgt at lave den på panden, men det havde ikke kunne lade sig gøre. En skam, både for dem og os, da de endda havde været ude for at købe kylling til pizzaerne - Altså også et tab for dem. Men det resulterede i ingen frokost, og rumlende maver, for os tre. Efter maden kørte vi videre. Vi besøgte en munke-skole, som er imponerende flot. Det hele er malet med flotte små eventyrlige malerier. Det har taget 6 år at male det hele færdig.
Der efter så vi et vandfald, som der stod mange turister (fra Kina, selvfølgelig) og fyldte det hele. Men flot var det. Der var også et ønskebrønd, hvor man kunne kaste mønter ned og hvis man ramte statuen af en gud, som var ned i vandet, ville ens ønske blive opfyldt. Vi gik over til den sidste grotte, som indeholdte et tempel, en ko og vandet fra vandfaldet vi så før. Vi kom derned i tropisk varme og så templet. Narayan sagde at det var et "moderne" grotte. Der er en vandre historie om at, der var en mand der havde drømt at en gud sagde til ham, at han var i grotte og at han skulle finde hans tempel. Templet var der allerede i forvejen da de fandt grotten. Så var der et skilt med at der var en ko derned, så naiv som jeg var troede jeg at det var en rigtig ko. Så hele klatreturen derned har jeg undret mig over hvordan de har fået en ko derned. Viser de så, at det bare er en plastik én af slagsen.. Nåh J. Efter det klatrede vi endnu mere nedad, ned til et underjordisk vandfald, som var en del af vandfaldet vi så før. Rigtig smuk.
På vejen hen til jeepen igen mødte vi to (ægte) køer der slås midt på vejen. Så der er blev stoppet af alle på vejen, og ventet til at køerne flyttede sig. Man får nemlig 5-års fængsel straf (!!) for at køre en ko over. Så det må man heller lade vær med. Efter ko-slåskamp kørte vi hjem til Guest House igen. Nu var der ingen anden udvej end at gå ud for at få noget at spise, efter sådan en aktiv dag. Vi gik hen på "Busy Bee", en restaurant/gå-i-byen-bar her i Pokhara, og bestilte pizza og kebab (som I kan høre, kører vi rigtig den sunde livsstil hernede) med Sprite til. "Vodka with Sprite?", spurgte tjeneren os. Vi lignede måske nogle der havde brug for det :) Men det blev nu bare til ganske almindelig Sprite. Endnu engang måtte vi vente utrolig længe på vores mad, men i det mindste fik vi popcorn som ventemad. Og da maden endelig kom, var det det hele værd. Da vi var færdige med at spise, var vi glade og for en gangs skyld mætte. :) Oh... What a day! I morgen lørdag har børnene deres fridag. Der er der program, som vi skal være med til. Det skal nok blive godt J Namaste fra Rianne og de andre to ;)
- comments