Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en lang og hård undervisningsuge var weekenden tiltrængt. Fredag eftermiddag var jeg ude og løbe i det dejlige vejr, og det gik simpelthen så godt, så jeg fik løbet 10 km. Det grønlandske folk er simpelthen så søde og imødekommende - alle vinkede, smilede og sagde "godt løbet", da man løb forbi dem. Dette kunne danskerne godt lærer lidt af ;) Om aftenen hyggede vi med X-faktor i tv´et :)
Lørdag eftermiddag gik med at være til kaffemik - endnu en gang :) Denne gang var det hos en af vores lærer, da hendes lille dreng blev 2 år. Vi fik igen en MASSE kage, da der var mindst 10 forskellige slags, som man jo SKULLE smage på :) Mums.. Efter kaffemik skulle Rikke, Camilla og jeg op i hallen og være håndboldtræner for U16 pigerne igen. Det var rigtigt sjovt selvom der kun var 7 der var mødt op til træningen. Til sidst spillede vi kamp for sjovt mod U16 pigerne, så det vil sige at vi var 5 mod 7, men vi vandt alligevel :) Dejligt at røre en håndbold igen, dette er savnet. Aftenen foregik i "Sex and the City" tegn, hvor os piger (Betina, Camilla, Rikke og jeg) rigtig havde invaderet sofaen :) Dejlig aften med ren hygge.
Søndag formiddag gik med at Rikke og jeg var ude og løbe igen. Denne gang løb jeg kun 7 km, da jeg havde lidt ømme ben efter løbeturen i fredags og håndboldtræning i går :) Resten af eftermiddagen brugte vi på at slappe af og læse lidt bøger. Jeg blev færdig med nr. 2 bog heroppe.
Om aftenen var vi på facebook - underligt at være så lidt på det.. Tror sidste gang jeg var på, var i mandags.. Men det er meget dejligt ikke at være afhængig af det :)
- comments