Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag morgen vågnede jeg forholdsvis tidligt, stod op og gik ned og satte stille musik på og læse lidt i min bog - dejlig og afslappende morgen :) Lidt senere på dagen gik vi tøser en tur, da det var det skønneste vejr - solen skinnede fra en skyfri himmel. Der var kommet is på hele havet, så nu kunne man gå fra den ene ø til den anden, uden at der skete noget :) Det var lidt vildt at opleve. Derefter gik vi rundt i hele byen for at få taget de sidste billeder af byen og omgivelserne og få oplevet den smukke natur endnu en gang. Efter en dejlig gåtur tilbragte vi lidt tid foran computeren med "Sex and the city" på. Om aftenen var vi inviteret op til 2 af lærerne - ægteparret Oluf og Kristine - til aftensmad. Vi fik rigtig grønlandsk middag - forret: pandekager med narhvalens hud (mattak)og reje fyld, hovedret: kogte kartofler, gulerødder og bladselleri med moskus og brun sovs, og til dessert: vaffel med kagecreme, syltetøj og flødeskum. Mums, det meste af det smagte rigtig godt. Bagefter fandt Oluf og Kristine, grønlandske nationaldragter frem, som vi måtte prøve - hold da op de var flotte :)
Så er det ved at være tid til hjemrejse - det er mandag morgen og den sidste dag i Grønland, inden vi skal med flyet hjem til DK i morgen. Vi stod tidligt op for at bage hjemmebagte boller, kanelsnegle og lave blødkogte æg, fordi Betina havde fødselsdag. Vi vækkede hende med fødselsdagssang og flag. Derefter tilbragte vi noget tid ved morgenbordet, hvor vi snakkede og Betina åbnede gaver. Senere på dagen tog vi op på skolen og sagde farvel til lærerne for sidste gang, hvor vi fik afleveret bøger og langrandsski :) Senere i dag skal vi op på skolen igen til indskrivning af nye elever der skal begynde på skolen til sommer. Vi har hørt at mange af dem kommer i nationaldragter, så det glæder vi os til at se. Derefter er vi inviteret hjem til Emilie til kaffemik, da hendes pige skal indskrives. I aften skal vi ned og fejre Betinas fødselsdag og at vi skal hjem på Cafe no.3. Resten af aftenen kommer vist til at foregå med pakning og rengøringen af huset.
Jeg sidder med en lidt underlig følelse nu, fordi jeg ved at dette bliver et af de sidste oplæg jeg ligger op på bloggen fra Grønland. Årh jeg kan kun sige positive ting om Grønland og deres befolkning. :) Jeg vil opfordre andre til at tage herop og opleve den helt igennem fantastiske natur og det ekstreme venlige og gæstfrie folkefærd.
Fantastisk oplevelse, som jeg ALDRIG vil glemme :)
Grønland har fået en bestemt plads i mit hjerte <3 Hehe..
- comments