Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede onsdag morgen og havde hold i nakken - øv øv. Og jeg skulle op og undervise i idræt i 4 klasse. Heldigvis var eleverne meget søde og gode. Så det var jeg taknemmelig for :) Men desværre kunne jeg ikke være med til styrketræning om aftenen - men i stedet for sad jeg derhjemme, alene i huset med stille musik, en kop varm kakao og læste i min bog (Fifty Shades 3). Det var rigtigt hyggeligt, men underligt at være alene - næsten første gang jeg har været det på turen.
Torsdag morgen og eftermiddag foregik med almindelig skema og en MASSE møder, i alt 5 møder på en dag. Vi skulle nemlig til evalueringsmøde med vores lærer og inspektøren Sara, hvor vi skulle høre hvad lærerne synes om os - og om vi bestod praktikken :) Og det gjorde vi heldigvis alle sammen. Om aften skulle vi (Rikke, Camilla og mig) spillede kamp mod U16- pigerne. Vi spillede på hold sammen med 4 andre, som alle er lærer på skolen :) vi spillede i ca. 40 min og vi vandt 30-22 :) Det var skide sjovt, og vi håber at vi kan komme til at spille mod dem igen inden vi tager hjem til DK igen. Det var dejligt at røre ved en håndbold igen - savner helt at spille kamp hjemme i AGF :)
Fredag morgen skulle jeg op på skolen og stå for undervisningen i matematik i 6.klasse, men vores lærer var syg, så der var sat vikar på, så derfor fik vi fri. Det betød at jeg havde weekend - dejligt :) Derfor gik Camilla og jeg en lang og dejlig gåtur, hvor vi fik taget nogle fine billeder af byen og området. Da jeg kom hjem stod det på rengøring af hele huset sammen med Rikke. Dette var sidste gang jeg skulle stå for rengøringen - undertagen fælles rengøring inden vi tager hjem :)Senere på dagen trængte jeg til lidt alene tid, så derfor tog jeg ud og løb en lille tur, 5 km :) Dejligt i denne smukke natur. Tror ikke jeg kan pointere naturen nok heroppe - så smuk, så smuk :) Om aftenen tog vi ned på sømandshjemmet hvor der blev afholdt fastelavn og hvor de serverede gratis fastelavnsboller og varmt kakao - hvem kan sige nej tak til dette? :) Det var rigtig hyggeligt, der var mange børn der var mødt op, klædt ud og klar til at slå katten af tønden. Imens sad vi og snakkede meget med en dansk mand, som netop ejede sømandshjemmet. Det var dejligt at snakke med en dansker :) Da vi gik hjem fra sømandshjemmet gik vi lige forbi hallen, hvor Martin spillede indendørsfodbold med nogle drenge fra Gymnasiet. De spillede turnering. Efter dette gik vi alle hjem hvor vi sad og slappede af om aftenen på sofaen med en fælles film i fjernsynet.
Lørdag morgen stod på lækkert morgenmad - blødkogte æg og hjemmebagte boller :) Mums kan jeg kun sige. Ved 2-tiden begav Rikke, Betina, Camilla og jeg ud på en længere gåtur med varmt te og kakao på termokanden. Vi gik i alt ca. 6 km. Vi gik ud i bakkerne/fjælet, ud på den anden side af Aasiaat, hvor vi så vand og hvor man kunne se over til en anden ø. Det var en skøn tur, og vejret var dejligt og vi fik taget en masse gode billeder - en rigtig pigetur ;)
Søndag skulle vi op til Hector og Helle (min matematiklærer i 6 klasse og hendes mand). Hector er også lærer på skolen. Vi skulle derop kl. 14, hvor vi fik hjemmebagte boller og masser af kage :) De bor super flot, højt oppe på en bakke, med en vild flot udsigt. Deres hus er bygget for et halvt år siden - så deres hjem var meget moderne. :) Efter kagehygge og varmt kakao spillede vi spil og ellers bare snakkede. Vi var hjemme igen ved 17.30 tiden, hvor jeg lavede aftensmad. Om aftenen sad vi og slappede af og nød det sidste af weekenden.
- comments