Så er det sørme igen blevet tid til en blog. I dag har vi været i Nepal i tre uger, og tiden løber bare afsted. I går regnede, tordnede og lynede det hele dagen. Det var svært at forstå hvordan det bare kunne blive ved og ved - men sådan er det vel hernede; Når det først regner, så regner det virkelig meget! Regnvejret resulterede i at vi måtte tørre vores våde vasketøj inde på værelset, og så handler det jo om at være kreativ. Lige nu skal man igennem en labyrint af snore, for at komme rundt. :)
Det er nok en blanding af regnvejret, den pludselige kulde og børnenes snotnæser, der gør at jeg har reddet mig en træls forkølelse. Derfor holder jeg en fridag fra Namaste i dag, så jeg har rigtig tid til at skrive blog. Den sidste uges tid har vi brugt på at komme mere ind i rytmen på børnehjemmet, og i det hele taget lære folkene omkring os bedre at kende. Man skal lige vænne sig til nogle af nepalesernes manglende diskretion; Noget af personalet på vores Guest House kan godt finde på at tage en åben dør som en invitation til bare at stikke hovedet indenfor, og kan i det hele taget være lidt for nærgående nogle gange - men andre gange er det også meget hyggeligt. F.eks. når rengøringskonerne morer sig med at prøve at lære os nepalesisk. De er meget begejstrede for vores nepalesiske ordbog, og mener at så kan vi jo lære hinanden noget - De kan lære os noget nepalesisk og vi kan så lære dem noget engelsk.
En anden ting man lige skal vænne sig til, er de mange dyr som bare går rundt i gaderne. Køerne er selvfølgelig overalt, men derudover er der også massevis af hunde, høns, haner og katte - vi har ikke set så mange katte endnu, men i den grad hørt dem. Kattene og hanerne er dem vi hører mest til, fra vores værelse. Der er især én hane, som ikke kun nøjes med at gale om morgenen. Den galer nok cirka en gang i timen om natten - Noget som hurtigt kan blive irriterende, hvis man en nat ikke sover så tungt. Der er mange familier som har hunde som kæledyr, og man kan tydeligt se forskel på gadehundene og kælehundene. Selvom ingen går med deres hund i snor hernede, kan man kende gadehundene på deres generelt meget mere tjavsede pels og tyndere figur. I går da Anne og jeg var på vej til børnehjemmet var der to glade hunde der fulgte os et godt stykke af vejen - Det der med at være nærgående, gælder vist både for hundene og menneskerne her :)
Og nå ja, så har vi fået booket en tur til Chitwan national park. Annes og min familie kommer jo herned på samme tid, så vi tager dertil alle otte, i starten af april. Riannes forældre kommer lidt tidligere, så kan desværre ikke nå at komme med os andre. Og Lasse ankommer også når vi tager afsted.
Det bliver en tur med elefantridning og -badning, kanotur, gåtur i junglen (En anden frivillig her på Guest House fortalte os om nogle som havde set en 2 meter pytonslange krybe lige forbi dem, på denne gåtur - Tigre og næsehorn skal man dog være "heldig" for at se, og hvis man får øje på disse to, og de også får øje på én, er det bare med at skynde sig op i det nærmeste træ! En tur som koster 85 dollars per person. Ikke meget, når det er med tre overnatninger, samt alt mad og alle udflugter betalt. Vi glæder os :)
Her i Pokhara har de mindst 10 af sådan nogle kontorer, som arrangerer ture, visa og flybilletter for en. Derfor konkurrerer de alle om at være billigst. Indenrigs-flybilletter kan man derfor også få for en slik.
Det var vist alt for nu. Vi nyder livet og den nye hængekøje som er kommet op i haven på vores Guest House ;)
Mange kram fra Anne, Rianne og Nanna