Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi været i Nepal i over 1 måned og hermed kommer en lille opdatering over noget af det vi har lavet.
Lørdag d.18 februar var dagen hvor vi holdt fastelavn med børnene - på en lidt mere alternativ måde end vi er vant til fra DK. Det skal lige nævnes at det IKKE er nemt at finde en tønde i Nepal - eller forklare at man har brug for sådan én. Vi forsøgte i uendelig lang tid, og fik bl.a. vist en tromme frem(!), da de troede det var sådan én vi ledte efter - hm! Ligeledes prøvede vi at få nogle lokale tømrere til måske at tømre en sammen for os, men de tog bare et kort kig på vores tøndebillede og konkluderede så, at det kunne de ikke - Selvom vi har set dem lave laaangt mere komplicerede ting! :)
Det endte med at vi fandt to papkasser, dekorerede dem og derefter puttede 61 poser med slik og mandariner ind i papkasserne. Vi tog dem med over på børnehjemmet og børnene var meget spændte på hvad der mon kunne være i kasserne da de så dem. De børn der ville, fik kostumer og masker på (som de havde lavet lørdagen forinden) og derefter gik vi over til en nærliggende park. Her blev de børn der ville, malet med ansigtesmaling i hovedet, mens de andre legede "kluddermor". Vi delte dem herefter op i 3 hold - et hold startede ved Rianne og aktiviteten "Få-en-kuglepen-i-flasken", et andet hold ved Nanna og aktiviteten "Limbo" og det tredje hold ved mig og aktiviteten "sækkeløb". Efter ca. et kvarter byttede holdene så de fik prøvet alle tre aktiviteter. Vi sluttede af med et stort sækkeløb (og vi tre lavede også et lille løb mod hinanden - men jeg siger ikke hvordan det gik ;) Efter en nepalesisk-leg, toiletbesøg og lidt slappen-af, gik vi tilbage til børnehjemmet. Her fik vi lidt at spise og derefter hang vi tønderne op - en til de mindste børn og en til de ældste. Så gik det løs. Der blev slået godt til og børnene prøvede på alle mulige måder at slå papkasserne i stykker med en kæp. De ældste slog deres ned først og vi tog poserne ud. Efter noget tid fik også de mindste børn slået hul på deres papkasse og herefter delte vi slikposerne ud til dem. Bortset fra lidt maste madariner, var det faktisk noget af en succes!
Vi gik tidligt i seng lørdag aften da det næste dag var tid til en omgang mini-trekking sammen med Gerdie. Vi mødtes med hende,fik noget morgenmad, handlede de sidste rationer ind til turen - og derefter gik vi. Med lonely-planet under armen gik vi mod Peace Pagodaen. Først langs Phewa-lake, over en bro og derefter op i skoven. Med små pauser undervejs gik vi højere og højere op ad bjerget. Til sidst kunne vi se Peace Pagodaen, men var lidt forvirret omkring hvordan vi skule komme derop. Vi klatrede langs nogle vandledninger, gennem buske og krat, og til sidst var vi så langt at vi kun manglede at gå gennem porten, op ad trapperne til Peace Pagodaen. Det var med tunge skridt vi gik det sidste stykke derop. Vi blev enige om at holde en lille picnic med vores medbragte mad inden vi så nærmere på Peace Pagodaen. Efter lidt mad og et lille hvil, tog vi skoene af og gik rundt om Peace Pagodaen som er flot udsmykket med buddhstiske figurer. Efter noget tid gik vi videre op ad en vej med få huse. Vi kom igennem mange små landsbyer, hvor mange børn fniste og spurgte hvor vi var fra og hvor vi skulle hen. Som gengæld for at vise vej ville de gerne have slik eller penge (den bedste var nu "give me my money":). Vi spurtge om vej hos en lærer der viste sig at have været guide før og kendte særdeles godt til området, en lettere beruset mand med en lille manchete (knap så betryggende!) samt en mand der kunne fortælle os at vi var lidt på afveje og skulle gå op over et bjerg (ret stejlt og med mange trappe-trin). Vi gik derop men desværre kunne vi ikke rigtig finde en sti ned igen. Vi mødte et par fra Spanien som havde forsøgt at gå ned ad en vej men måtte vende om da de kun kunne se tæt skov. Trætte satte vi os ned og en lille hund kom hen til os. Først var vi lidt bange for den men den var faktsik ret sød (og legesyg!). Vi jokede med at vi kunne lave "paradoggin" (ligesom parahawking bare med en hund i stedet for en fugl - så den lille hund kunne guide os på rette spor igen). Vi gik derefter ad en sti rundt om bjerget - og her kunne vi se at det gik rimeligt stejlt ned ad bakke. Vi skiltes med spaniolerne som ville prøve at gå ned et andet sted. Vi tog lidt at spise inden vi også begav os nedad (det må have set lidt komisk ud da vi prøvede at komme ned på alle mulige og umulige måder - men ned kom vi - også gennem folks baghaver!). Vi mødte mange råbende, grinende og undrende mennesker som spurgte hvor vi skulle hen. Det korte svar fra os var "down". Der var mange trappetrin ned og de var ret våde eller løse mange af dem - så de gjaldt om at koncentrerer sig. Gerdie havde medbragt skolekridt-lakrids med og dem nød vi i fulde drag under en af pauserne. Da vi var kommet ned fra bjerget kom vi ud på et fladt åbent landskab, hvor vi kunne se hovedvejen som vi kunne tage en bus fra. Vi skulle først gå på en lang sti hvor mange køer kom os i møde. Ved siden af os var store rismarker. Da vi havde gået et stykke tid kom vi hen til et vandløb hvor vi skulle over på den anden side med en lille robåd. To smilende piger hjalp med at trække i tovene så vi kom over på den anden side (vi måtte dog tage sko og sokker af da den ikke kunne nå helt ind til land). Da vi kom op på hovedvejen gik vi forbi en restaurant hvor vi pludselig kunne høre et "hey"! Det var parret fra Spanien vi havde mødt på bjerget. De sad netop snakkede om os og om hvorvidt vi havde det og kunne finde ned. De havde ventet på bussen et stykke tid men der var ikke kommet nogen. Efter vi havde snakket noget tid kom en jeep forbi der gerne ville tage os seks med. Så vi hoppede om bag i jeepen (hvor der sad tre i forvejen - så det var lidt trangt!) og de to fra Spanien satte sig på toppen af jeepen. Vi kørte med fuld fart mod Lake-side og vi blev sat af tæt på vores guest house.
Efter et bad gik vi på restaurant (vi var så trætte efter turen at vi ingen dessert kunne have - og det siger en del!).
Om mandagen var der Maha Shivaratri som er dagen hvor guden Shiva bliver hyldet. Der blev spist, tygget og gumlet på sukkerrør til den store guldmedalje. Om aftenen var der bål i gaderne hvor sukkerørene blev stukket ind i og derefter smældet ned mod jorden så det gav et ordenligt brag. Bagefter kunne man spise af de varme sukkerrør.
Namaste fra Nanna, Rianne og Anne
- comments