Profile
Blog
Photos
Videos
Camilla og jeg skulle observer en vikar igen i dag i matematik. Men det måtte vi ikke for Sarah (inspektøren), så Camilla og jeg fik fri. Vi tilbragte tiden lidt på skolen hvor jeg fik opdateret min blog og tjekket nogle mails. Vi havde en time inden vi skulle til møde med vores matematiklærer Helle, så Camilla og jeg gik en tur ned til sømandshjemmet for at kigge på selvlavede smykker.
Efter at have tilbragt lidt tid dernede gik vi igen hen på skolen hvor vi skulle mødes med Helle kl. 12. Vi fik diskuteret og snakket om hvilke emner vi gerne vil undervise i, til næste uge. Vi har valgt at undervise i division og et emne om frimærker og breve. Vi har fået kontakt med Holstebro Friskoles 5.klasse om at blive penne klasse med vores grønlandske 6 klasse. Så laver vi et forløb heroppe hvor de skal sende et postkort til Friskolen, og forhåbentligt kan et venskabeligt skriveri udfolde sig i mellem de to klasser.
Efter mødet med Helle var der et informationsmøde på lærerværelset hvor alle lærerene var med. Her fik man informationer om skolen, møder, udvalg mm - skolerelaterede informationer der lige er aktuelle nu.
Efter mødet tog vi hjem og fik lige lidt frokost inden vi begav os (Betina, Rikke, Camilla og jeg) på den store solnedgangstur. Vi gik et stykke vej indtil vi fandt en rimelig stor bakke hvor vi rigtig kunne se hvordan solen gik ned og himlen forvandlede sig til et rødt hav - hold da fast det var flot. Hjemme i Danmark bliver himlen aldrig helt så rød som den kan blive heroppe - sikke et syn. Men desværre kan man ikke se det så godt på billederne.
- comments